|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Voldsom optrapning i nat:
Rusland har iværksat et stort droneangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, og havnebyen Odesa. I Odesa blev blandt andet en fødeafdeling beskadiget.
Det er det voldsommeste angreb siden krigens begyndelse, siger TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt, der lige nu er i Kyiv.
Aldrig har indbyggerne i Kyiv oplevet så mange nedslag i byen på en nat.
Mange bygninger er i brand, og en lugt af røg hænger over byen.
Rusland havde varslet, at de ville ramme Ukraine hårdt efter det ydmygende ukrainske angreb på russiske flybaser, der ifølge ukrainerne ødelagde eller beskadigede 41 russiske militærfly.
Måske var dette et af svarene, skriver Tantholt.
Angrebet i nat var det tredje store russiske angreb i træk.
Natten til mandag blev Kyiv ramt af angreb fra 20 krydsermissiler og så mange som 479 droner.
“De har efterhånden oplevet meget her i Kyiv, men hvis der kommer flere nætter som beboerne lige har været igennem, er det en ny og endnu mere skræmmende hverdag, de går i møde”, skriver Rasmus Tantholt.
Tysk efterretningstjeneste advarer om angreb på NATO
Situationen er så alvorlige, at den tyske efterretningstjeneste i går advarede om, at et russisk angreb på NATO-territorium kan være nært forestående.
Den afgående chef Bruno Kahl sagde mandag i podcasten “Table.Today”: “Vi er meget sikre på og har efterretningsdokumenter om, at Ukraine kun er et skridt på vejen mod Vesten.” (BILD)
Kort sagt: Den tyske udenrigsefterretningstjeneste anser et russisk angreb på NATO-territorium for sandsynligt. Ifølge Kahl er der “folk i Moskva, der ikke længere tror, at NATO’s artikel 5 virker. Og de vil gerne teste den,” skriver BILD.
Artikel 5 er den bestemmelse i NATO, der betyder, at NATO-landene kommer hinanden til undsætning i tilfælde af et angreb.
Kinzhal-missiler
Samtidig er det vurderingen, at Rusland er parat til at angribe med de avancerede Kinzhal-missiler.
Russerne regner disse missiler som et af deres supervåben. Disse interkontinentale missiler med lang rækkevidde flyver meget højt og ekstremt hurtigt, hvilket gør det svært at ramme dem i flugten. De udgør derfor en alvorlig trussel mod Ukraine og andre af Ruslands fjender.
De russiske missiler kan forsynes med både atomvåben og konventionelle våben. Det gør dem selvfølgelig kun mere farlige for Ukraine og for Vesten.
Har Ukraine skudt superraketter ned?
Den ukrainske regering hævder nu at have skudt en af disse ekstremt slagkraftige missiler ned. Der synes dog indtil videre ikke at være sikre informationer om dette. Men givet er det, at nedskydning af Kinzhal-raketter er højt prioriteret hos ukrainerne.
Foreløbig afventes det dog, om en sådan nedskydning kan blive bekræftet.
Men givet er det, at Kinzhal tillægges en vigtig rolle for, hvordan krigen i Ukraine udvikler sig i den kommende tid.
Ruslands voldsomme droneangreb
Dette supermissil er dog ikke den eneste nøglefaktor i det opgør, som raser videre mellem krigens to parter.
Russerne skruer således kraftigt op for droneangrebene mod Ukraine. Det har Ukraine oplevet de to sidste nætter i de største samlede droneangreb fra russisk side siden krigens begyndelse den 24. februar 2022.
De heftige angreb og trusler fra russisk side med både droner og superraketter udløser nu en kraftig reaktion fra NATOs generalsekretær, Mark Rutte.
NATO’s generalsekretær kræver kraftig oprustning
I en tale, som Rutte holdt i London mandag, sagde han om angrebene, at Rusland udøver terror fra oven. Derfor må NATO hurtigt forstærke det skjold, der beskytter NATO-landenes luftrum, sagde han han ifølge flere medier.
Desuden har NATO-styrkerne ifølge Rutte brug for tusindvis af yderligere pansrede køretøjer til både angrebs- og forsvarsformål samt væsentligt mere artilleriammunition.
Rutte henviste også til andre centrale indsatsområder fra NATOs side. Herunder den transportindsats, der kan sikre den fornødne mobilitet i kampen mod fjenden – hvilket ikke mindst vil sige Rusland.
Samlet set kræver Rutte en styrkelse af NATOs forsvarsevne, med 400 procent! Det er selvfølgelig ikke nogen præcis målestok. Men det understreger, at Rutte og dermed NATO nu skruer betydeligt op for sit ambitionsniveau.
NATO er under hårdt pres
Ikke bare Ukraine, men hele NATO-alliancen er under hårdt pres. Der skal speedes kraftigt op for en NATO-oprustning.
Der er risiko for et russisk angreb på et NATO-land ikke så langt ude i fremtiden, som den tyske efterretningstjeneste ad varer om.
Denne trussel bliver forstærket af uenighederne i NATO om holdningen til Putin og Rusland.
Donald Trump er langt mere positiv overfor den russiske diktator, Vladimir Putin end de fleste europæiske lande er det.
Trumps holdning stiller Europa i en vanskelig situation, fordi der ikke er enighed mellem Europa og Trump i vurderingen af faren fra Rusland.
Det betyder, at Europa hurtigt må indtage en langt stærkere rolle i forsvaret af Ukraine og Europa.
Men NATO mangler flere og kraftigere våben og flere soldater, som Europa så i langt højere grad er ansvarlig for at skaffe hurtigt.
Desuden må Europa samle sig om at være et stærkere lederskab. Ikke mindst fordi den vestlige alliance i disse tider mangler en leder, et idégrundlag og en militær og politisk helstøbthed, der er nødvendig for at sikre alliancens overlegenhed i forhold til Rusland og andre af de store trusler i verden.
NATO skal stå for frihed, styrke og sammenhold.
NATO skal ikke være domineret af Trumps tillid og tro på Putins gode vilje.
Trump holdning til Putin skaber ikke større sikkerhed i NATO’s egne rækker. Snarere tværtimod.
Men der er tilsyneladende ikke noget håb at hente hos Demokraterne i USA at dømme efter deres katastrofale håndtering af situationen i Californien.
Deres elendighed sikrer Trumps magt, og forstærker presset på Europa i opgøret med Putin.
