Tricktyverier for næsten to millioner kroner plus tyggegummi: Rumænere idømt hårde fængselsstraffe med udvisning for bestandig

Arkiv fra tidligere efterlysning
Udskriv

Domstolene i Storkøbenhavn og i Nordsjælland har på det seneste haft travlt med at svinge hammeren over rumænere.

 

Alene i to retskredse har fire rumænere fået domme på tilsammen ni år og seks måneder.

 

Ligeledes er et rumænsk ægtepar havnet bag tremmer i en tre ugers tid på grund af noget tyggegummi.

 

Stjal Dankort og hævede små to millioner kroner

De hårdeste domme blev stukket ud ved Retten i Lyngby.

 

Her blev to rumænere idømt henholdsvis to år og tre måneders fængsel og tre år og seks måneders fængsel. Begge blev udvist for bestandig.

 

De havde blandt andet begået tricktyverier i stor stil for tilsammen næsten to millioner kroner.

Læs også
S og DF: Pape må aftale at sende kriminelle rumænere hjem

 

Tricktyverierne bestod blandt andet i at aflure pinkoder fra ældre borgere og distrahere dem, mens pung eller betalingskort blev stjålet. Herefter blev kortene anvendt i blandt andet hæveautomater.

 

Den ene rumæner havde begået cirka 120 tilfælde af tyverier og anvendelse af kort for omkring en halv million krone. Han modtog dommen på to år og tre måneders fængsel.

 

Den anden rumæner havde begået cirka 280 tilfælde af tyverier og anvendelse af kort for ca. 1,1 million kroner. Han tog betænkningstid på at anke sin dom på tre år og seks måneders fængsel.

 

Koncentrerede sig om at stjæle fra kvinder

De to rumænere, som Retten i Glostrup sendte bag tremmer med udvisning for bestandig, havde til en afveksling ikke ældre medborgere, men kvinder i kikkerten, når de drog ud på dankorttyverier.

 

Læs også
Det er blevet en levevej for romaer at samle flasker i Danmark – nu får de hjælp af det politisk korrekte København!

Den ene af rumænerne blev dømt for omkring 200 forhold, der havde givet ham et samlet udbytte på 760.000 kroner. Ligeledes blev han dømt for forsøg på at hævninger for i alt 135.000 kroner.

 

Det blev takseret til fængsel i to år og seks måneder.

 

Hans kollega blev dømt for omkring 100 forhold, som havde givet ham et samlet udbytte på 346.000 kroner. Han havde desuden forsøgt at foretage hævninger for i alt 76.000 kroner.

 

Det blev takseret til fængsel i ét år og seks måneder.

 

Af domsudskriften fremgår det, at: ”Det var især kvinder, der var blevet bestjålet, fordi de ofte opbevarer deres Dankort i pungen.”

 

Læs også
Franske politikere lærer, at når det gælder moral, skal man ikke kaste sten fra glashuse

De to rumænere havde opereret overalt i landet i tre perioder fra 2014 til efteråret 2016.

 

Stjal tyggegummi, fordi de var sultne

Stort set har vi alle forskellige spisevaner. Nogle mere avancerede end andre, og til blandt de sidste hører så absolut et rumænsk ægtepar.

 

De var blevet anholdt, efter at de i et supermarked havde fyldt to rygsække med tyggegummi til en samlet værdi af 5.820 kroner.

 

Ifølge domsudskriften fra Retten i Frederiksberg, hvor de stod tiltalt for tygggummi-tyveriet, havde de forklaret, ”at de var sultne og have besluttet sig for at stjæle noget at spise.”

 

Under besøget i retten blev de til gengæld sikret tre retter mad hver dag i henholdsvis 20 og 30 dage. Godt nok bag tremmer, men det dog trods alt bedre end at sulte.

 

Efter deres løsladelse er det retur til Rumænien med besked om ikke at vise sig i Danmark i de næste seks år.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ