Hvis Danmark skulle finde på at opgive sin stramme asylpolitik, vil det igen strømme ind – det viser nye tal fra Sverige

Asylansøgere Arkiv / You Tube

Der er kræfter, der hævder, at de faldende asyltal i Danmark intet har at gøre med regeringens og Dansk Folkepartis stramninger. De påstår, at det udelukkende skyldes en afmatning i sejladserne over Middelhavet. Hvis de tog et kig på Sverige vil det afsløres, at det ikke passer.

 

Her er forholdene i dag, som de var i Danmark i 2014, hvor i alt 14.792 asylansøgere væltede ind over de danske grænser.

 

Medens Danmark årets første otte måneder modtog i alt 2.248 asylansøgere, modtog Sverige i samme periode således ikke færre end 14.172 asylansøgninger.

 

Over ti gange så mange opholdstilladelser

Ikke nok med, at Sverige fortsat modtager omkring syv gange så mange asylansøgere som Danmark, så giver Sverige også langt flere asylansøgere opholdstilladelse, end Danmark gør.

 

I årets første otte måneder gav Danmark således opholdstilladelse til i alt 1.049 asylansøgere, medens antallet af opholdstilladelser på asylområdet i Sverige i samme periode løb op i ikke færre end 12.219.

 

Den store forskel i asylpresset på henholdsvis Danmark og Sverige kommer også helt klart til udtryk i antallet af beboere på de to landes asylcentre.

 

Ifølge Udlændingestyrelsens fagkontor sad der per 1. september i år i alt cirka 4.000 personer i det danske asylsystem, medens det svenske Migrantverket oplyser, at der på samme tidspunkt sad ikke færre end 58.575 personer i det svenske asylsystem.

 

Sverige: Langt over en kvart million asylansøgere på fem år

Set over en fem-årig periode træder forskellen mellem det danske og det svenske asylsystem klart frem med de nedbrydende konsekvenser, det har fået for det svenske samfund med en helt uoverskuelig kriminalitet i form af drab, skyderier og voldtægter af svenske piger og kvinder.

 

Overordnet set modtog Danmark i perioden 2013 – 2017 i alt 53.431 asylansøgere. I den samme periode modtog Sverige ikke færre end 353.042 asylansøgere.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

I ligeledes samme periode gav Danmark 31.085 asylansøgere opholdstilladelse, medens Sverige i tilsvarende gav opholdstilladelse til i alt 209.243 asylansøgere.

 

Udviklingen på asylområdet år for år siden 2013

Her kan du se udviklingen i antallet af dels asylansøgere og dels antallet af opholdstilladelser i henholdsvis Danmark og Sverige i perioden 2013 – 2015.

 

Asylansøgere:

2013: Asylansøgere Danmark: 7.557. Asylansøgere Sverige: 54.259.

2014: Asylansøgere Danmark: 14.792. Asylansøgere Sverige: 81.301

2015: Asylansøgere Danmark: 21.316. Asylansøgere Sverige: 162.877

2016: Asylansøgere Danmark: 6.266. Asylansøgere Sverige: 28.939

2017: Asylansøgere Danmark: 3.500. Asylansøgere Sverige: 25.666

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Opholdstilladelser på asylområdet:

2013: Tilladelser Danmark: 3.889. Tilladelser Sverige: 28.949

2014: Tilladelser Danmark: 6.104. Tilladelser Sverige: 35.571

2015: Tilladelser Danmark: 10.849. Tilladelser Sverige: 36.630

2016: Tilladelser Danmark: 7.493. Tilladelser Sverige: 71.562

2017: Tilladelser Danmark: 2.750. Tilladelser Sverige: 36.581

 

Eks-politiker: Svenskerne bør være nervøse for danske tilstande

I forbindelse med det netop overståede svenske valg, hvor Sverigedemokraterne for alvor havde fået indvandringen sat på den politiske dagsorden, kørte Radio24Syv en serie under overskriften:

 

”Bør svenskerne lære noget af dansk politik?”

 

Læs også
Tyrkiet oversvømmer Europa med migranter

Det mente den tidligere fremtrædende radikale politiker, Lone Dybkjær, bestemt ikke, at de bør. Tværtimod:

 

”Jeg kan tro, at hvis Sverige ville lære noget af Danmark, så kan de være nervøse for, at de får danske tilstande,” sagde Lone Dybkjær og understregede med henvisning til Dansk Folkepartis indflydelse:

 

”Og det kan jeg godt forstå, at de ikke vil ha’. De er ikke værd at have.”

 

Lone Dybkjær må jo så mene, at svenskerne sidder og klapper i hænderne over de over 353.000 asylansøgere, som Sverige har modtaget i løbet af de sidste lidt over fem år, medens de samtidig med afsky betragter de lave danske asyltal.

 

Du kan høre indslaget med Lone Dybkjær her:

https://www.facebook.com/Radio24syv/videos/260285381492915/

 

Artiklen er baseret på følgende kilder:

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

http://uim.dk/tal-og-statistik/tal-og-statistik-om-indrejse-og-ophold

 

http://uim.dk/publikationer/publikationer?searchable=Tal+og+fakta+p%C3%A5+udl%C3%A6ndingeomr%C3%A5det&subject=&year=&submit=S%C3%B8g

 

https://www.migrationsverket.se/Om-Migrationsverket/Statistik.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…