|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Droneoverflyvningen af København var ikke noget enkeltstående tilfælde.
Mandag aften omkring klokken 23 blev der observeret droner ved lufthavnen i Oslo, som klokken 00:30 lukkede ned for al flyvetrafik.
Dronerne i Oslo blev observeret omkring klokken 23 mandag, og lufthavnen lukkede for flytrafikken klokken 00:30.
Ifølge det norske nyhedsbureau NTB blev der observeret to droner tæt på lufthavnen, men
Norsk Politi kobler ikke dronerne umiddelbart til situationen i Københavns Lufthavn, skriver Ritzau.
Tidligere mandag blev to personer anholdt i Oslo i forbindelse med, at der havde været droner over et militært område ved Akershus Fæstning.
Men også Danmark har været udsat for intensiv droneroverflyvning ved et militært anlæg i en sag, der nu er totalt mørklagt af både PET, Justitsministeriet og forsvarsministeriet
Dronerne over Køge Havn
Det er vel de færreste, der forbinder Køge med noget som helst militært, men ikke desto mindre indtager Køge en særdeles vigtig position i NATOs overordne Baltikum-strategi.
Det er fra Køge Havn, at den danske kampbataljon med cirka 800 soldater sammen med infanterikøretøjer, tanks og morterer i øjeblikket udskibes som en del af NATOs sikring af Letlands grænser mod Rusland og Belarus.
Af samme grund bliver dele af Køge Havn med mellemrum lukket af som bevogtet militært område, hvilket senest er sket i perioden 5. til 8. august i år.
Og formentlig af samme grund, nemlig havnens vitale militære betydning for NATOs baltiske forsvarsstrategi, oplevede beboere i Køge i løbet af aftenen og natten mellem torsdag den 2. januar og fredag den 3. januar en sværm af droner over Køge Havn.
Over en meter bred og med fire propeller
Denne aften og nat blev vagtcentralen hos Midt- og Vestsjællands Politi kimet ned af borgere, der meldte om droner, der skiftende retning og hastighed.
Én borger talte om 20, en anden om 50, og vagtcentralen hos Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde sendte tre patruljer afsted.
Det er lykkedes for Berlingske at få aktindsigt i patruljernes rapporter, og de efterlader ingen tvivl om, at der den aften og nat foregik sære ting over havnen i Køge.
Alle de udsendte patruljer observerede droner.
Således skriver politibetjentene Martin Bechmann Nielsen og Mikkel Hansen i deres rapport, at:
”Ved rundering efter de anmeldte droner blev der … observeret ikke mindre end fire droner på samme tid over Køge Havn og bugt.”
Patruljen holdt for rødt lys i et kryds, og begge betjente hørte en drone, der ifølge betjentenes observationer ”fløj i en højde af cirka 50-100 meter, var mere end én meter bred« og ”med ikke mindre end fire propeller”.
I rapporten skriver Martin Bachmann Nielsen videre, at:
”Jeg stod ud af bilen og kunne høre propellerne. Det er med 100 procents sikkerhed konstateret, at der er tale om en drone og ikke et fly.”
Dronen forsvandt herefter i østlig retning ud over Køge Bugt.
Mystik på havet – navigationssystemet sendte underlige koder
Det var ikke kun i luften over Køge Havn, der denne januar aften og nat skete sære ting.
I sin research har Berlingske også været i kontakt med besætningen på sandsugeren sandsuger Baltic, der nærmest døgnet rundt suger sand op af Køge Bugt til brug for store byggerier.
Her fortæller kaptajnen og styrmanden, at AIS-systemet pludselig satte ud og begyndte at sende underlige koder samtidig med, at de kunne se en masse svævende røde lys inde ved havnen i Køge.
Der er tale om et vhf-baseret radiosystem, der sikrer, at skibe deler navn, hastighed og kurs med andre skibe og stationer på land for at undgå kollision.
Vil nogen vise os, hvad de kan – eller træner de til et angreb på havnen?
På havnen i Køge har Berlingske været i kontakt med Havnedirektør Thomas Kampmann.
Han mener ikke, at dronerne har haft et spionageformål.
”Russerne kan jo se en femkrone på et satellitbillede af Køge Havn, så det var næppe formålet … hvis det altså var russere,” siger han til Berlingske.
På et spørgsmål hvad formålet efter hans opfattelse i så fald kunne være, svarer havnedirektøren:
”Tja, måske at genere os, vise, hvad de kan, eller træne et angreb på havnen.”
I øjeblikket fungerer den terrorsikrede havn som nævnt som udskibningshavn for den bataljon, Danmark deltager med som sikring af Letland.
Men hvis NATO kommer i krig med Rusland, vil Danmarks vigtigste opgave være at udskibe Hærens 1. Brigade på mere end 6.000 mand med køretøjer, tanks samt morterer og andet artilleri fra primært havnen i Køge til forstærkning af NATOs baltiske flanke.
Så hvis dronerne vitterligt trænede til angreb, giver det mening.
På den anden side virker det til gengæld også, som om afsenderne ønskede, at dronerne skulle blive set.
Dronerne ønskede helt tydeligt ikke at skjule sig
Den holdning hælder politiinspektør Paw Kaltoft fra Midt- og Vestsjællands Politi sig mest til.
”Det helt særlige i denne sag er, at vores patruljer er 100 procent sikre på, at det er droner. De hører støj fra propeller, de ser dem, de ser flere af dem, de ser lyset,” siger Paw Kaltoft til Berlingske og fortsætter:
”En drone i luften er som sådan ikke mystisk. Droner er blevet allemandseje, men droner af en vis størrelse, der flyver på en bestemt måde, kan være mistænkelige”
”Så ja,” understreger Kaltoft, ”dette er mistænkeligt, det interesserer os, og det var jo tydeligt, at dronerne ikke ønskede at skjule sig, men nærmest ønskede at blive set.”
Især bekymrer det politiet, at dronerne blev set i nærheden af et helt særligt, følsomt område på havnen i Køge.
Justitsministeriet: Det handler om statens sikkerhed
Medens der hos Midt- og Vestsjællands Politi har været stor imødekommenhed med hensyn til at give aktindsigt, har holdningen været den stik modsatte længere oppe i systemet.
Politiets Efterretningstjeneste vil i dag intet konkret sige om sagen, men det står klart, at Justitsministeriet øjeblikkeligt blev informeret om drone-observationerne, men også her er sagen mørklagt, skriver Berlingske.
Her har Berlingske bedt om de dokumenter, ministeriet har om drone-sagen fra Køge, men svaret er nej.
”Ministeriet har ved vurderingen lagt vægt på, at en offentliggørelse af disse oplysninger vil kunne kompromittere statens sikkerhed,” lyder begrundelsen fra Justitsministeriet
Samme besked har avisen fået fra Forsvarsministeriet.
En klassificeret rapport fra vagthavende hos Forsvarets Operaionscenter om droneaktiviteterne ved Køge Havn er især interessant på grund af begrundelsen for at nægte aktindsigt:
”En offentliggørelse vil medføre en nærliggende risiko for, at statens sikkerhed og rigets forsvar vil lide skade af betydning.”
En aften og nat i januar skete der noget alvorligt i luften over Køge – men hvad?
Begrundelserne for de afslag, Berlingske har fået vedrørende aktindsigt i sagen om dronerne over Køge Havn en sen aften og nat i januar, giver i høj grad grund til bekymring.
Især begrundelsen med ”skade af betydning” for statens sikkerhed og rigets forsvar, lyder alarmerende.
Det er helt åbenlyst, at dronerne over Københavns Lufthavn og cyberangrebene på den vestlige flytrafik var en kombination af magtdemonstrationer og tests af reaktioner, men med Køge Havn forholder det sig helt anderledes, hvis begrundelserne for afslag på aktindsigt ellers står til troende.
Der skete enten noget alvorligt den januar aften og nat i Køge, eller også afslørede hændelserne en særdeles alvorlig brist i forsvaret af dansk territorium.
Lad os håbe det sidste – en brist kan trods alt udbedres.
Denne artikel er primært baseret på Berlingskes research – her kan du læse meget mere om dronerne over Køge havn: https://www.berlingske.dk/samfund/en-vinternat-svaermede-store-droner-over-topsikret-dansk-havn-var-det-russerne-vi-gik-paa-
Læs også:
https://denkorteavis.dk/2025/stort-natligt-dronemysterium-over-koege-politiet-har-vaeret-i-kontakt-med-flere-myndigheder-de-s
