|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
En muslimsk interesseforening har været med til at skrive vejledninger til britisk politi. På foreningens hjemmeside lå et antisemitisk dokument om Israel og Hamas’ terrorangreb. Politicheferne fordømte indholdet, men har ikke gjort op med den plads, de selv har givet foreningen.
Af Aia Fog, formand for Trykkefrihedsselskabet
Det britiske politi har en landsdækkende forening for muslimske betjente og andre ansatte. Den hedder National Association of Muslim Police, NAMP, og spørgsmålet er ikke kun, hvorfor muslimske politifolk ønsker at organisere sig særskilt efter deres tro. Det mere alvorlige spørgsmål er, hvorfor politiets ledelse har ladet en sådan forening få adgang til at præge politiets arbejde.
For NAMP nøjes ikke med at samle sine medlemmer. På sin hjemmeside beskriver foreningen påvirkning af national politipolitik som et af sine indsatsområder. Den skriver, at den omsætter muslimske betjentes erfaringer til national politik og fremlægger sine synspunkter for blandt andre indenrigsministeriet, politichefernes nationale råd og College of Policing – den institution, som udvikler faglige standarder og vejledning til britisk politi.
Det havde været slemt nok, hvis det bare var foreningens egen misforståede selvforståelse, men det britiske politi samarbejder de facto med NAMP: I 2021 udgav College of Policing en vejledning om bøn og bederum for muslimske ansatte, som det havde udarbejdet sammen med NAMP. Året efter udarbejdede de i fællesskab en ramadanvejledning. Den handler ikke alene om hensyn til ansatte, der faster. Den indeholder også anbefalinger om politiets behandling af muslimer i varetægt, om ransagninger og om politiets kontakt med muslimske borgere.
Altså: En forening, der er oprettet for at repræsentere muslimske interesser indenfor politiet, er blevet medforfatter til vejledning om, hvordan politiet skal udføre dele af sit arbejde. Britiske myndigheder har med andre ord ikke blot tolereret NAMPs eksistens, men har inviteret foreningen indenfor og behandlet den som en samtalepartner om politiets udvikling.
Det er meget sigende for udviklingen i England, at politiet har tilladt en muslimsk interesseorganisation at få indflydelse på en af retsstatens bærende institutioner og den myndighed, der på vegne af staten kan bruge magt mod borgerne. Og dertil også en af forklaringerne på den legitimitetskrise, som landet befinder sig i. For hvordan skal befolkningen have tillid til, at politiet handler efter loven og de samme principper over for alle, når det giver en bestemt befolkningsgruppe særlig indflydelse på dets arbejde?
NAMP beskæftiger sig da heller ikke kun med bederum og særlige arbejdstider. Foreningen har anfægtet brugen af betegnelser som »islamisme« og »islamistisk terrorisme«, fordi den mener, at ordene knytter islam til terror og skaber fjendtlighed mod muslimer. Foreningens forsøg på at få disse betegnelser ud af myndighedernes sprog viser, hvor langt dens ambition om at påvirke politiet rækker.
Ikke engang efter en ny rapport fra tænketanken Policy Exchange rettede søgelyset mod de britiske politiforeninger og deres betydning for politiets upartiskhed har man overvejet samarbejdet: En af de sager, rapporten behandler, var et dokument på NAMP’s hjemmeside skrevet af foreningens daværende næstformand, Khaldoun Kabbani. Her blev zionisme fremstillet som had mod muslimer, det israelske militær omtalt som en »zionistisk terrorgruppe«, og der blev sået tvivl om beretningerne om Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023.
NAMP fjernede dokumentet og erklærede, at det ikke var bestilt af foreningen og ikke udtrykte dens officielle holdning. Men dokumentet havde ligget på foreningens hjemmeside under en police.uk-adresse. Selv politichefernes nationale råd har siden betegnet dele af indholdet som antisemitisk og erkendt den vrede og bestyrtelse, det vakte, at sådanne synspunkter blev fremsat på en national politiorganisations hjemmeside. Men det har indtil videre ikke givet anledning til at overveje samarbejdet.
For især britiske jøder er dette ikke et abstrakt spørgsmål om politiets organisering. Regeringen har afsat over 250 millioner pund til at beskytte jødiske skoler, synagoger og lokalsamfund, fordi truslen mod dem er alvorlig. De er altså afhængige af et politi, som på den ene side skal beskytte dem og på den anden side har givet en religiøs politiforening plads inden for sine egne rammer, mens et dokument med antisemitisk indhold ikke alene kunne ligge på foreningens hjemmeside, men som ikke fik yderligere konsekvenser efter det blev taget ned.
Så er det som et plaster på et åbent benbrud, at politichefernes svar er, at dokumentet ikke udtrykker britisk politis holdning. For politiet har ikke foretaget en grundig ransagelse af hverken deres egne principper eller NAMPs eksistensberettigelse som samarbejdspartner. Og så længe denne oprydning og selvransagelse ikke har fundet sted, vil legitimitetskrisen vokse – og de britiske jøder føle, at man har sat ræven til at vogte gæs.
