FDM har lavet en video for at advare mod én bestemt måde at sidde på i bilen. Det kan være særdeles farligt, som man kan se på videoen i bunden her.
når man skal køre langt, kan man have lyst til at skifte stilling og sidde mere afslappet.
Det er især populært at lægge benene på handskerummet, når man sidder på passagersæddet.
Men den ny video fra FDM viser, at det kan været fatalt.
Michael Malmquist, der er kursuschef hos FDM, fortæller på videoen, at den afslappede siddestilling ikke er hensigtsmæssig.
Det kan være virkelig farligt, siger han.
– Airbaggen i passagersiden er næsten dobbelt så stor som den i førersiden, fordi den skal udfylde en større rum før den griber dig. Så når dine ben, som du har lagt mageligt tilrette oppe ved frontruden, bliver sendt retur med ekspresfart, og din krop stadig er på vej fremad, vil dine ben presses opad, og din næse vil muligvis blive brækket,
Derudover skriver FDM, at “passageres ben vil gå igennem forruden med risiko for dybe snitsår og forblødninger. Desuden vrides bækkenpartiet rundt, så selens hoftedel skærer sig ind i bughulen og ødelægger de bløde organer.”
Det er ikke kun en mulig brækket næse, som er faldgruben ved den alternative siddestilling.
– Når du sætter dig tilrette med benene i ‘vindueskarmen’, vil du vil automatisk også skubbe din numse lidt frem i sædet, og det betyder desværre at din krop vil have en tendens til at forsøge at glide under selen, forklarer Michael Malmquist
På FDMs facebookside fortæller mange danskere, at de ofte sidder med fødderne på handskerummet for komfort. Og videoen overrasker de fleste.
https://www.facebook.com/FDM.dk/
http://www.fdm.dk/fdm-tv/test-teknik/det-er-livsfarligt-sidde-afslappet-paa-passagersaedet