|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Da Angela Merkel var Tysklands forbundskansler, væltede det ind over den tyske grænse med asylansøgere fra ikke-vestlige lande. Flygtningestrømmen kom helt ud af kontrol, mens kansleren med en chokerende mangel på realitetssans reagerede med flosklen: “Wir schaffen das” – “Det skal vi nok klare”.
I dag har tyskerne erfaret, at de absolut ikke var i stand til at klare den ekstreme udfordring, som Merkel påtvang dem. Det gik galt, rigtig galt.
Situationen råbte på en kraftig opbremsning i tilstrømningen af illegale migranter. Der var vanvittig mange af dem, fordi flygtningestrømmene i Europa – herunder i høj grad Tyskland – var kommet helt ud af kontrol. Men Merkel var ikke indstillet på at få gennemført den opstramning, som var nødvendig.
Tværtimod åbnede hun for et regulært asylkaos i det tyske samfund ved bare at lade stå til med sit “Wir schaffen das.”
Men det klarede den tyske regering aldeles ikke. Udviklingen løb fuldstændig ud af kontrol for forbundskansleren og i det hele taget for eliten af daværende tyske beslutningstagere.
Islams hastigt voksende indflydelse
Den massetilstrømning, som Merkels ansvarsløse politik smækkede dørene op for, førte tværtimod til en alvorlig nedtur for det tyske samfund og dets befolkning.
Tyskerne så nu til, mens deres samfund blev forvandlet i hastig fart – frem for alt i kraft af den massive tilstrømning af migranter fra ikke-vestlige, ofte muslimske lande.
Islam fik voksende indflydelse i det tyske samfund. Ikke fordi det store flertal af tyskere ønskede det, men fordi den hastigt voksende muslimske indvandring og den massive ændring i befolkningens sammensætning trak mere og mere i den retning i en selvforstærkende udvikling.
Resultatet var en voksende islamisering af det tyske samfund.
“Vi overgiver os”
Merkel gjorde praktisk talt intet for at føre en aktiv kulturkamp, der kunne styrke vestlige og tyske frihedsværdier og grundprincipper. Hun lod stå til og nøjedes med at levere sit svage budskab, der osede af eftergivenhed og tilpasning til de kræfter, som nu fik en central samfundsrolle i kraft af den ikke-vestlige indvandring:
“Wir schaffen das”. Dette svage, intetsigende og eftergivende budskab fik næsten en klang af: “Vi overgiver os.”
Merkels politik førte frem for alt til en massetilstrømning fra ikke-vestlige, specielt muslimske lande. Konsekvensen var kultursammenstød, som løb helt ud af kontrol. Vold og kaos bredte sig i det tyske samfund og skabte stor vrede og frustration blandt almindelige borgere.
For de mange almindelige tyskere, der var opdraget til ordentlighed og respekt for regler og normer, var det ganske ubehageligt at se den tiltagende opløsning i deres samfund.
Længe fik de almindelige borgere ringe opbakning fra deres politikere og meningsdannere til at gå ind i en værdikamp, som viste en vis kampvilje over for den islamisering, som fulgte i kølvandet på den ikke-vestlige indvandring.
Tværtimod fik den politiske korrekthed lov til at blomstre i fuldt flor, hvilket i høj grad slog igennem i fordømmelser af de røster i det tyske samfund og de tyske medier, der vovede et vist opgør med denne korrekthed.
Nu reagerer Tyskland
Men på det seneste er der i Tyskland kommet en voksende modreaktion på denne udvikling i den tyske befolkning. Langt flere tyskere end før reagerer på den ukontrollerede ikke-vestlige indvandring og den stigende vold i samfundet, som den fører med sig.
De har fået nok af rå kriminalitet og opløsning i de værdier, som har været deres holdepunkt for ordentlighed og anstændighed.
Frustrationen over konsekvenserne af den ikke-vestlige indvandring har i den seneste tid skabt voksende krav om, at der skal strammes kraftigt op i forhold til tilstrømningen fra muslimske lande og dens konsekvenser.
Flere og flere tyskere er nået til den konklusion, at det simpelt hen ikke kan blive ved med at gå på den måde. Denne udvikling begynder nu for alvor at slået igennem på politisk plan. Det viser sig i den aktuelle borgerligt ledede regering under Friedrich Merz og hos oppositionspartiet AfD (Alternative für Deutschland).
De borgerlige kræfter, der i dag har hovedrollen i tysk politik, kræver langt stærkere styring af hvem og hvor mange der bliver lukket ind i landet. Med kraftigt forstærket grænsekontrol og hårdere straffe ved overtrædelse af reglerne for opholdstilladelse – herunder skærpet brug af udvisning.
Disse holdninger træder med voksende skarphed frem hos de borgerlige regeringspartier under forbundskansler Friedrich Merz.
Alexander Dobrindt – ny borgerlig frontfigur
Tysklands nye indenrigsminister, Alexander Dobrindt fra det kristeligt-borgerlige CSU i Bayern, er blevet den borgerlige frontfigur i kampen for at få bedre styr på de tyske grænser og sætte gang i en returnering af migranter.
Nærmere bestemt migranter, som som ifølge myndighederne ikke kan gøre krav på at blive anerkendt som asylansøgere og lukket ind i landet.
Denne indsats har kunnet mærkes. Migranter, der kommer til Tyskland , kan ikke længere regne med, at hvis bare de er i stand til at komme over grænsen og ind i landet, så kan de bide sig fast og undgå at blive sendt tilbage af de tyske myndigheder.
Nu er der ved at komme andre boller på suppen. Med kraftigt skærpet grænsekontrol har de tyske myndigheder på det seneste opnået at finde og tilbagesende 739 migranter ved landets grænser – en forbedring på hele 45 procent i forhold til den tidligere væsentligt mere lemfældige kontrol.
Så der sker noget. Men myndighederne har svært ved at følge med. Masser af migranter forsøger fortsat at finde vej ind i Tyskland. Og selv om mange af dem kommer fra sikre tredjelande, så lykkes det fortsat for en stor del af dem at slippe ind i det Tyskland, som med sin velstand står som slaraffenland for migranter.
Selv blandt dem, som det lykkes for de tyske myndigheder at få sendt tilbage over grænsen, er der mange, som bare vender om og gør et nyt forsøg på at komme ind i Tyskland. I en del tilfælde kan de komme ind ved at henvise til, at de udgør særligt sårbare grupper.
Så selv om den tyske kontrol er blevet forstærket, så er der stadig en del smuthuller. Bayerns ministerpræsident, Markus Söder, er klar over, at udfordringen fra det massive asylpres er stor. Men hans delstat fortsætter energisk indsatsen for at presse flere migranter til at indordne sig under de tyske asylregler.
Bedre styr på grænserne, men…
Den foreløbige status er, at man i Bayern – og andre dele af Tyskland – har fået bedre styr på sine grænser. Og der er skabt en større tysk enighed om at sætte hårdere ind for at undgå illegal migration.
Men der er stadig alvorlige problemer med at få styr på migrationen over grænserne – også inden for Europa.
Ikke-vestlige migranter er massivt beskæftiget med at finde nye smutveje til, at de og deres familier kan slippe ind i det velstående Europa med de mange velfærdsordninger.
Det økonomiske pres fra migrationen mod Europas ressourcer og velstand er fortsat ekstremt stort. Og med migranternes jagt på det forjættede land følger også et massivt kulturelt pres, der kan få store og fatale konsekvenser for europæiske lande.
Dette pres bliver forstærket af politisk korrekte kræfter, der ser det som deres opgave at sikre ikke-vestlige migranter lettere adgang til de vestlige lande og deres velstand.
Den tyske forvandling
Tyskland har haft en fremtrædende rolle i denne politisk korrekte eftergivenhed, som har skabt særdeles hullede grænser med fatale samfundsmæssige konsekvenser.
Men netop i Tyskland er der nu en voksende modstand mod den politisk korrekte eftergivenhed, der hidtil i den grad har åbnet de europæiske samfund for islamistisk pres.
Den nye tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt (CSU), tegner nu en mere stålsat linje i kampen for at få sendt illegale migranter tilbage over grænsen og dermed føre en afgørende vestlig værdikamp.
Det tidligere så politisk korrekte Tyskland viser nu vejen til at tage et opgør med den vedvarende islamisering, der finder sted gennem ændringerne i befolkningssammensætningen. Indenrigsminister Dobrindt har kastet sig ud i en kamp for at sikre de tyske grænser mod en indvandring, der trækker islamisering med sig.
Dobrindt vil have en stærk grænsekontrol. Og det vil han, fordi en stærk grænsekontrol er forudsætningen for at fastholde fundamentet for europæisk kultur i en tid, hvor presset fra islamisering vokser dramatisk – på grund af nutidens masseindvandring.
Et historisk drama udspiller sig. Umiddelbart drejer det sig om holdningen til Europas grænser. Men bag dette ligger det store opgør om, hvilke værdier der skal styre vores samfund. Tyskland befinder sig stadig på usikker grund. Men landet har taget væsentlige skridt ud af den politiske korrekthed.
Et frit og demokratisk samfund kræver stærke grænser, som kan beskytte os mod befolkningsændringer og værdier, som undergraver den europæiske tradition for frihed og den danske tradition for selvbestemmelse.
En stærk grænsekontrol er fuldstændig afgørende for denne kamp.
