|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Danmarks katastrofale mangel på forsvar mod dronekrænkelser af det danske luftrum kan i yderste konsekvens totalt lamme det kommende EU-topmøde i København.
Onsdag den 1. oktober skal samtlige regeringschefer fra de 27 EU-lande mødes på Christiansborg med fokus på forsvar og sikkerhed samt, set med russiske øjne: værst af alt, nemlig støtte til Ukraine.
De barske kendsgerninger er imidlertid, at det til enhver tid står i russernes magt at forhindre topmødet i at finde sted.
Og uden at nogen officielt kan protestere og bringe sagen op i FN’s Sikkerhedsråd.
En koordineret droneaktion kan lukke det hele ned
Under et pressemøde torsdag formiddag om de jyske droneoverflyvninger onsdag aften erkendte forsvarsminister Trols Lund Poulsen (V) trods alt, at der er en sammenhæng.
”Det ligner bestemt ikke en tilfældighed, tværtimod ser det systematisk ud,” lød det fra forsvarsministeren med henvisning til at lufthavnene Aalborg og Skrydstrup på samme tid blev udsat for overflyvninger.
Altså at der er tale om en centralt styret operation.
Da Aalborg Lufthavn lukkede ned, blev tre fly omdirigeret til andre lufthavne.
Det drejede sig om to indenrigsflyvninger, der blev omdirigeret til Københavns Lufthavn, og et udenrigsfly, der blev sendt til Billund.
Da alt tyder på en centralt koordineret aktion, som myndighederne tilsyneladende ikke kan stille noget op imod, er der intet til hinder for, at den også kan gemmeføres med droneoverflyvninger over samtlige brugbare lufthavne, når stats- og regeringscheferne fra 26 EU-lande skal lande i Københavns Lufthavn.
Med det resultat, at de må vende om og returnere til de lufthavne, de kom fra.
Således havde ingen af de fire mænd med ansvaret for rigets sikkerhed, der torsdag formiddag stillede op til pressemøde, noget brugbart svar på, hvordan de vil imødegå den dronetrussel, der pludselig har ramt Danmark.
Rigspolitichefen: EU-topmødets sikkerhed revurderes
Dog oplyste rigspolitichef Thorkil Fogde, at sikkerheden omkring det kommende EU-topmøde nu revurderes set i lyset af droneaktiviteterne.
”Vi har et stort sikkerhedssetup omkring det kommende topmøde. Formentligt det største nogensinde. Det inkluderer både politiet og militæret,” lød det fra rigspolitichefen, som fortsatte:
”Vi genbesøger selvfølgelig setuppet i disse dage i kraft af de seneste dages hændelser.”
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyste, at regeringen i forbindelse med topmødet vil hente ekstra kapaciteter fra samarbejdspartnere med henblik på ”at imødegå den slags udfordringer, der har været de sidste par dage”.
Hybride angreb og en samlet operation
Tilbage står så kun at håbe, at denne ”ekstra kapacitet” har mere fod på tingene end de fire mænd med ansvar for rigets sikkerhed, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og forsvarschef Michael Hyldgaard samt justitsminister Peter Hummelgaard og rigspolitichef Thorkild Fogde under pressemødet torsdag formiddag gav indtryk af, at de har.
Men trods alt kaldte dog både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Justitsminister Peter Hummelgaard (V) under pressemødet nattens overflyvninger for ”hybride angreb” og ”en samlet operation”.
Erkendelse af et problems karakter er da altid et skridt på vejen, men ret meget længere kom man heller ikke på det pressemøde.
Ret meget klogere blev offentligheden heller ikke under et efterfølgende pressemøde torsdag aften.
Ved stadig ikke, hvor dronerne kommer fra, men de må skydes ned
Under pressemødet med deltagelse af rigspolitichef Thorkild Fogde, PET-chef Finn Borch, FE-chef Thomas Ahrenkiel og forsvarschef Michael Hyldgaard, forblev en række spørgsmål stadig ubesvarede.
Der blev således ikke sat navn på dronernes afsender.
”Vi har endnu ikke fundet ud af, hvor de kom fra. De kunne komme langvejsfra eller helt tæt på. Mulighederne står stadig åbne,” lød det fra Rigspolitichef Thorkild Fogde.
Men cheferne for begge efterretningstjenester præciserede dog, at der er tale om typiske russiske hybridaktioner.
Forsvarschef Hyldgaard oplyste, at der er en sående ordre til at skyde dronerne ned, men kun hvis det kan ske uden at bringe civile i fare.
Med hensyn til at nedtage dronerne oplyste PET-chef Finn Borch, at:
”Det vi har, har ikke været tilstrækkeligt. Udviklingen på droneområdet går usandsynligt hurtigt. Ukrainerne taler om en udviklingscyklus på 14 dage, én måned. Vi vil gerne have været et bedre sted, det er vi ikke.”
Tre fokusområder
Tilbage står dog som noget nyt, at fire berørte myndigheder med ansvar for rigets sikkerhed nu har indgået et tæt samarbejde, hvor man blandt andet især fokuserer på tre ting:
Hvor kom dronerne fra? Hvem opererede dem? Hvor forsvandt de hen?
”Og lige nu har vi ikke svaret,” erkendte Thorkild Fogde.
Medens myndighederne således endnu ikke ved, hvad de skal stille op, kan fjendtlige droner frit svæve over Danmark og militære anlæg samt dirigere landets flytrafik.
Det kan de tocifrede milliardbeløb, der løbende investeres i dansk forsvar og dansk sikkerhed, åbenbart ikke forhindre.
