Indlæg fra læserne 17. februar: Man skal ikke kunne dø af at gå på arbejde – dansker eller ej # Totalt uacceptabelt # Kvinders skønhedsideal

Getting your Trinity Audio player ready...

Man skal ikke kunne dø af at gå på arbejde – dansker eller ej

Af Kirsten Damgaard

 

Udenlandske arbejdere i Danmark er en kæmpestor og voksende gruppe, som vi slet ikke kan undvære. De skaber så enorm værdi ” at man ikke kan overvurdere betydningen af international arbejdskraft anførselstegn ”, har vicedirektøren for dansk industri Steen Nielsen, sagt. 

 

12% af dem, der arbejder på en byggeplads i Danmark, er udlændinge, viser statistikkerne. 37% af de involverede i dødsulykker i bygge- og anlægsbranchen er udlændinge, ifølge en rapport fra Aalborg Universitet. 

 

Det foruroliger selvfølgelig  fagforbundet 3F, der har siden har fulgt nogle af de udenlandske familier, der har mistet en forsørger i Danmark.

 

kilde: Jesper Hyhne: En forudsigelig katastrofe. Fagbladet 3F  nr.1 2025

___________________________________________________________

 

Totalt uacceptabelt

Af Finn Rudaizky (DF), Medlem af sundhedsudvalget i Region Hovedstaden

En borger i Region Hovedstaden, Iben Busch, har lørdag aften 15/16. februar ventet i kø på akuttelefonen i mere end 5 timer, 9 minutter og 38 sekunder, hvorefter borgeren opgav og lagde på. Borgeren har dokumentation for rigtigheden og har lagt det op på Facebook.

 

Hvad er årsagen til den m e g e t  lange ventetid ? Synes Region Hovedstaden, at det er en forsvarlig ventetid at byde borgere, som har behov for at komme i akut kontakt med sundhedssystemet ?

 

Hvad agter man at gøre bedre fremover ?

 

DF rejser også sagen i regionsrådet. Vi kan altså ikke have sådan en ringe behandling af borgerne.

__________________________________________________

 

Kvinders skønhedsideal – Anno Domini 2025

Af Visti Christensen

 

Stadig flere kvinder sukker,

næsten så man får et chok:

“Vi vil ligne plastikdukker,
botox-fyld er ikke nok!”

 

Store læber, som er bløde,

det kan alle mandfolk li’;

og to kinder, farvet røde,

af en evigheds-kemi.

 

Man skal have lange negle,

farvet mer’ end rødt og hvidt;

og i panden sorte snegle,

som kan hæve blikket lidt.

 

Hvis man ikke er så kræsen,

men er god at tale med,

er det godt med ring i næsen,

så man trækkes nemt afsted.

 

Andre ting kan skjule alder,

flytte det mest sultne blik;

bukser fyldt af runde baller,

er det sidste modeflip.

 

Overordnet alting andet

er dog kroppens brune stil;

skabt af kunstigt lys blandt andet,

fra en farlig cancergrill.

 

Hvad så end en fremtid bringer,

hvis man nyt kan finde på,

er vel et par englevinger,

det kan selv en klog forstå.

Del på Facebook