|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Socialdemokratiet går tilbage over hele landet, og det er helt vildt, ret markant og et stort nederlag, siger valgforskere. (JP)
Socialdemokratiet mistede på stort alle fronter.
Socialdemokratiet er ikke længere det største borgmesterparti, det er Venstre. Socialdemokratiet er gået fra 44 borgmesterposter til 26.
Socialdemokratiet mister overborgmesterposten i København.
Partiet taber også vigtige byer som Næstved, Frederikshavn, Køge, Holstebro og Lolland.
Partiet går tilbage i samlet stemmetal med 5,2 procent og lander på 23,2 procent.
Socialdemokratiet mister også posten som regionsrådsformand i Region Midtjylland. Den overtager Venstres Ander G. Christensen.
Socialdemokratiet bevarer borgmesterposterne i Aarhus, Odense og Aalborg. Partiet gik frem i Aarhus men tilbage i de to andre byer.
Socialdemokratiet har tabt både til højre og til venstre.
SF vinder posten som overborgmester i København
Til venstre tabte Socialdemokratiet især til SF.
Det er SF-eren Sisse Marie Welling, der bliver ny overborgmester i København.
SF fik et godt valg flere steder. SF vandt borgmesterposten i Frederikshavn, Randers, Gladsaxe, Lejre og beholdt posten i Hvidovre.
Enhedslisten gik lidt tilbage i København, men er fortsat det største parti.
Samlet set klarede venstrefløjen sig dog ikke helt så godt som ventet.
De borgerlige partier klarede sig godt
Venstre blev det største borgmesterparti med 39 kommuner mod før 34.
De vandt kommuner som Næstved og Fredericia samt Region Midtjylland fra Socialdemokratiet.
I procenter gik partiet lidt tilbage (3 procent) på landsplan. Men samlet set styrkede Venstre sin position i dansk politik, specielt i forhold til Socialdemokratiet.
DanmarksDemokraterne fik et godt valg og bidrog væsentligt til fremgang for det borgerlige Danmark. Mads Fuglede fik borgmesterposten i Venstres højborg Ringkøbing-Skjern.
Desuden blev Venstre styrket i flere kommunalbestyrelser, især i Midt- og Vestjylland.
Socialdemokratiet har tabt til de borgerlige på værdipolitikken
Socialdemokratiet har endnu engang forsøgt at markere sig som det store samlende folkeparti. Men det er ikke slået igennem i befolkningens opfattelse af partiet. Socialdemokratiet har ved flere lejligheder stødt vælgerne fra sig ved at gennemtvinger upopulære beslutninger, som vælgerne ikke havde forståelse for – for eksempel den unødvendige afskaffelse af store bededag.
Dissse beslutninger har også ramt de øvrige regeringspartier, og de har sat folkelig tilslutning og tillid over styr.
Det handler om værdipolitik i bred forstand. SVM-regeringen kom skævt fra start, da den afskaffede store bededag. Og det er ikke for alvor lykkedes for den at genoprette tilliden fra vælgerne.
Har ikke fået greb om hjerterødderne hos vælgerne
Afskaffelsen af store bededag var en illustration af, at det kneb med instinktet for, hvad der rørte sig i befolkningen. Og det blev kun forværret af, at denne beslutning ikke virkede særligt indlysende nødvendig.
Mette Frederiksen har til en vis grad fået skabt sig en rolle som ‘dronning uden land’. Hun har taget mange rigtige og vigtige initiativer, også og ikke mindst på internationalt plan. Men hun har ikke for alvor fået greb om de politiske hjerterødder blandt danskerne.
Der er skabt en usædvanlig stærk økonomi i Danmark. Men mange er utilfredse med de høje priser på fødevarer. Det var en fejl, at regeringen ikke langt tidligere meddelte, at de ville sænke momsen på fødevarer.
Regeringen er nået langt med en grøn klimapolitik. Men i tråd med venstrefløjen blev der opstillet for høje mål for en hurtig CO2 reduktion. Det har betydet, at der er blevet udbygget for voldsomt med vindmøller og solcelleanlæg. Det har ikke mindst DanmarksDemokraterne vundet på.
I værdipolitikken har Socialdemokraterne forsøgt at markere sig som strammere. Men det er mest blevet til ord og hensigter. Det handler ikke mindst om udlændingepolitikken, men i høj grad også om skolepolitik, kriminalitet og ‘woke’ – de politisk korrekte holdninger.
Den jordnære, snusfornuftige værdipolitik båret af brede folkelige værdier gled for meget i baggrunden til fordel for hektiske initiativer i alle mulige retninger.
Den tidligere socialdemokratiske mindretalsregering havde flere konkrete forslag til stramninger i udlændingepolitikken på bordet.
Men de blev taget af bordet, da Socialdemokratiet indgik et regeringssamarbejde med Moderaterne, der i realiteten ligger tæt på Radikale Venstre i udlændingepolitikken. Moderaternes indflydelse på regeringen har haft fatale konsekvenser.
Selv de stramninger, der er blevet gennemført i værdipolitikken, er for det meste blevet hængende i brede vendinger, som vælgerne ikke rigtig har troet på. Stramningerne er mest blevet til snak og ikke ret meget handling.
Kommunalvalget gav pæn fremgang til partier der står for en mere stram udlændingepolitik: DanmarksDemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Venstre.
Matias Tesfaye, der har markeret sig med en håndfast politik først i udlændingepolitikken og nu i skolepolitikken, er en populær minister. Men i handling er det ikke blevet til så meget, og slet ikke nok til at præge billedet af Socialdemokratiet som parti.
På det seneste har Mette Frederiksen markeret sig med en mere håndfast skolepolitik som for eksempel at give skoleledere autoritet til at smide meget asociale elever ud af skolen.
Men det er indtil videre for sent og for diffust.
Socialdemokratiet har haft en enestående mulighed for at være det store folkeparti med en social velfærdspolitik, en stærk økonomi og en værdipolitik, der bygger på sund fornuft.
For 25 år siden tabte partiet regeringsmagten, fordi det lod Venstres Anders Fogh Rasmussen løbe med den dagsorden.
Siden har partiet forsøgt at samle op på alle punkter. Men der er ikke nok tillid i befolkningen. Det samlede politiske billede er for uklart.
Nu ser det ud til, at Socialdemokratiet igen taber på værdipolitikken. Man har fjernet sig for meget fra den almindelige folkelige snusfornuft.
Vi ser i øjeblikket, hvordan borgerlige partier med klassiske værdier og dyder er ved at opleve en politisk renæssance. Vælgerne søger i stigende grad mod stabile, velprøvede kræfter med historiske rødder. Det gælder blandt andet for Venstre og Konservative, men også for Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Mens socialdemokraterne på det seneste har flakset rundt i et forceret forsøg på at være moderne, er disse mere traditionsbundne partier ved at få bedre fat. Folkelighed og besindighed er igen blevet attraktive dyder. Det samme er tradition og forankring. Det er ikke smart og fancy. Men det er folkeligt og rodfæstet. Og det er, hvad mange synes at lede efter.
