|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I dag udløber USA’s præsident Donald Trumps tidsfrist til Ruslands præsident Vladimir Putin:
Trump har krævet, at Putin senest i dag skal sige ja til en våbenhvile med Ukraine. Hvis han ikke har gjort det, vil USA iværksætte sanktioner overfor Rusland.
Den første sanktion er allerede sat i værk. Det er en straftold på Indien, der er hævet fra 25 procent til 50 procent, fordi Indien importerer olie fra Rusland.
Det har fået Putin til at foreslå et møde mellem ham selv og Trump.
Det er Trump positiv overfor.
Ukraines præsident Zelenskyj er også positiv. Men Ukraine bør også være med, siger han. Han træder varsom for ikke at støde Trump fra sig.
Desuden kan han have et håb om at Putin reelt er presset af truslen om sanktioner.
Men meget tyder på, at Putin endnu engang forsøger at trække tiden ud, og at han absolut ingen planer har om at indgå en våbenhvile som Trump har foreslået og Zelenskyj for længst har sagt ja til.
For mens verden diskuterer fredsforhandlinger mellem USA og Rusland, hyler sirenerne i Ukraines hovedstad Kyiv på grund af russiske angreb!
Ukrainske regeringspolitikere er dybt bekymrede over, om deres lands interesser vil blive taget i betragtning, hvis Trump og Putin mødes uden Zelenskyj.
Bekymringen begyndte allerede onsdag, hvor Trumps forhandler, Steve Witkoff holdt et møde i Kreml med Putin.
Witkoff er på særdeles god fod med Putin. Han er meget imødekommende over for den russiske diktator, som han kommunikerer med på et uformelt 0g fortroligt plan. Han ankom til mødet med Putin alene uden rådgivere eller embedsmænd. Og offentligheden har intet fået at vide om, hvad de drøftede.
Efter mødet med Witkoff foreslog Putin et møde mellem ham selv og Trump i næste uge – men uden Ukraines præsident Zelenskyj.
Torsdag aften indikerede Trump, at han ville mødes med Putin – selvom Putin altså nægtede at mødes med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.
Det, der er sluppet ud fra anonyme kilder, lover ikke godt for Ukraine.
BILD har erfaret fra europæiske regeringskilder, at Rusland står fast på sine territoriale krav, selv efter Witkoff-mødet. Fire helt eller delvist erobrede ukrainske territorier, såvel som Krim, anses af russerne som værende under deres kontrol. Rusland er kun åben for en såkaldt “luftvåbenhvile”, hvilket betyder et gensidigt ophør af luftangreb. Og selv dette gælder sandsynligvis kun under barske forhold.
Vil Putin være i stand til at vinde Trump over på sin side?
Putin afviser en fuldstændig våbenhvile, som Donald Trump kræver.
De ukrainske repræsentanters største frygt er, at Putin udelukkende kan bruge mødet til at vinde tid og opbakning fra den amerikanske præsident med lange taler og uigennemsigtige meldinger.
For nylig har Trump været rasende på Putin og har foreslået massive sanktioner over for de lande og kræfter, der underminerer de sanktioner, som skulle have trådt i kraft fredag. Indtil videre har Trump dog kun straffet Indien for at købe olie og gas fra Rusland.
Der er stærk tvivl i Kyiv om, hvorvidt et møde mellem Trump og Putin vil resultere i et større gennembrud. En ukrainsk regeringspolitiker siger til BILD: “Den eneste chance for en våbenhvile er, hvis Trump gør det klart for Putin, hvilke reelle konsekvenser hans passivitet vil have – men hvem ved. Selv hvis der opnås en våbenhvile, vil den sandsynligvis ikke vare længe.”
Og Washington? Den amerikanske Trump-tilhænger og udenrigspolitiske ekspert Kenneth Weinstein fra Hudson Institute har oplevet, at Putin er ved at være trængt op i en krog. Han siger til BILD: “Trump elsker at forsøge at skabe en firkant i cirklen og gøre det umulige muligt. Og denne gang er alt presset på Putin.”
Men trods presset tyder intet på, at Putin er indstillet på at gå med til en våbenhvile som den, Trump har foreslået, og som Zelenskyj for længst har sagt ja til. Den russiske diktator vil undvige enhver forpligtende stillingtagen til noget sådant.
Putin vil krig mod Ukraine og annektering af store ukrainske områder. Putin vil massive russiske raketangreb mod ukrainske områder i en indædt indsats for at smadre Ukraine og erobre dets territorium.
Putin går efter et fait accompli: Han vil forsøge at mase modstandskraften ud af de ukrainske styrker, ikke mindst med omfattende terrorbombninger af den ukrainske befolkning.
For Vesten er det en altafgørende opgave at forhindre den russiske terror i at tvinge ukrainerne i knæ. Det kræver fortsat omfattende militær og politisk støtte fra de demokratiske lande.
Putins Rusland gør, hvad det kan, for at smide Ukraine ud over sidelinjen i forhandlingerne om Ukraines fremtid. Den russiske diktator håber at få den vidtløftigt svingende Trump med på en forhandlingsløsning, der reelt sætter ukrainerne uden for indflydelse.
Putin gør derfor sit bedste for at skabe det indtryk, at Ukraine kun er en marginal spiller i denne kamp om magten – en spiller, som de ‘store’ kan se bort fra.
Men foreløbig ser det ikke ud til, at Trump er indstillet på at give Ukraine det skub ud over sidelinjen, som Putin meget gerne så. Den amerikanske præsident synes fortsat at regne med, at Ukraine skal være med i forhandlinger. Men hvor megen indflydelse de får er straks en anden sag. Den centrale indflydelse kommer til at ligge hos Trump og hans håndgangne folk.
Fra russisk og russiskvenlig side har man travlt med at forsøge at sende ukrainerne så langt væk fra indflydelse som muligt.
Man forsøger således at koncentrere de politiske forhandlinger omkring de initiativer, der udgår fra Trumps håndgangne folk. Det gælder ikke mindst en nøgleforhandler som den ekstremt Trump-loyale Steve Witkoff.
For Zelenskyj kan det være svært at trænge igennem ‘panserværnet’ af Trump-loyale folk. Zelenskyj er klar over, at han må vise taktisk snilde for at sikre væsentlig ukrainsk indflydelse på forløbet.
Foreløbig synes han at have et vist held med dette. Men Putin venter i kulissen for at kaste grus i det ukrainske maskineri, Og fra Trump-lejren kan der når som helst komme konflikter, der kan vise sig ubehagelige for ukrainerne.
Både Trump selv og Steve Witkoff har undervejs sendt ret Putin-venlige signaler.
Så der er absolut fortsat risiko for, at Vladimir Putin kan få betydelig magt. Man fornemmer da også, at Putin selv ser gode muligheder for at skabe alliancer, der kan sikre ham dette.
Det synes at være gået op for Putin og ikke mindst hans rådgivere, at de skal undgå at provokere Trump. Den amerikanske præsidents kombination af magtglæde og forfængelighed kan slå hårdt tilbage mod fjendtlige signaler fra omverdenen. Det fik Putin en opvisning i da den russiske eks-præsident Medvedev begyndte at true med atombevæbnet aggression mod USA. Trump svarede igen ved at rykke to atomubåde tæt på Rusland.
Udadtil vil Putin være kattevenlig og imødekommende, mens han fortsætter sin erobringskrig med voldsomme angreb på Ukraine.
Spørgsmålet er så om Trump vil gennemskue Putin og yde afgørende støtte til Ukraine.
