Nekrolog over Afghanistan
Det internationale samfund har udsendt en fælles erklæring overfor de nye magthavere i Kabul. Den lyder i al sin sørgeige enkelthed som følger:
”I betragtning af den forværrede sikkerhedssituation støtter vi, arbejder på at sikre og opfordrer alle parter til at respektere og lette den sikre og velordnede afgang for udenlandske statsborgere og afghanere, der ønsker at forlade landet. Dem, der er i magt- og autoritetspositioner i hele Afghanistan, bærer ansvar – og ansvarlighed – for beskyttelse af menneskeliv og ejendom og for øjeblikkelig genoprettelse af sikkerhed og civil orden.”
Afghanere og internationale borgere, der ønsker at rejse, skal have lov til at gøre det; veje, lufthavne og grænseovergang skal forblive åbne, og roen skal opretholdes.
Det afghanske folk fortjener at leve i sikkerhed, sikkerhed og værdighed. Vi i det internationale samfund står klar til at hjælpe dem.
Underskriverne omfatter: Albanien, Australien, Østrig, Bahamas, Belgien, Burkina Faso, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Elfenbenskysten, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Estland, Den Europæiske Unions Høje Repræsentant for Udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Mikronesien, Fiji, Finland, Frankrig, Georgien, Tyskland, Ghana, Grækenland, Guatemala, Guyana, Haiti, Honduras, Island, Irland, Italien, Japan, Kosovo, Letland, Liberia, Lichtenstein, Litauen , Luxembourg, Malta, Marshalløerne, Mauretanien, Montenegro, Nauru, Nederlandene, New Zealand, Niger, Nordmakedonien, Norge, Palau, Panama, Paraguay, Polen, Portugal, Qatar, Republikken Korea, Republikken Cypern, Rumænien, Sierra Leone , Slovakiet, Slovenien, Spanien, Surinam, Sverige, Togo, Tonga, Uganda, Storbritannien, Ukraine og Yemen.
Det er nekrologen over 20 års krig i Afghanistan!
Den amerikanske hær måtte overtage kontrollen med Kabuls lufthavn, og dermed sikre at de militære flyvninger kunne gennemføres,
Kaotiske scener udspillede sig, da tusinde af afghanere strømmede ind lufthavnen og start og landingsbaner blev besat, men mennesker der ønskede at forlade Afghanistan efter Taliban havde indtaget Kabul.
Det lykkedes for de amerikanske styrker at få ryddet start og landingsbaner, men man så afghanere der klyngede sig til landingsstellet på de fly der skulle starte fra lufthavnen, det bragte minder frem om USA’s ‘flugt’ fra Saigon ved VietCong’s indmarch i byen i 1975.
Læser man The Guardian i dag, er der utallige opdateringer med nyheder omkring situationen i Landet, det sker ikke blot time for time, men minut for minut.
Det forlyder fra Enamullah Samangani, der er medlem af Talibans kulturkommission, kvinderne ikke skal være ofre, men skal være en del af regeringsstrukturen og indenfor sharialoven, han tilføjer at strukturen naturligvis skal være baseret på islamisk lederskab, og han opfordre alle til at tilslutte sig dette.
Det forlyder fra Tysklands forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer, at det første tyske evakueringsfly, som foretog en halsbrækkende landing i Kabuls lufthavn kun lykkedes at medbringe syv mannesker inden det vendte tilbage. Flyets formål var, at bringe tyske soldater til Kabul så de kunne sikre evakueringen
Den engelske udenrigsminister er ude med en forklaring, der ikke virker særlig overbevisende, men måske bedre en nogen anden viser den handlingslammelse der har hersket i Afghanistan i den senere tid. ”Ingen så situationen komme, havde vi det, ville vi have handlet” udtalelsen faldt i et i Sky News. Han påstår, at alle han har talt med er blevet overrasket af det skete.
Han forklarer det med, at der skete en ændring i dynamikken, sandsynligvis udløst af tilbagetrækningen af de udenlandske tropper. Men også Talibans tilgang til det hele har gjort, at var flydende, vi havde selvfølgelig gjort nog havde vi sidst hvad vi ved i dag.
Det er vist topmålet af politisk snæversynethed. Alle med blot en smule fornuft har kunne se, at dette ville blive enden på komedien. Det hele har været styret af politisk snæversynethen oh ad hoc beslutninger, eller kald det lappeløsninger, tæppefald!. En vestlig frygt for den store mængde muhamedanere der sidder på tilskuerpladserne rundt om i verdenen, og følger begivenhedernes gang, en frygt for deres reaktion på vores handlinger, har været styringen af vores indsats, ikke et ønske om, skal vi kalde det succes.
Den danske deltagelse har været styret af USA’s manglende lyst til at opleve et nyt Vietnam, og frygten for at fremstå som de slemme Bastian, imperialisten. Også en frygt for de menneskelige omkostninger, et meget følsomt emne i USA. Ved at lade NATO deltage fordelte man disse menneskelige omkostninger på andre lande. Danske, engelske, og tyske unge mænd skulle ofres i stedet for amerikanske ditto. Det ville gøre krigen i Afghanistan mere spiselig for den amerikanske vælgerbefolkning, og det var formålet.
Konklusionen på eventyret i Afghanistan er, at alle de vestlige soldater døde forgæves, rent spild. Politikerne skal nok finde en metode til at retfærdiggøre dette unødige spild, men vil det vaske blodet af deres hænder?
Taliban står i dag som sejrherren og kan diktere freden. Det er et beskæmmende nederlag for vesten.
I lyset af de seneste dages begivenheder skorter det ikke på mængden af selv ransagende journalisters bagklogskab, der pludselig erkender de fejl og mangler der har kendetegnet indsatsen i Afghanistan.
En af disse journalister er Polly Toynbee, læs hendes artikel her: https://www.theguardian.com/commentisfree/2021/aug/17/talibans-victory-afghanistan-laid-bare-western-hubris
En anden er Simond Jenkins, læs hans artikel her; https://www.theguardian.com/commentisfree/2021/aug/16/20-years-invasion-afghanistan-unnecessary-post-imperial-fantasy
Nietzches ord om viljen til magt, kan let omskrevet til ‘Viljen til sejr manglede’ kan med rette ind mejsles i epitafiet over både Vietnam krigen og nu Afghanistan krigen.
Spørgsmålet der rejser sig er, hvor mange flere nederlag skal vi indkassere før vi rejser os af støvet og genvind
