Danmark lukker af for alle fly fra Storbritannien – frygter ny smitsom virus

Colourbox
Som følge af det muterede coronavirus lukker Danmark for al flytrafik fra Storbritannien i 48 timer.

Danmark lukker fra klokken 10 i dag for al flytrafik fra Storbritannien i 48 timer.

 

Det sker i forsøget på at forhindre en ny virusvariant i at sprede sig. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

 

Danmark følger dermed en række andre lande, der i weekenden har standset flytrafik fra Storbritannien.

 

Beslutningen er truffet på baggrund af en vurdering fra de danske sundhedsmyndigheder, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

 

– Den muterede coronavirus, som hurtigt har bredt sig i London og andre dele af England, kan ifølge sundhedsmyndighederne gøre det sværere at kontrollere smitten, siger transportminister Benny Engelbrecht i pressemeddelelsen.

 

COVID-19 følgegruppen er indkaldt til møde om den ny situation klokken 14 mandag.

Del på Facebook