Russer dukkede op i Billund lufthavn med sprængstoffet ”Satans mor” – er kendt skyldig i bombetrusler og sprængning af hæveautomat

Getting your Trinity Audio player ready...

Retten i Kolding har mandag kendt en 38-årig russer skyldig i en sag, hvor han i april 2024 henvendte sig til politiet i Billund Lufthavn med en rygsæk fyldt med sprængstof og fremsatte bombetrusler.

 

Ligeledes blev han kendt skyldig i under særligt skærpende omstændigheder at have fremstillet, opbevaret og transporteret en rygsæk med cirka 400 gram sprængstof i form af TATP til politistationen ved Billund Lufthavn.

 

Der er tale om et sprængstof, som på grund af sin upålidelighed er bedre kendt som ”Satans mor”.

 

”Bomb. Bomb. Legoland. Me.”

l en pressemeddelelse skriver Østjyllands Politi, at han på politiaktionen fremsatte trusler ved blandt andet at udtale: ”Bomb. Bomb. Legoland. Me” eller lignende.

 

Herefter han kastede den medbragte rygsæk, der indeholdt sprængstoffet, over på en stol og udtalte: ”Bomb. Bomb. Explosives in the bag”.

 

Manden blev med det samme anholdt, og hændelsen førte til, at lufthavnen blev evakueret i flere timer og al flytrafik indstillet.

 

Den dømte fremkaldte ved truslen betydelige forstyrrelser af lufthavnstrafikken, som resulterede i et omfattende ressourceforbrug for politi og redningsberedskab i forbindelse med evakuering af lufthavnen samt økonomiske tab for blandt andet Billund Lufthavn og flere flyselskaber.

 

Sprængte hæveautomat ved Legoland

Manden er ligeledes kendt skyldig i under skærpende omstændigheder at have fremstillet, opbevaret og transporteret ca. 800 gram sprængstof i form af TATP samt detonatorer til Åstvej i Billund.

 

Her sprængte han en hæveautomat ved Legoland  omkring klokken 04:00 natten til lørdag den 20. april 2024.

 

Det forårsagede to eksplosioner og skade på en bygning på samme adresse.

 

Det lykkedes ikke den 38-årige at få adgang til pengene i hæveautomaten.

 

Derudover blev manden også dømt for en række mindre forhold.

 

Den 38-årige russer har siddet fængslet siden anholdelsen på politistationen i Billund Lufthavn den 20. april 2024.

 

Retten skal nu tage stilling til strafudmålingen.

 

Satans mor – herhjemme kendt fra blandt andet fra Glasvej-sagen

Sprængstoffet TNT eller som nævnt ”Satans mor” er enkelt at fremstille, da alle ingredienser kan købes i ethvert supermarked.

 

Af samme grund er det populært blandt terrorister.

 

Herhjemme er det blandt andet kendt fra terrorsagen på Glasvej i 2007, hvor Hammad Khürshid og Abdoulghani Tokhi blev dømt for terrorplanlægning.

 

Da PET i september 2007 slog til mod den lejlighed på Glasvej i Københavns Nordvestkvarter, hvor de opholdt sig, blev der fundet remedier til fremstilling af TNT.

 

De blev senere idømt henholdsvis 12 og otte års fængsel og udvist med indrejseforbud for bestandig.

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2024/russer-havde-satans-mor-med-i-bagagen-nu-har-politiet-loeftet-sloeret-for-evakueringen-og-afspae

Del på Facebook