|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
7-trins karakterskalaen har altid været en eklatant fiasko.
Siden indførelsen i 2006 er den blevet kritiseret fra stort set alle sider for at indeholde for få trin og for at medvirke til karakterinflation.
Skalaen blev indført for at gøre danske karakterer lettere at ”oversætte” internationalt, og den erstattede 13-skalen, som indeholdt 10 trin.
Den ny karakterskala
Efter næsten 20 års kritik har SVM-regeringen nu fremlagt et forslag om at skrotte 7-trinsskalaen og erstatte den med en ny skala med et ekstra trin i midten. Altså et skridt tilbage mod 13-skalaen og væk fra den internationale ECTS-skala, som kun har 7 trin.
Samtidig foreslås det, at de enkelte karaktertrin bliver beskrevet mere positivt med mindre fokus på mangler. Så langt, så godt.
Det gamle 13-tal skal genindføres – og så alligevel ikke. 13-tallet skal erstattes af karakteren 12 med en ekstra stjerne, hvor stjernen dog ikke skal have nogen betydning for udregningen af karaktergennemsnittet.
Regeringen er bekymret for, at udlandet ikke forstår 13-tallet, og at det vil gå ud over den internationale studentermobilitet, hvis færre fremover vil få topkarakteren. Derfor skal den ekstraordinære præstation i stedet belønnes med det sædvanlige 12-tal, men nu forsynet med en stjerne. Man må undre sig over, hvem der har fået den idé.
Det største problem med det nye forslag er dog ændringen af dumpekaraktererne fra -3 og 00 til hhv. 00 og 01.
Bundkarakteren hæves, så det bliver lettere t bestå en studentereksamen
Ved at pille ved bundkaraktererne opnår regeringen f.eks., at det bliver lettere at bestå en studentereksamen.
Med den nye skala behøves færre gode karakter for at opveje flere dårlige.
Samme tendens så man i øvrigt også ved udskiftningen af den gamle Ørsteds skala, som blev benyttet før 13-skalaen. Her havde topkarakteren en værdi på 8, mens laveste dumpekarakter havde en værdi på -23. Ved overgang til 7-trinsskalaen blev det også gjort lettere at bestå, da beståelsesgrænsen blev sænket fra 6 til 02, og dumpekaraktererne fik mindre vægt. Og nu ønsker regeringen altså igen at sænke de faglige krav for at bestå.
Som argumenter for ændringen fremføres, at negative karakterer er demotiverende og sender det forkerte signal. Men nogle gange er det rigtige signal desværre, at den faglige præstation er helt uacceptabel, og det bør der være en karakter, som afspejler.
På universiteterne bør det f.eks. være muligt at give en karakter, som viser, at den studerende nok er havnet på den forkerte hylde. Det er nødvendigt, ikke mindst af hensyn til de studerende, som er så fagligt ringe, at de selv tror, at de klarer sig rigtig godt.
Problemerne med at bedømme egne evner (specielt problemet med mennesker, som tror, de er gode til noget, de slet ikke har evner for) er kendt som Dunning-Kruger-effekten efter de to psykologer, som beskrev den. Det er derfor vigtigt at beholde de lave karakterer, og de skal jo ikke bruges, med mindre der er grund til det.
Skal først gennemføres om fem år – så slipper de ansvarlige for ansvaret
Regeringens nye forslags skal først gennemføres i 2030, altså ca. 25 år efter indførelsen af den forkætrede 7-trinsskala. Ved fremlæggelsen af forslaget forklarede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at de næste 5 år skal gå med uddannelsen af lærere og censorer, så de kan give de rigtige karakterer samt til at udvikle et nyt it-system, som kan håndtere et karaktersystem med 8 karakterer i stedet for 7.
Med den forklaring er det ikke underligt, at vores uddannelsessystem er i krise. Måske kunne man spare en masse tid og penge, hvis man bare gik tilbage til den gamle og mere logiske 13-skala, hvor it-systemet virkede.
Regeringens forslag til ny karakterskala er til dumpekarakter, både hvad angår indhold og udførelse. De ansvarlige politikere kan endnu en gang hævde, at de har gjort noget, samtidig med at virkningen af deres forslag er skudt så langt ud i fremtiden, at ingen af dem kommer til at hæfte for det. Nogle gange kan man næsten frygte, at det er det, der er meningen.
