Indvandrerfamilie malkede det politisk korrekte svenske system ved at lave social svindel for store millionbeløb

Foto: Politiet

En indvandrerfamilie i Sverige har svindlet sig til enorme beløb i sociale ydelser. De svenske myndigheder blev bare ved med at udbetale pengene uden reel kontrol. Man skulle jo nødig anklages for ’racisme’.

 

Familien, der består af moderen og hendes to voksne sønner, har sin baggrund i både Slovenien og Slovakiet. Ifølge flere slovenske medier skulle der være tale om romaer.

 

De mange penge, som familien malkede den svenske stat for, blev angiveligt brugt på den ene søn, der ifølge familien var stærkt udviklingshæmmet.

 

Svindlen har stået på i 14 år, og familien har modtaget i alt 15 millioner svenske kroner. Men nu er hammeren omsider faldet.

 

Byretten i Malmø har dømt familien til at tilbagebetale ni millioner kroner til det sociale system – resten af beløbet er faldet for en forældelsesfrist.

 

Men år efter år er socialarbejdere, læge, psykologer og andre blevet ved med at hoppe på familiens fupnummer, og pengene er kritikløst blevet udbetalt.

 

Slugte det hele råt i årevis

Familien bildte systemet ind, at den ’stærkt udviklingshæmmede’ søn havde brug for hjælp og tilsyn døgnet rundt. Angiveligt hævdede moderen, at sønnen ”gik med ble og krævede lige så megen omsorg som et spædbarn”.

 

Dommen slår fast, at sønnen, som i dag er 32 år, må kaldes svagt begavet. Men samtidig gøres det klart, at hans intelligens-problemer slet ikke har et omfang, så han har haft behov for personlig hjælp.  Han kan uden videre klare sig selv i det daglige med at spise, vaske sig, klæde sig på osv.

 

Tilsyneladende opførte familien et større skuespil, når den ’stærkt udviklingshæmmede’ søn skulle undersøges af for eksempel en læge.

 

Han sad tavs ved sin mors side og lod, som om han slet ikke forstod, hvad der foregik omkring ham. Og det politisk korrekte system slugte i årevis det hele råt.

 

Man skaffede sig adgang til Sverige

Muligvis var det direkte formål med, at familien indvandrede til Sverige, at man ville hive en masse penge ud af den svenske socialstat. I hvert fald er omstændighederne omkring indrejsen til Sverige temmelig påfaldende.

 

Moderen og sønnerne kom til landet i 1998. Moderen var blevet skilt fra sin mand i Slovakiet, og hun giftede sig med en mand i Sverige, hvilket gav familien adgangsbillet til landet.

 

Men knap var de kommet ind, før hun blev skilt fra manden i Sverige – allerede i år 2000. Men ikke nok med det: Sjovt nok fik hendes ægtefælle fra Slovakiet nu indrejse til Sverige, så familien kunne blive genforenet der.

 

Det kan selvfølgelig skyldes tilfældige omstændigheder. Men det virker nu meget planlagt.

 

Politisk korrekthed, naivitet og hysterisk racisme-frygt

Socialsvindlen gav den ’stærkt udviklingshæmmede” søn en dom på to års fængsel. Hans lillebror fik tre års fængsel, og det samme fik moderen.

 

Derudover blev de altså dømt til at tilbagebetale 9 millioner svenske kroner.

 

Derimod bliver ingen af systemets repræsentanter, der i den grad har ladet sig tage ved næsen, straffet for at have smidt om sig med svenske skatteborgeres penge.

 

De burde dømmes for politisk korrekthed, naivitet og hysterisk racisme-frygt af meget svær grad.

 

Sverige er virkelig mulighedernes land – for sociale plattenslagere, der ved, hvordan man spiller på den evige svenske skyldfølelse.

 

http://avpixlat.info/2017/03/04/osteuropeisk-invandrarfamilj-domda-for-omfattande-assistansbedrageri/#more-198820

 

Del på Facebook