Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ukraines præsident Zelenskyj er ikke i tvivl: Det var russiske droner, som i går aftes fløj over København og stoppede al flytrafik i lufthavnen. Det siger han efter et møde i FN i New York.
Politiet kan ikke sige om dronerne var russiske. Men politiet bekræfter, at det var så store droner, at der må stå en “kapabel operatør” bag. Det sagde politiet på et pressemøde klokken 7 i morges.
Drengestreger er altså udelukket. En kapabel aktør må betyde en statslig aktør, det siger forh politichef Jens Møller til TV2 News.
Droneaktiviteten fik lufthavnen til øjeblikkeligt at stoppe al flytrafik. Alle afgange og landinger blev aflyst.
Klokken 20.30 blev politiet alarmeret om flere store uidentificerede droner over Københavns Lufthavn.
Dronerne udgjorde en fare for flytrafikken, og lufthavnen lukkede ned. Fly blev omdirigeret til blandt andet Billund. Omkring 100 afgange blev påvirket. Problemerne fortsætter i dag, men de er under afvikling.
Først efter flere timer forsvandt dronerne, politiet ved ikke hvorhen. Muligvis er de blevet afsendt fra et skib. Politiet forfølger nu digitale spor.
Dronerne fløj rundt med tændte projektører, og ville altså næppe angribe. Dronerne ville vise sig frem og måske øve sig, siger politiet.
Politiet sendte en helikopter i luften med mandskab fra aktionsstyrken.
Men dronerne blev ikke skudt ned, da det kan være farlig for det de rammer såsom fly, beboelse og andet.
Noget lignende skete omkring lufthavnen i Oslo. Store uidentificerede droner fløj rundt over Oslo og tvang lufthavnen til at stoppe al flytrafik.
Zelenskyj: Vesten og NATO må vågne op
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omtaler natten til tirsdag det, han kalder en russisk krænkelse af dansk luftrum.
Det sker i et opslag på det sociale medie X, hvori Zelenskyj skriver, at han i New York har været til møde med direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), Kristalina Georgieva.
” Vi gav særlig opmærksomhed til Ruslands krænkelser af Nato-medlemslandenes luftrum, herunder 22. september (mandag, red.) i København”.
Zelenskyj opfordrer Vesten til at reagere langt skarpere på Ruslands gentagne provokationer. Først var det droner over Polen, så over Rumænien, derefter jagerfly over Estland, og nu droner over København og Oslo.
” Hvis der intet beslutsomt svar kommer fra de allierede – både staterne og institutionerne – til aggressive provokationer, vil Rusland fortsætte med dem, skriver Zelenskyj.
Møde i FN’s sikkerhedsråd
Mandag morgen trådte FN’s sikkerhedsråd sammen til en krisedrøftelse. Baggrunden var de russiske krænkelser af Estlands luftrum. Vladimir Putins fly havde målrettet udfordret estiske fly med nærgående, aggressive manøvrer. der skulle virke skræmmende på det lille NATO-land. Tre fly befandt sig i 12 minutter i luftrummet over Estland.
For den russiske diktator var de aggressive signaler mod Estland en risikofri magtdemonstration. Rusland udvalgte sig et lille land for at sende et skræmmebudskab til Vesten om, at man var parat til at bruge sin magt ikke mindst i det baltiske område. Et budskab, der også havde adresse til Danmark.
Danmark og de større vestlige lande har ikke kunnet sidde Putins trusler overhørigt. Man reagerede ved at indkalde til det ekstraordinære møde i Sikkerhedsrådet. Her garanterede Donald Trump de baltiske lande og Polen sin støtte i kampen mod Rusland. Dermed har han bevæget sig i retning af en noget fastere kurs end den, der hidtil har præget hans forhold til Putin.
Putins magtdemonstration udløste så det ekstraordinære krisemøde i Sikkerhedsrådet. Her garanterede Donald Trump de baltiske lande og Polen sin støtte, hvis Rusland fortsatte med at eskalere konflikten. Og det ser absolut ud til, at Putins Rusland vil eskalere konflikten yderligere.
Russiske kampfly optræder stadigt mere provokerende i de vestlige landes luftrum, ikke mindst i de baltiske områder. Det har fået Trump til garantere yderligere luftstøtte til de baltiske lande og Polen, hvis de russiske provokationer fortsætter.
De russiske angreb forekommer ikke bare i stigende antal. De har også en stadigt grovere karakter. Provokationerne øges i mærkbart tempo. Eksempelvis i form af, at russiske fly i deres manøvrer går provokerende tæt på NATO-fly.
Det tyske forsvarsministerium gør det klart, at man er forberedt på alle tænkelige scenarier, og at man i den grad er parat til at forsvare luftrummet over NATO-landene. En så intens krisestemning er ukendt land for størsteparten af de tyske styrker, ligesom det er tilfældet med de danske.
Det er ikke længere så usædvanligt, at NATO-fly går på vingerne for at afvise russiske fly.
Hvis fremmede fly trænger ind og krænker NATO-luftrum, vil det på et tidspunkt udløse advarselsreaktioner. Og skulle provokationerne fortsætte, kan en direkte konfrontation komme på tale.
Hvor langt den slags kommer ind i billedet, vil selvfølgelig i høj grad afhænge af fjendens adfærd. Men man kan i hvert fald slå fast, at militære konfrontationer i forhold til Rusland og dets allierede er helt anderledes nærværende, end de har været.
Europa som helhed står ikke over for en akut krigstrussel. Men muligheden for krig er i den grad blevet nærværende. Frem for alt er det blevet en del af den situation, som præger vores samfund, at vi befinder os i en permanent trusselssituation.
Den mest akutte trussel kommer fra Putins Rusland. Men bredere dele af verden, herunder Kina, udsætter os for en permanent truende tilstand.