|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
På det globale topmøde i Alaska fremstod den russiske diktator, Vladimir Putin, som en stærk mand i global politik. Også USA’s præsident, Donald Trump, stod profileret som en mand med afgørende magt over tingene.
Men det går stærkt i nutidens globale politiske udvikling. Det understreges netop af disse to aktuelle nøglefigurer.
Hvad der var rigtigt i gårsdagens politiske situation er det allerede ikke længere. Og nogle af de politikere, der i går så ud til at have styr på tingene, må nu konstatere, at deres magt er vakkelvorn.
Trump allierer sig med Zelenskyj
Pludselig besluttede Donald Trump sig for at skabe en ny alliance med den ukrainske leder, Volodymyr Zelenskyj.
Trump er nu indstillet på at stille tusindvis af af krydsermissiler til rådighed for Ukraine. En våbenstøtte, som ukrainerne længe har efterlyst, og som allerede blev forberedt under den tidligere demokratiske præsident Joe Bidens præsidentperiode. Planen er, at denne våbenstøtte skal leveres i løbet af omkring seks uger.
Trukket rundt ved næsen af Putin
Tilsyneladende er Trump kommet til den væsentlige erkendelse, at han selv og hans forhandlere er blevet trukket rundt ved næsen af Putin.
Ifølge den ansete amerikanske avis, Wall Street Journal, indebærer våbenstøtten levering af missiler med ekstraordinært lang rækkevidde, der går under betegnelsen “Extended Range Attack Munition (ERAM) raketter”. Disse våben har en rækkevidde på op til 450 kilometer.
Ifølge oplysninger til Wall Street Journal fra talsmænd for den amerikanske regering skal der leveres våben af denne type til Ukraine. Planen er, at de skal være fremme til brug for det ukrainske militær i løbet af omkring seks uger.
Trumps dramatiske kursændring
Trump er tilsyneladende kommet til en vigtig erkendelse: Han vil ikke lade Rusland tromle ukrainerne ned. Det ukritiske forhold til Putin er nu blevet afløst af en vilje til at tage et opgør med den russiske diktator. Dermed ændres magtforholdene i Europa og hele den vestlige verden mærkbart.
Det kan jo virke noget mærkeligt, at Trump er så svingende i sine vurderinger. Men Trump reagerer jævnligt impulsivt og ofte ret personligt på de politiske konflikter, han står over for.
Det kan føre til bratte, overrumplende initiativer. Og det er et sådant initiativ, der nu rammer den beregnende diktator Putin. Således kan det gå for sig, at Trump ret pludseligt og temmelig impulsivt når til konklusioner, der skaber dramatiske ændringer i det politiske billede. Putin fik én over nakken, som han tilsyneladende var ret uforberedt på.
Trump vil levere langtrækkende missiler
Pludselig kunne den ansete Wall Street Journal berette, at Trump nu havde annonceret, at han ville levere tusindvis af de langtrækkende krydsermissiler til Ukraine. Altså med en betragtelig rækkevidde på 450 km. To talsmænd for Trump kunne fortælle Wall Street Journal, at der var tale om 3550 krydsermissiler til det hårdt pressede land.
En meget direkte støtte til Zelenskyjs kamp mod Putins diktatur. Den Putin, som kort tid forinden – på Alaska-topmødet – var blevet udråbt til manden, der sad med dominerende indflydelse på verdenspolitikken.
Måske spørger Putin sig selv: “Hvordan gik det egentlig til, at hele dette politiske opgør havnede dér?” Nu troede han lige, at han sammen med Trump skulle give bøllebank til Zelenskyj. Og så blev Zelenskyj udråbt til én af vennerne!
En temmelig kaotisk form for politikudvikling må man nok sige. Men Trump følger i høj grad sine instinkter. Og disse instinkter har nu tilskyndet ham til at lægge afstand til Putin og søge tilnærmelse til Volodymyr Zelenskyj.
Ifølge Wall Street Journal skal købet af krydsermissilerne, der skal stilles til rådighed for Ukraine, i første omgang gennemføres af europæiske lande, der derefter videregiver disse våben til Ukraines hær.
Under alle omstændigheder er der tale om en overraskende klar støtte til ukrainerne fra en Donald Trump, der ellers har været noget svingende i sine politiske signaler og i perioder decideret fjendtlig i forhold til Zelenskyj.
Én af forklaringerne på Trumps opsigtsvækkende politiske blodtud til Putin kan være, at de amerikanske vælgere bestemt ikke brød sig om den amerikanske præsidents s kissemisserier med den russiske diktator. De så det som et fundamentalt svigt i værdipolitikken.
Putin er dødbringende for Trump
Trump synes nu at have forstået vælgernes budskab: De siger nej til Alaska-topmødets resultat. Kun 32 procent af de amerikanske vælgere mener, at Trump fik noget ud af topmødet med Putin. Putin er dødbringende for Trump.
Det falder helt i tråd med dette billede, at en anden måling fra Chicago Council viser, at 88 procent af amerikanerne har et negativt syn på Putin. 84 procent af republikanerne og 93 procent af demokraterne ser sådan på det. Trump scorede absolut ikke points hos de amerikanske vælgere på at kissemisse med den russiske diktator.
Det synes nu for alvor at være gået op for Trump selv og hans republikanske kernetropper.
For Trump var ‘romancen’ med den russiske diktator ikke noget holdbart fundament for at vinde magt. Han sendte alt for mange republikanske kernevælgere væk, og han tog sig alt for uindbydende ud for almindelige vælgere, der måske kunne fristes til at søge mod Republikanerne. Det er tilsyneladende gået op for Trump selv. Han forsøger nu at blive en bredere samlende skikkelse.
Flirt med Putin er dødbringende
Som et led i dette søger Trump nu et samarbejde, der også skal skabe positive bånd til ukrainerne og deres sympatisører. Det er der langt flere perspektiver i i forhold til brede grupper af ‘midtsøgende’ vælgere, der har stor vægt ved et kommende præsidentvalg
En trumpistisk flirt med Putin må anses for dødbringende eller døende. Til gengæld kan der spores en anden interessant tilnærmelse i amerikansk politik: Der er tegn på positiv bevægelse mellem Trump og Zelenskyjs hårdt kæmpende ukrainere. Hvor meget det vil betyde, er dog foreløbig usikkert. Men der er et opbrud at spore.
Det sker samtidig med, at Putins Rusland er kommet i voksende problemer på slagmarken, og samtidig med, at amerikansk økonomi er presset – blandt andet på grund af svigtende olieindtægter. Begge dele truer den magtbase blandt vælgerne, som bar Trump frem omkring Alaska-topmødet.
Farligt for Trump
En aktuel, omfattende meningsmåling (Economist) viser, at 55 procent af de amerikanske vælgere nu er utilfredse med Trump. Kun 40 procent er tilfredse.
Trump har vigende vælgertilslutning i forhold til håndtering af økonomien (ikke mindst inflationen), i forhold til indvandringen og i forhold til bekæmpelse af kriminalitet (her går det nogenlunde for Trump, men heller ikke mere).
Trump vandt en overbevisende sejr ved præsidentvalget, men det bidrog en svag modkandidat (Kamala Harris) i høj grad til. Præsidenten er politisk sårbar på en række områder. I økonomien har hans toldkrig således presset priserne op, hvilket giver problemer for mange almindelige familier.
Men først og fremmest er det farligt for Trump, at han fik skabt indtryk af et politisk slyngvenskab med Putin. Det kan som nævnt koste ham dyrt.
Dette er ved at dæmre for præsidenten, og han forsøger nu at sende nye signaler, som lægger afstand til Putin.
Trump vil nu levere uset våbenstøtte til ukrainerne
Et opsigtsvækkende udtryk for dette er, at Trump nu vil levere en hidtil uset våbenstøtte til ukrainerne. Præsidenten ser ud til at have presset igennem, at der skal leveres hele 3.550 nye krydsermissiler til de ukrainske styrker! Det er sandelig nye toner.
Det må kaldes en markant tilnærmelse mellem Trump og Zelenskyj. Planerne for en sådan massiv våbenstøtte blev lagt under præsident Biden. Men det er opsigtsvækkende, at disse planer fastholdes – og på nogle punkter udbygges under Trump.
Dette går hånd i hånd med en anden bemærkelsesværdig udvikling, der understreger, at Putin er under alvorligt pres:
I de seneste måneder har det været et afgørende mål for Rusland at udnytte den tørre tid til en sommeroffensiv mod de ukrainske styrker.
Russisk sommeroffensiv i store vanskeligheder
Russerne har travlt med at få indfriet en række vigtige militære mål, mens jorden stadig er hård og god at køre på, inden det sætter ind med en regntid, som gør det langt sværere for deres styrker at erobre land. Specielt er dette afgørende i forhold til de tunge panserkøretøjer.
Russerne har haft travlt. De har gået efter at rulle de ukrainske styrker hurtigt tilbage, så de står i en klar styrkeposition, inden regnen sætter ind og besværliggør manøvrer med tunge køretøjer.
Men den planlagte russiske sommeroffensiv har haft store vanskeligheder. De russiske generaler håbede på, at ukrainerne snart ville være så krigstrætte, at russiske tropper kunne rykke hurtigt frem og måske fremtvinge et ukrainsk sammenbrud på slagmarken, mens der stadig var et føre, som kunne gøre en hurtig fremrykning mulig.
De tog i den grad fejl. Trods problemer med rekruttering af soldater, har ukrainerne kæmpet så heroisk og dygtigt, at den russiske sommeroffensiv har haft betydelige vanskeligheder.
Og nu kan ukrainerne så måske oven i købet se frem til at få nye slagkraftige våben såsom de amerikansk leverede krydsermissiler.
Ukraine er gået ind i sin fjerde krigssommer. Men de russiske styrker har slet ikke været i stand til at gennemføre den hurtige sommeroffensiv, som de havde drømt om.
Den aktuelle status for krigen er således set med russiske øjne noget nedslående. De sejre, som den russiske hær så frem til for at sende ukrainerne baglæns har indtil videre ikke levet op til Putins forventninger.
Det er den fjerde krigssommer i Ukraine. Og der er ikke udsigt til det sammenbrud for de ukrainske styrker på slagmarken. som Putin og hans generaler havde forestillet sig. Russerne har langt fra nået deres mål. Det er ikke lykkedes at nedkæmpe de ukrainske styrker, der stadig er i stand til at yde betragtelig modstand og tilføje de russiske styrker store tab.
Efter fire års krig har Putin stadig ikke vundet den afgørende sejr, som han har drømt om. Den ukrainske hær er ikke nedkæmpet, og den er fortsat i stand til at yde hård modstand trods problemer med rekrutteringen. Putin har langt fra nået sine mål. Han får vedvarende hård ukrainsk modstand nu, hvor krigen kører på fjerde år, og hvor russernes tabstal er svimlende.
Det er den fjerde krigssommer i Ukraine. Men trods mange anstrengelser har Putin ikke vundet den afgørende sejr, som han har drømt om. Tværtimod har de russiske styrker ikke været i stand til at nå de mål, de havde sat sig. De har ikke nedkæmpet den ukrainske hær, og de kan se frem til fortsat meget hårde kampe i en krig, der nu kører på fjerde år med enorme russiske tab.
Pokrowsk – et lysende symbol på ukrainsk kampmoral
Et symbol på denne seje modstand mod Putins planer om at sætte sig på magten over Ukraine er den centrale by Pokrowsk.
De krigstrætte ukrainske styrker har nu længe været under hårdt pres. Men de giver sig ikke. De kan da også konstatere, at langt de fleste af de mål, som den russiske generalstab havde sat for Putins tropper er stødt på alvorlige problemer på grund af hård ukrainsk modstand. Der er ingen tegn på sammenbrud hos ukrainerne, trods udmattelsen hos både soldater og i civilbefolkningen.
Den ukrainske kampmoral er fortsat stærk. Og Pokrowsk er blevet et lysende symbol på den ukrainske kampmoral.
Putins styrker havde sat sig en række mål for de sejre, de skulle vinde i den tørre periode. Men disse mål har de ikke kunnet gennemføre, og i forsøget på det har de altså lidt betydelige tab.
Trods krigstræthed blandt de ukrainske soldater, er det slet ikke kommet til det sammenbrud for de ukrainske styrker, som russerne havde satset på.
Ukrainerne har holdt stand og magtet en offensiv
Længe har de været udsat for, hvad man kan kalde en russisk belejring, men de har holdt stand. Alle forsøg på at storme de ukrainske forsvarsværker og afskære deres forsyningslinjer er slået fejl. Det er heller ikke lykkedes de russiske styrker t bryde igennem den bufferzone, som er skabt ved grænsen til de russisk kontrollerede områder. Her holder ukrainerne stand.
Samtidig gennemføres en række ukrainske overrumplingsangreb ind på ukrainske områder. Og man er altså i besiddelse af langtrækkende missiler fra USA, der kan slå hårdt til på distancen,
Ukraine er således vedvarende i besiddelse af en ganske betragtelig forsvarsevne parret med en imponerende kampmoral.
Samtidig har ukrainerne skabt sig en stærk position i luften. Især er deres langtrækkende droner i stand til at anrette stor skade i forhold til russerne. Det gælder både de russiske soldater, russiske installationer (for eksempel raffinaderier) og russisk våbenindustri.
Ukrainernes kompetencer, når det gælder udviklingen af langtrækkende droner er et formidabelt aktiv i bekæmpelsen af den russiske krigsmaskine.
Droner i afgørende rolle
Resultaterne er ikke til at tage fejl af:
Det lille Ukraine har en snilde og en slagkraft, der rækker langt ud over de traditionelle våben, som man besidder. Den forgangne periode har således demonstreret, hvor vigtigt et våben, der ligger i den ukrainske droneindustri. Dronerne er stærkt medvirkende til at ramme følsomme russiske mål såsom våbenfabrikker, raffinaderier og fly.
Gang på gang bliver det demonstreret, at russerne ikke har styr på deres luftrum. Gang på gang bliver de ramt på deres militære installationer. Gang på gang bliver de ramt på følsomme produktionsanlæg. Gang på gang bliver de udsat for snedige ukrainske angreb, som de ikke havde forudset.
Ukrainernes snilde bliver i den grad demonstreret via den avancerede og effektive droneindustri. Dronerne har betydelig militær slagkraft, og de sender et meget stærkt budskab om, at man er parat til at slå igen mod angribere – og et budskab om, at man er i stand til at udvikle nye effektive våben.
De ukrainske droner kan blandt andet demonstrere, at diktatoren Putin ikke har styr på sit eget luftrum.
Og den russiske angrebsevne i forhold til Ukraine har sine store begrænsninger. I sommeren 2025 var russerne kun i stand til at erobre 9,3 procent af det ukrainske territorium (1800 kvadratkilometer). I de sydlige ukrainske regioner (Kherson, Saporitzja) har frontlinjerne været relativt stabile. Rusland har kun begrænset magt og indflydelse her.
Russerne har først og fremmest opmærksomheden rettet mod den store, betydningsfulde Donetsk-region. Den vil man meget gerne overtage enten ved erobring eller ved en aftale.
Men Putin har næppe den nødvendige luftstyrke til en erobring af Donetsk. Foreløbig har han kun været i stand til at erobre, hvad der svarer til 0.3 procent af Ukraines territorium. Resten skal i givet fald ‘tages’ via en aftale.
Skulle det komme til et væbnet opgør om Donetsk, ville et sådant opgør formentlig udstille Putins manglende styr på situationen. Han kunne få store vanskeligheder, hvis han ville forsøge at sætte sig på Donetsk.
