Indvandringskritiske Sverigedemokraterne går frem – tillid til deres indsats mod indvandring og kriminalitet

Sverigedemokraternes leder, Jimmie Åkesson, Foto: Avpixlat

Sverigedemokraterna, SD, fik 21,6 procent i Aftonbladet/Demoskops meningsmåling i november. Det er en fremgang på 2 procentpoint siden sidste måned og det højeste tal i tre år for partiet. Sverigedemokraterne er Sveriges næststørste parti efter Socialdemokraterne med 36,2 pct. af stemmerne.

 

Ifølge analysen hænger den øgede støtte til SD dels hænger sammen med et stærkt fokus i det svenske mediebille på bandevold, terrortrusler og indvandring.

 

SD har normalt en relativt høj grad af tillid blandt vælgerne i spørgsmål vedrørende retshåndhævelse. Ifølge meningsmålingen har SD taget vælgere fra Moderaterne og Kristendemokraterne.

 

SD’s partisekretær Mattias Bäckström Johansson siger i en kommentar til Aftonbladet, at stigningen skyldes, at SD har en klar politik i spørgsmål relateret til indvandring og kriminalitet.

 

Hvis der var valg i Sverige, tyder meningsmålingen på, at oppositionen med 51,9 pct. af stemmerne under ledelse af Socialdemokraterne (Sveriges Socialdemokratiske Arbejderparti) ville vinde og fremtvinge en regeringsændring.

 

Kristersson-regeringen er den svenske regering siden 18. oktober 2022, dannet af statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterne, M. Regeringen er en mindretalsregering bestående af Moderaterne (Moderata samlingspartiet), Kristdemokraterna og Liberalerna, med parlamentarisk støtte fra Sverigedemokraterna.

 

Regeringsgrundlaget er den såkaldte ”Tidöavtalet” – en skriftlig overenskomst mellem partierne Kristdemokraterna, Liberalerna, Moderaterna og Sverigedemokraterna, som blev offentliggjort den 14. oktober 2022. Tidöavtalet, som har navn fra Tidö slott, hvor regeringsforhandlingerne blev afholdt, banede vejen for dannelsen af Kristerson-regeringen efter det svenske riksdagsvalg i 2022.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…