Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den Korte Avis har bebudet, at Tysklands nye kansler, Friedrich Merz, kunne skabe et tiltrængt opbrud i Europa.
Nu sker der for alvor noget.
Merz er tilsyneladende i gang med at indtage en lederrolle i Europa.
Merz meddelte mandag, at Ukraine fremover må bruge våben fra Vesten mod mål i hele Rusland.
Og i dag mødes den tyske kansler med Ukraines præsident Zelenskyj klokken 12 i Berlin.
Dette møde vil ikke umiddelbart give ukrainerne adgang til de slagkraftige langtrækkende missiler, som Ukraine ønsker at få.
Men det vil skubbe på en vigtig udvikling, der kan føre til, at ukrainerne får adgang til de tyske langtrækkende missiler, Taurus, som vil kunne styrke deres slagkraft væsentligt.
Zelenskyj vil ikke få tilsagn om de langtrækkede tyske missiler, Taurus. Men det kan måske komme senere.
Tysklands kansler er inde i overvejelser om at åbne mere støtte til Ukaine.
Allerede på mødet vil Zelenskyj sandsynligvis på anden måde få tilsagn om øget støtte fra Merz og Tyskland.
Der er blandt andet tale om tysk støtte til Ukraines egen produktion af våben, sådan som Danmark også er begyndt at støtte. Sverige har samme planer.
Angreb mod russisk territorium
Tyskland og andre vestlige lande vil altså give Ukraine grønt lys til at at angribe med vestlige våben mod russisk territorium.
Det er en dramatisk ændring i tysk politik. En ændring, der med et slag bringer Tyskland tilbage i en politisk hovedrolle i Europa. Nu er det ikke længere overladt til Vladimir Putin og Donald Trump at sætte rammerne for Europas politiske rolle.
Med Merz som central kraft bliver der sendt et afgørende signal om, at der er et andet Europa end Trumps og Putins, og at dette Europa nu agter at gå i offensiven. Det er slut med den blege og overforsigtige tyske strategi under den tidligere forbundskansler Olaf Scholz.
Langtrækkende missiler
Endnu står det uafklaret, om Merz agter at følge op på den linje, som blev påbegyndt under Joe Biden som amerikansk præsident. Biden gav grønt lys for at bruge langtrækkende missiler – de såkaldte ATACMS – i et forsøg på at presse de russiske styrker baglæns. Men det var kun i de russiske grænseområder, at den tilladelse gjaldt.
Men under alle omstændigheder er Merz tilsyneladende parat til at tage et vigtigt skridt ved at gøre brug af vestlige våben på russisk territorium.
Det vidner om, at vestlige lande efter nogen tid fyldt med forvirring, svaghed og eftergivenhed over for russiske tyranner, nu begynder at gøre klar til at træde i profil.
Europa skal genrejses som et centrum for frihed og demokrati.