|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den almene grunduddannelse (agu) kan have gavn af at skærpe sin identitet – både med hensyn til målgruppe, formål og undervisning. Det konkluderer en ny undersøgelse fra EVA.
FGU har en vigtig opgave i at hjælpe unge, der ikke er klar til en uddannelse eller et job direkte efter grundskolen. Særligt agu, der er bygget op omkring undervisning i almene fag, kan med epx-aftalen potentielt få en mere central rolle, hvis muligheden for 10. klasse udfases og flere unge får retskrav på FGU, som det pt. er politisk aftalt. Hvis disse forhold ændres, bliver det endnu mere centralt, at agu fremstår som et tydeligt og attraktivt tilbud.
I en ny undersøgelse tager EVA temperaturen på agu og belyser de potentialer og udfordringer, der ligger i arbejdet med at realisere intentionerne bag uddannelsen. Det gælder både de didaktiske forventninger til undervisningen og opgaven med at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse.
Samlet set peger undersøgelsen på, at agu kan have gavn af at skærpe sin identitet – både med hensyn til målgruppe, formål og undervisning.
Bred målgruppe og uenighed om formål
I informationsmaterialer og lignende beskrives agu typisk som et spor, der skal forberede til en ungdomsuddannelse. Men undersøgelsen viser, at agu i praksis rummer en meget bred elevgruppe – fra fagligt stærke unge, der sigter mod hf, til elever med store faglige, sproglige, kognitive eller sociale udfordringer. Det betyder, at formålet med agu bliver uklart, fordi kerneopgaven både handler om støtte og vejledning af unge med væsentlige udfordringer og mere målrettet forberedelse af unge, der skal på hf eller en anden ungdomsuddannelse.
Det uklare formål afspejler sig også i forskellige opfattelser af, hvilket tilbud agu bør være. Undersøgelsen viser, at der blandt lærere og ledere er stor uenighed om agu’s grundlæggende identitet. Her er der to konkurrerende logikker på spil, hvoraf den ene har fokus på agu’s studieforberedende sigte og et ”bogligt” fokus, mens den anden lægger vægt på en praksisrettet og helhedsorienteret undervisning.
“Når agu skal rumme så bred en elevgruppe, bliver undervisningsopgaven kompleks. Vi ser et behov for, at man i sektoren bliver mere reflekteret omkring, hvad man vil med agu – både i forhold til målgruppe, formål og undervisning,” siger chefkonsulent Mia Uth Madsen fra EVA.
Praksisbegrebet fremstår uklart og svært at udmønte
I loven for agu ligger der en forventning om, at undervisningen skal indeholde ”1/3 praksis”. Undersøgelsen viser imidlertid, at lærerne efterspørger en tydeligere afklaring af, hvordan praksis på agu konkret skal forstås og udmøntes. Lærerne giver udtryk for, at de har svært ved at praksisrette undervisningen på meningsfuld måde, hvor de praksisfaglige elementer har et tydeligt fagligt formål. De oplevede barrierer handler bl.a. om manglende kompetencer, tid til forberedelse og kontinuitet i undervisningen.
“Undersøgelsen peger på, at der er behov for praksisnær kompetenceudvikling, hvor lærerne får inspiration og konkrete redskaber til at praksisrette undervisningen på en måde, der giver mening i en almenfaglig kontekst”, siger chefkonsulent Mia Uth Madsen. “Samtidig har ledelsen en vigtig opgave i at sætte retning og prioritere arbejdet med at praksisrette undervisning på agu”, tilføjer hun.
Samarbejde er afgørende for overgangen til ungdomsuddannelse
Undersøgelsen viser et blandet billede af FGU-elevers overgang til hf. Der er både positive og negative vurderinger af elevernes faglige forudsætninger. Særligt skriftlige og naturfaglige kompetencer samt evnen til at håndtere mange fag og en stor arbejdsbyrde fremhæves som vigtige forudsætninger for at klare sig godt.
Et centralt fund er, at et tæt samarbejde mellem FGU og de aftagende institutioner har stor betydning for en god overgang for eleverne. Det kan fx være i form af kombinationsforløb og systematiske overleveringspraksisser, som kan skabe både realistiske forventninger og tryghed hos eleverne. Undersøgelsen peger dog på markante forskelle i omfang og kvalitet af samarbejdet mellem FGU og hf.
“Vi ser et stort uforløst potentiale i at styrke samarbejdet mellem FGU og aftagerinstitutionerne. Når vi ved, hvor meget overgangen betyder, er det et oplagt sted at sætte ind,” siger chefkonsulent Mia Uth Madsen.
“Det kræver dog en prioriteret indsats fra både FGU- og aftagerinstitutionerne,” tilføjer hun.
