Libanesiske klaner har sat sig på store dele af tyske byer – nu kæmper politiet for at få kontrollen tilbage

Arkivfoto fra en anden sammenhæng (Skærmprint/YouTube)

Omkring 1300 politibetjente og 300 ansatte i kommuner, anklagemyndighed og skattevæsen deltog lørdag aften i en stort anlagt razzia mod kriminelle libanesiske klaner.

 

Præcis klokken 21 lørdag aften slog de til i en stor koordineret aktion i byerne Duisburg, Essen, Gelsenkirchen, Bochum, Dortmund, Recklinghausen i det tyske Ruhr-distrikt.

 

Det skriver flere tyske aviser søndag aften. Blandt andre Die Welt.

 

Under razziaen blev rundt regnet 100 hookah barer (vandpibebarer, red.), spillebuler, arkademarkeder, caféer og diskoteker i de seks byer stormet og gennemsøgt af betjente, der væltede ud af politibusser.

 

Ligeledes blev i alt 800 køretøjer undersøgt og kontrolleret for blandt andet indregistrering og ejerforhold.

 

Over 1.500 personer blev kontrolleret

Aktionen var primært rettet mod ulovligt arbejde, hvidvask af penge, ubanderoleret tobak og ubanderoleret spiritus samt stjålne varer.

 

Ifølge indenrigsministeriet blev mere end 1500 personer kontrolleret, skriver Die Welt.

 

I alt 14 personer blev anholdt, og der blev rejst over hundrede, medens over 500 personer blev noteret for administrative overtrædelser. Andre 430 fik polititilhold.

 

Derudover blev der konfiskeret ti ulovlige våben. I alt 25 forretninger blev lukket på grund af dels overtrædelser af bygningsreglementer og dels på grund af hygiejniske forhold.

 

Indenrigsministeren deltog selv i en af razziaerne

Formentlig for at understrege, at det her er alvor, var Nordrhein-Westfalens indenrigsminister, Herbert Reul (CDU) selv med, da der blev gennemført razzia mod en libanesisk vandpibebar i byen Bochum.

 

Her blev der blandt andet beslaglagt adskillige kilo ubanderoleret vandpibetobak.

 

Formålet med denne aktion og fremtidige aktioner er at trænge de kriminelle klaner ud af de byområder, som de mener tilhører dem.

 

”Denne nat har en klar besked fra os. Det er ikke familiens lov, men staten, der bestemmer”, sagde Reul ifølge Die Welt til journalister og fortsatte:

 

”Vi vil vise de klaner, at vi er der, og at vejene ikke tilhører dem, men at vi tværtimod kontinuerligt vil gøre livet surt for dem ved hele tiden at forstyrre deres forretninger og lukke deres illegale indtægtskilder.”

 

Natten politiaktion er ifølge indenrigsministeriet den hidtil største af sin art, men den bliver ikke den sidste, lyder det fra Nordrhein-Westfalens indenrigsminister, Herbert Reul.

 

Læs meget mere om aktionen her:

https://www.welt.de/politik/deutschland/article187002622/Razzia-im-Ruhrgebiet-Diese-Nacht-hat-eine-klare-Botschaft-Bei-uns-gilt-nicht-das-Gesetz-des-Staates.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…