Der er uhyggeligt meget hverdagsterroren og racisme mod danskerne – men det hører vi næsten intet om i medierne

Arkivfoto / You Tube

Årets racistiske forbrydelse mod de tilvandrede skete en sommerdag 2021 ved Kastrup Havn, da en fuld mand forløb sig over for en arabisk migrantfamilie.

 

Hvad var det dog, der skete? Hvorfor overfusede den fulde mand en helt sagesløs familie, der bare sad og hyggede sig på en bænk.

 

Ja, det er der to historier på:

 

Historie 1:

Den fulde siger, at han på arabisk blev overfuset af manden. Ikke at han forstod noget af det, manden sagde, men at det var en overfusning, var han ikke i tvivl om.

 

Fulderikken fjernede sig, men kvinden råbte efter ham på dansk. Det fik den fulde mand op i det røde felt, og han gik tilbage til parret og råbte, at de skulle rejse hjem, hvor de kom fra.

 

Det ses på videoen, at det er korrekt, at den fulde kommer tilbage. Han havde altså, som han selv siger, fjernet sig fra scenen, da kvinden giver sig til at råbe.

 

Da han kommer tilbage, hidkaldt af kvindens råberi, stiller han sig foran den arabiske mand og råber denne ind i hovedet.

 

Historie 2:

Den arabiske kvinde, Kodes Hamdi, siger, at de bare sad på en bænk og så på deres legende børn, da den fulde overfusede familien. Og så gik hun i gang med at filme situationen.

 

Kodes Hamdi spredte optagelsen på nettet, da hun var færdig med at optage fulderikkens rædselsfulde opførsel. Beviset på danskernes racisme var i hus.

 

Hvis Hamdi var rigtig heldig, ville hun med den fuldes utilslørede kontrafej kunne udsætte ham for spot og spe og også ramme ham på hans brød. Hvilket også skete.

 

Utilslørede fotos må kun politiet lægge på nettet. Mon kvinden nu kan risikere en morgen kl. 5 at blive vækket af 5-6 politimænd, der lægger hende i håndjern og slæber hende med?

 

Indtil videre er hun dog kun anmeldt for overtrædelse af Databeskyttelsesloven. Hvad der videre sker, hører vi nok ikke om – mest fordi der ingenting sker.

 

Et stunt?

Man får den tanke, at det var et dygtigt udført stunt, som den arabiske kvinde udførte.

 

Skulle videooptagelsen bevise, at danskerne er racister, men var de udtryk for, at det nærmest var iscenesat af familien?

 

Det er ikke nok at se. Det er nødvendigt også at fatte, hvad man ser: Man ser en arabisk mand, der står helt stille og tager imod, mens en fuld mand råber ham ind i hovedet. Det er vist ikke set tidligere i historien.

 

Men flere politikere og TV – hvor Hamdi fik lov til at optræde – fattede tilsyneladende ingenting.

 

Guderne må vide, hvad hun har sagt til politiet, som hun ringede efter, siden to patruljer lynhurtigt kom til stede. Hele to patruljer? For at pacificere en lallefuld, midaldrende mand? Man får den tanke, at politiet nærmest har troet, at det handlede om terror, mordforsøg på børn eller noget andet mellemøstligt dramatisk.

 

Børnene

Ingen udsætter deres børn for fulde mennesker. Man fjerner sig hurtigt fra scenen.

 

Intet rammer danskernes hjerter som børn, voksne ikke beskytter og får fjernet fra det, der skræmmer dem.

 

Ingen med en smule fornuft i behold diskuterer med en fuld mand.

 

Når henses til, at det i Kodes Hamdis fortælling nærmest lyder som om det er hverdagskost at blive udsat for racisme, ville der sikkert være rig mulighed for at bevise dette uden samtidig at skræmme livet af sine børn. Det var godt, at der var danskere, der tog sig af børnene med sodavand af is, når forældrene ikke formåede det.

 

Virkelighedens racisme

Hverdagsterroren og racismen mod danskerne sætter nok ovennævnte historie i relief.

 

Det er med stigende fortvivlelse og raseri, at man dagligt kan læse om det, danskerne bliver udsat for.

 

Det er ikke noget, der omtales i MSM. Et særligt farligt overfald nævnes måske i forbifarten på en af de to venstreorienterede kanaler, så folk i al almindelighed tror, at lige netop dette overfald er det eneste, der sker – blot en undtagelse, et enkelttilfælde.

 

At skjule, hvad der virkelig foregår i Danmark, er en forbryderisk hån mod den danske befolkning.

 

Den daglige terror

Ganske almindelige danskere, som ikke transporterer sig i bil og bor langt væk fra steder, hvor de tilvandrede bor eller holder til, men i stedet færdes til fods eller på cykel gennem byen, har ingen anelse om, hvorvidt de kommer helskindet frem eller hjem igen.

 

Især forældre til unge sidder neglebidende og venter på deres afkom, når disse er i byen for at more sig sammen med andre unge.

 

Det ville kræve en hel bog bare med links at liste de voldelige overfald op, danskerne til stadighed udsættes for. Her er blot to eksempler.

 

Den eskalerende livstruende vold mod danskerne

En ung mand, der følges med en ven og deres to veninder, overfaldes og smadres til ukendelighed på Ordrup Station.

 

Årsagen til overfaldet hævdes at være, at den ene unge pige gik og sang og ikke klappede i, da en fra herrefolket forlangte, at hun skulle holde op. Da den ene ung mand tillader sig at sige, at hun godt måtte synge, har han anbragt sig selv lige i skudlinien.

 

Men årsagen er i øvrigt ligegyldig. De tilvandrede havde lugtet blod, og bare dét, at fire unge danskere gik glade hen ad gaden, var nok til at kaste sig over dem.

 

På hospitalet konstaterede personalet, at ofret havde lidt alvorlige skader på syn, nethinde, ansigt og brud på knogler, skriver Villabyerne.

 

Den berettigede vrede over dette bestialske overfald ses af kommentarsporet, bortset fra en venstreradikal, der kalder kommentarerne racistiske og ikke mener, de skal trykkes i avisen. Måske er det derfor, at Villabyernes Facebook– opslag anfører, at kommentarerne afhænger af, hvem der kommenterer. Der har tilsyneladende ikke været nogen med de rette humanistiske meninger, så der er slet ingen kommentarer.

 

Politiet leder stadig efter voldsmændene.

 

En pædagogmedhjælper bliver overfaldet af en gruppe på fem somaliere, der alle er hærdede forbrydere (se Fyens Stiftstidende). Ofret havde anmeldt den ene og skulle vidne mod ham.

 

Hans lille 4-årige datter stod og så på, men at det ikke anfægtede voldsmændene, undrer næppe nogen.

 

Ofret beskrev koblet i retten: ”De var som en flok hyæner om et bytte. De ville alle have et slag eller spark ind, mens jeg lå ned.”

 

Af tidligere omtalte voldssager i retten, synes denne fremgangsmåde helt efter bogen.

 

Da DKA den 8. september skrev om sagen, havde de endnu ikke fået deres som.

 

Det har de nu – se DKA og Fyns Stiftstidende.

 

Somaliernes straf, hvori oven i købet er tillagt ekstra straf, fordi ofret er offentligt ansat og skulle vidne mod den ene af de somaliske forbrydere i en anden sag, samt at overfaldet skete i en såkaldt skærpet strafzone, hvor straffen kan blive fordoblet, kunne tyde på drakoniske straffe.

 

Men straffene er absolut i den milde ende. Danskeres liv og helbred synes ikke at tælle meget, når de lægger sig ud med de tilvandrede.

 

Tre af de fem er blevet udvist (den ene kun for en lille årrække), den fjerde har blot fået en advarsel om udvisning. Den femte kan fortsætte, som han plejer. Det kan de udviste i øvrigt også. De kommer uden tvivl på tålt ophold med fri adgang til det danske samfund, fordi der er for farligt for dem i Somalia.

 

Bemærk i øvrigt (linket til Fyns Stiftstidende): De tre ankede alle dommen til landsretten på stedet, mens forsvarerne for Ali Khalif og Abdilkamil Abdullah måtte vente med at tage en beslutning, da deres klienter ikke var mødt op i retten mandag (min fremhævelse).

 

Var de på fri fod, eller foretrak de at blive i deres celle?

 

Forstår Geeti Amiri, hvad racismen gør mod danskerne?

Geeti Amiri skriver i Berlingske: ”For racistisk motiverede overfald, uanset karakteren heraf, sætter sig fast i sjælen som traumer. Det er ikke, fordi man er en sart mimose, men fordi racisme har den virkning på ethvert menneske. Især på den, der bliver udsat for kategorisering efter sin hudfarve (hvid?) og religiøse tilhørsforhold (kristen?).”

 

Jeg kunne ikke være mere enig med hende!

 

Spot til skade

Og for at føje spot til skade kørte TV2 en temauge fra 30. august på Lorry med titlen Racisme i hverdagen (læs: danskernes racisme mod de tilvandrede).

 

Hvornår får vi en temauge på TV med de livstruende overfald på danskerne?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…