Egentlig skulle man tro, at blå blok lå godt i forhold til det kommende valg. Det går fint med dansk økonomi, og asylstrømmen til Danmark er faldet betragteligt.
Men meningsmålingerne fortæller en anden historie. De viser i øjeblikket et temmelig stabilt og klart flertal til rød blok.
Socialdemokratiet er det langt største parti. Venstre hænger fast på 18-19 procent, fjernt fra fordums storhed. Og Dansk Folkeparti ligger på 16-17 procent – væsentligt under kanonvalget sidste gang.
De to store blå partier oplever, hvad andre har oplevet før dem: Man vinder ikke valg på et budskab om, at det går godt. Der skal en mere offensiv holdning til.
Det skal ikke misforstås: For de partier, der har haft ansvaret, er det selvfølgelig glimrende at kunne henvise til positive resultater.
Sagen er bare, at når vælgerne mærker fremgang, så stiller de også nye og højere krav.
Ringe forståelser for reformer
Den nuværende blå regering mærker da også et forstærket folkeligt pres for velfærdsforbedringer.
Derimod er der ikke den store forståelse for skrappe reformer i tider som disse. Det går jo godt, ikke sandt?
Løkke-regeringen udsteder da også flittigt løfter om mere velfærd og grøn omstilling.
Men vælgerne har større tillid til Socialdemokratiet i velfærdspolitikken, og derfor har regeringen foreløbig ikke kunnet indkassere stemmer på sine løfter. Man har nok at gøre med bare at følge med.
Før eller siden bliver det også de blå partiers opgave at gøre det klart, at der må være grænser for gaveboden. Der må prioriteres. Men det er en svær opgave med de nuværende velfærdsforventninger.
Socialdemokratiets kursskifte i udlændingepolitikken
Hidtil har de blå partier til gengæld stået stærkt i udlændingepolitikken, når de var under pres i velfærdspolitikken.
Det har haft afgørende betydning, fordi udlændingepolitikken i en årrække har haft topprioritet for danskerne. Ikke så mærkeligt – den drejer sig om hele værdigrundlaget for det danske samfund.
Men også her er situationen blevet vanskeligere for de blå partier, hvilket afspejler sig i dårlige meningsmålinger.
Socialdemokratiet så helt rigtigt, da partiet slog ind på en strammere kurs i udlændingepolitikken.
Det har givet partiet en langt stærkere position end de fleste socialdemokratiske partier i Europa, hvoraf mange reelt er brudt sammen på grund af en politisk korrekt udlændingepolitik.
Støjbergs protest og Kristian Jensens svaghed
Denne udvikling i Danmark stiller større krav til de blå partier, hvis de vil vinde næste valg og valg i fremtiden.
For det første må de blå have en klar, stram linje i udlændingepolitikken. Der må ikke være splid og usikkerhed om kursen. Dette er specielt et problem i Venstre.
Man risikerer, at en del vælgere efterhånden anser Socialdemokratiet for mere stabilt og troværdigt i udlændingepolitikken.
Venstres netop overståede landsmøde var ikke særlig vellykket i så henseende. Man sætter ikke ustraffet den folkekære strammer Inger Støjberg i en position, hvor hun for åbent tæppe slår fra sig og laver ravage.
Støjberg stjal billedet, da hun luftede overvejelser om at blive formand for partiet. Det har hun givetvis været klar over. Men hun har åbenbart været forbandet over den behandling, som Løkke har givet strammerne i partiet – senest med fyringen af udlændingeordfører Marcus Knuth.
Samtidig kan man konstatere, at partiets kronprins Kristian Jensen næppe er manden, der kan stå som garanten for en stram kurs, som kan trække vælgerne væk fra Socialdemokratiet.
Stadig flere med ikke-vestlig og muslimsk baggrund
For det andet må blå blok sørge for at give vælgerne et klart billede af, hvilken virkelighed man står i i dag, når det gælder udlændingepolitikken.
Der er en naturlig trang til at fremhæve de resultater, man har opnået. Og man har opnået væsentlige resultater i Danmark.
Men den er helt gal, hvis man forsøger at bilde vælgerne ind, at nu er der styr på problemerne. Det er der ikke.
Kendsgerningen er, at ændringen i den danske befolknings sammensætning fortsætter, trods stramninger. En stadig større andel af vores befolkning har baggrund i ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.
Denne udvikling er ikke stoppet eller vendt. Og hvis den ikke bliver vendt, vil Danmark over de næste årtier, blive et helt andet land.
Krav til politikerne
Indtil videre er Dansk Folkeparti det eneste af Folketingets partier, der har taget denne udfordring alvorligt.
Det gør man blandt andet med kravet om, at krigsflygtninge på midlertidigt ophold skal sendes hjem igen, så snart der er fred nok i hjemlandet til, at det er muligt.
Nu forhandles der med regeringen om det. Guderne skal vide, at det er en meget vanskelig opgave at håndtere sådanne hjemsendelser.
Men forsøget skal gøres sammen med andre indsatser for at ændre udviklingen.
Nok kommer der ikke så mange ikke-vestlige indvandrere over grænsen, som der har gjort. Men vores befolkning forskyder sig alligevel i ikke-vestlig og muslimsk retning via fødselstallet.
Det kan danskerne mærke i deres hverdag. Og det må politikerne have svar på. Klare, besindige og holdbare svar.
