Sidste år og i år har menneskesmuglere fragtet en massiv strøm af afrikanere over Middelhavet til Italien.
Langt de fleste af dem er ikke flygtninge, men økonomiske migranter, der søger et bedre liv.
Det italienske samfund er ved at segne under presset. Man har appelleret til andre EU-lande om at aftage nogle af migranterne. Men det har ingen lyst til.
Imens vokser frygten for et sammenbrud i Italien med store konsekvenser for resten af Europa.
Regeringer er kommet med forskellige forslag til, hvordan man kan forhindre migrantstrømmen i at nå ind i EU. Men det er foreløbig blevet ved løse tanker.
Kendsgerningen er, at kun én ting kan stoppe strømmen. Og det kræver ganske barske metoder. Noget kunne tyde på, at Italien nu er parat til at tage den slags metoder i anvendelse.
Én ting afgørende
Inden for EU har der været en række tanker om at transportere de migranter, man samler op i Middelhavet, til lejre i et eller flere nordafrikanske lande. Disse lejre skal drives af EU.
Men denne debat trækker i langdrag, fordi nordafrikanske lande ikke har lyst til at huse lejre, hvor EU bestemmer, hvem der skal anbringes i dem, og hvordan de skal fungere.
Man har også talt om at lave aftale med afrikanske lande, som minder om EU’s aftale med Tyrkiet. Således at landene forpligter sig til at holde migranterne tilbage mod betaling.
Men i denne snak overser man, at én ting er afgørende for, at sådanne aftaler kan fungere:
Man kan kun stoppe det massive pres, hvis migranterne tvinges til at erkende, at de ikke kan komme ind i Europa.
EU’s aftale med Tyrkiet har også kun kunnet fungere, fordi en stribe lande lukkede Balkan-ruten.
Italienske skibe i libysk farvand
Nu ser det ud til, at Italien vil forsøge noget lignende på egen hånd.
Man vil så vidt muligt gøre det udsigtsløst for migranterne at forsøge sig på Middelhavet. Man vil så at sige sætte proppen i og så prøve at finde ud af, hvad man kan gøre med migranterne, der ikke kan nå videre.
Derfor sender Italien nu et par flådefartøjer ind i libysk farvand og libyske havne. Man insisterer på, at det sker på opfordring fra den regering i Tripoli, som EU anerkender.
Man hjælper bare Libyen med at kontrollere sine grænser, lyder det.
Det står endnu ikke klart, hvad de italienske skibe præcis skal gøre.
Skal de blokere for menneskesmuglernes skibe? Skal de tvinde dem til at vende om? Skal de samler migranterne op og transportere dem tilbage til Libyen?
Men en ting synes klart: Man vil arbejde for at gøre det til et håbløst projekt at forsøge at krydse Middelhavet.
Det kan blive rodet og ubehageligt, men …
Dette er kontroversielt, fordi man assisterer den libyske kystvagt. Og det er en velkendt sag, at de libyske myndigheder udsætter migranter for meget hårdhændet behandling.
Men Italien ser ingen anden udvej.
Faktisk har italienerne allerede opnået resultater i et samarbejde med Libyen. I juli i år kom der kun halvt så mange migranter til Italien som i juli sidste år.
Måske er dette det første skridt til at sikre, at mange migranter opgiver ruten over Middelhavet.
Det kan blive rodet og ubehageligt. Men hverken Italien eller Europa kan holde til, at strømmen bare fortsætter.
