De britiske konservative tog i går hul på en fire dage lang kongres. Men allerede på den første dag kom premierminister David Cameron med to bemærkelsesværdige meldinger i britisk TV.
Her varslede han, at der skal strammes op i forhold til muslimske kvinders mulighed for at være tildækkede i en række offentlige institutioner. Og han tilkendegav, at Storbritannien vil have større national selvstændighed til at udvise udenlandske kriminelle – også selv om det måtte betyde et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Stærkt muslimsk pres for niqab og burka
Storbritannien har oplevet flere aktuelle sager, hvor islamister har haft held til at gennemtvinge, at muslimske kvinder kan være tildækkede.
Ved Blackfriars Crown Court i London har en 22-årig muslimsk kvinde stik imod sædvane fået tilladelse til at bære niqab (hvor kun øjnene er fri) under en retssag, hvor hun selv er på anklagebænken for at forulempe et vidne.
På Birmingham Metropolitan College måtte skolens rektor bøje sig for et massivt pres og tillade, at en 17-årig studerende kunne bære niqab. Først forbød rektor hende at gøre det, Men da den 17-årige gik til den lokale presse, og islamister og ventreorienterede truede med massedemonstrationer, bøjede rektor sig.
Samtidig kom det frem, at muslimske skoler skærper deres krav til pigerne påklædning. I debatten har der været omtale af en skole, hvor alle pigerne nu skal bære sort burka og en lang sort frakke, når de færdes udendørs.
Flere røster fra det politisk korrekte miljø har bakket op om retten til at bære burka og niqab også i offentlige institutioner. Men der har været en bølge af protester, som blandt andet er kommet til udtryk i den voksende støtte til UKIP, som bringer Det Konservative Parti i vanskeligheder.
Derfor er Cameron gået ud i et tv-interview med BBC med nye skarpe meldinger.
Nye retningslinjer fra regeringen
Cameron slår nu fast, at regeringen vil give sin opbakning til, at visse offentlige institutioner kan forbyde tildækning. Som han udtrykker det: En jury i retten skal kunne folks ansigt. En embedsmand i Udlændingestyrelsen skal kunne se folks ansigt. I en skole er det svært at undervise, med mindre du kan se eleverne i øjnene.
Derfor vil regeringen udarbejde nye retningslinjer for dommere, lærere og folk, der arbejder i Udlændingestyrelsen. Disse retningslinjer skal gøre det klart, hvornår de kan kræve, at folk ikke er iført niqab eller andet, der skjuler deres ansigt. (Telegraph.co.uk)
”Hvis en skole ønsker særlige regler for påklædning, skal regeringen bakke den op”, sagde Cameron til BBC.
Menneskerettighedskonventionen
David Cameron varslede også et angreb på den beskyttelse, som udenlandske kriminelle får fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Fra konservative politikere har der længe været heftig kritik af Menneskerettighedskonventionen. Fremtrædende ministre som indenrigsminister Theresa May og justitsminister Chris Grayling har direkte foreslået, at Storbritannien helt forlader konventionen.
”Det kan være, at vi ender dér,” sagde Cameron, hvilket er en klar skærpelse af partiets linje.
Domstolen
Dermed forsøger han at opfange en tiltagende modvilje blandt briterne over for en menneskerettighedskonvention, der bliver fortolket stadig mere vidtgående og ”aktivistisk” af dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Også herhjemme fik vi forleden denne problemstilling ind på livet, da Flygtningenævnet åbnede for at give adgang til asyl for langt flere mennesker – i første omgang fra Syrien. Det skete med henvisning til en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.
Udvisning af kriminelle
Camerons angreb var specielt rettet mod, at udenlandske kriminelle og terrorister har kunnet undgå udvisning fra Storbritannien med henvisning til Menneskerettighedskonventionen.
Det gælder specielt dennes bestemmelser om beskyttelse af familielivet. Hensynet til forbryderens familieforpligtelser har i nogle tilfælde vejet så tungt, at det har forhindret udvisning.
Det samme kendes fra Danmark, hvor blandt andet den storkriminelle Fis-Fis undgik udvisning med henvisning til hans familie – en sag, der har været omtalt i Den Korte Avis.
Farvel til Menneskerettighedskonventionen?
Cameron har hidtil afvist kravet fra nogle konservative om et britisk farvel til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men i interviewet med BBC gik han længere end før:
”Det, som jeg vil vide som premierminister, er, kan jeg bevare trygheden i vores land. Er vi for eksempel i stand til at smide folk ud af vores land, som ikke har nogen ret til at være her, og som truer vores land. Det må vi være i stand til. Hvad der end skal til, så må vi levere det resultat.” (Telegraph.co.uk)
Denne melding er en del af et bredere budskab fra den britiske premierminister: Han bebuder, at han vil gennemføre en ”radikal” genforhandling af Storbritanniens forhold til de europæiske institutioner.
Ikke her og nu
Der er dog ingen planer om, at Storbritannien her og nu skal forlade Menneskerettighedskonventionen. Det kan ikke lade sig gøre af flere grunde:
Konventionen er en del af britisk lov, og denne lovgivning skal i givet fald først laves om.
Samtidig er regeringspartneren Liberaldemokraterne positive over for Menneskerettighedskonventionen.
Næste valg
Så Camerons budskab er, at Det Konservative Parti må opnå absolut flertal ved parlamentsvalget i 2015, hvis man skal gennemføre skrappe regler i forhold til deportation.
Han forsikrer, at hvis man vælger en konservativ regering ledet af ham, vil det blive muligt at ”smide folk, der truer os og vores livsform, meget hurtigere ud af dette land.”
Camerons underforståede budskab til de mange utilfredse vælgere, både når det gælder islamisk slør, udenlandske kriminelle og forholdet til EU, er: Lad være med at stemme på UKIP – vi konservative skal nok stramme op.
Presset nedefra har ført til en kraftig skærpelse af partiets profil.
