Den 25. april i år skrev jeg til Danmarks Statistik for at høre, om man igen ville bringe karaktererne fra grundskolens afgangsprøver for 3. generation af ikke-vestlige, altså efterkommernes børn. Det havde Danmarks Statistik gjort i 2014, men ikke i 2015 og 2016. Jeg fik følgende svar:
”Som det ser ud lige nu, har vi ingen planer om at udvide afsnittet om børn af efterkommere i kapitel 1 til fx at omhandle karaktergennemsnit, som vi senest gjorde det i 2014-udgaven af publikationen ”Indvandrere i Danmark”.”
Det var ikke godt nok, så Dansk Samling (som jeg er formand for) og jeg besluttede at bestille en såkaldt særkørsel hos Danmarks Statistik til en pris af ca. 3.800 kr. Ikke nogen formue, men mærkeligt at man skal betale for den slags vigtige oplysninger.
3. generation klarer sig lige så dårligt som 2. generation
Som jeg nok havde gættet på, viste resultaterne af særkørslen, at 3. generation klarer sig nøjagtigt lige så dårligt som 2. generation. De seneste tal er fra sommeren 2016, og de viser, at danske piger og drenge fik henholdsvis 7,7 og 6,9.
3. generation klarede sig præcist lige så ringe som 2. generation og fik kun 6,3 og 5,6 for de to køn.
Det er en meget stor forskel, som på gruppeniveau vil betyde, at også 3. generation i ringere grad vil blive uddannet, vil blive det på et generelt lavere niveau og betydeligt oftere vil stå uden for arbejdsmarkedet.
Klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet
Det er ikke tomme ord. Danmarks Statistik har allerede grundige opgørelser over 2. generations underbeskæftigelse i forhold til danskere i gruppen af 20-40 årige.
Når man sætter danske mænd til 100 i denne aldersgruppe, ligger 2. generation af ikke-vestlige mænd på mellem 76 og 89. Kvinderne ligger tilsvarende på mellem 64 og 96.
Ingen grupper af ikke-vestlige er på eller over det danske niveau (det skulle da lige være kinesere, men de er for få til, at Danmarks Statistik opgør dem i forhold til arbejdsmarkedet).
Det er svært at spå om fremtiden, men noget af det sikreste, vi har, er tal på gruppeniveau, fordi al erfaring fortæller, at de store talstørrelser kan fremskrives med meget stor sandsynlighed. Lad mig give nogle kendte eksempler uden for Danmark.
Problemer i andre lande
Sorte amerikanere fik – på høje tid – fulde borgerrettigheder i 1965. Siden da, igennem mere end 50 år, er der blevet brugt bogstaveligt talt tusinder af milliarder dollars på at få sorte amerikanere i snit op på det nationale niveau. Det er ikke på nogen måde lykkedes. Det samme gælder for den hurtigt voksende gruppe af såkaldte hispanics med rødder i Latinamerika. Også denne gruppe – knap 20 procent af befolkningen i USA – klarer sig væsentligt dårligere end gennemsnittet.
Og hvad er i øvrigt gennemsnit i USA? Er det de hvide amerikanere? De asiatiske amerikanere klarer sig bedre end de hvide, og efterkommerne af de europæiske jøder klarer sig bedst af alle.
På samme måde kan vi vende tilbage til Europa og se på romaerne, som vi tidligere kaldte sigøjnere. Oprindelig kom de til Europa i begyndelsen af 1300-tallet, men efter vel en 30 generationer i Europa er det fortsat en gruppe, der på markant vis adskiller sig fra europæerne ved at klare sig ringere i skolen og begå mere kriminalitet.
Jeg gætter forsigtigt på, at vi er nået dertil, at vi må erkende, at ikke alle grupper magter eller ønsker at uddanne sig og derpå at arbejde, hvorved man kan opretholde høj vækst, velstand og velfærd.
Hvornår vågner politikerne op
Man skal have skyklapper på for ikke at se, at indvandringen fra den tredje verden til Danmark vil gøre Danmark mere ustabilt, vil underminere velfærdsstaten, vil mindske tilliden mellem borgerne og i det hele taget skabe et ringere Danmark end det, vi voksede op i.
Danmarks Statistik bekræfter desværre, hvad jeg siger. De er nemlig begyndt at opgøre de sørgelige tal igen. Det er pænt af dem. Jeg ville ønske, at politikerne ville tage konsekvensen af tallene.
