Hyggevin til en sur Indian Summer

Udskriv

Kup på

Vinhylden

 

Når vinden suser omkring husmuren, og regnen høvler ned i stænger, så er det godt at være indendørs og hygge sig med et godt glas vin. De gode dråber hjælper på mangt og meget, hvis de indtages med måde, for alle bør huske, at vin drikkes ikke for tørst. Den har man det gode danske postevand til at slukke.

 

Her følger så ugens tilbud fra vort panel af vinimportører, og ret bemærkelsesværdigt er der udelukkende tale om rødvin. Til gengæld kommer vi godt rundt i hele verden med repræsentanter fra de fleste større betydende vinlande. Noget for enhver smag.

 

Rødvin

 

 

 

Læs også
Superfine vine fra Languedoc

Celler Vinyes Doménech, 2015 Bancal del Bosc, Montsant DO, Catalonien, Spanien – Normalpris 169 kr. – Tilbudspris 99 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Vinområdet Montsant ligger i en trekant vest for Tarragona og syd for Barcelona i et barsk, bjergrigt område. Her driver familien Doménech 25 hektarer økologisk anlagte vinmarker. Vinen er kraftig, krydret og moden og sammensat af druesorterne Garnacha, Cabernet Sauvignon, Cariñena og Syrah.

 

Importør: D’Wine, Aalborg. www.d-wine.dk

 


 

Domaines Vincent Fabre, 2015 Château Lamothe-Cissac, Cru Bourgeois, Haute-Medoc AH-MC, Bordeaux, Frankrig – Normalpris 134,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

En herlig, klassisk Bordeaux-vin baseret på druesorterne Cabernet Sauvignon (73%), Merlot (20%), Petit Verdot (5%) og Cabernet Franc (2%). Slottet er nabo til topslottet Château Lafite-Rothschild, men det har ikke smittet synderligt af på vinens pris, som her er nærmest latterlig lav kvaliteten taget i betragtning.

Læs også
Vinskatte fra Italiens Colli Euganei

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

 


 

Brotherhood Winery, 2012 Merlot, New York Premium Selection, Washingtonville, USA – Normalpris 129,95 kr. – Tilbudspris 79 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Vinhuset blev grundlagt i 1839 af den religiøst fordrevne franske huguenot Jean Jaques og hævdes at være Amerikas ældste vingård. Så historiens vingesus passerer forbi, hver gang man drikker en slurk af denne veltillavede vin, der udelukkende er fremstillet på Merlot drue. Vinhuset overlevede den amerikanske forbudsperiode 1921-1933 ved at være statsautoriseret leverandør af vin til kirkebrug og medicinske V

 

Importør: Megavin, Odder. www.megavin.dk

 

Læs også
Flotte tilbud på sensommervine


 

Bodegas Julio Bouchon, 2015 Carmenère Reserve, Valle del Maule, Chile – Normalpris 119,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Bodegaen er etableret i 1892 af vinbonden Julio Bouchon, der emigrerede fra Bordeaux til Chile i 1887. Som en af de første kunne han vælge de bedste marker, og vinene fra Bouchon har altid hørt til blandt de førende. Men i 1999 fik kvaliteten endnu et skub i vejret, idet vinhuset indgik et samarbejde med en verdensberømt fransk vinmager, Patrick Valette. Og nu er J. Bouchon i den chilenske superliga.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund. www.theis-vine.dk

 


 

William Cole Vineyards, 2013 Carmenère Special Reserve, Colchagua Valley, Casablanca, Chile – Normalpris 115 kr. – Tilbudspris 85 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Carmenère vindruen betragtes i dag som Chiles nationaldrue, men kommer fra Frankrig, hvor den næsten ikke dyrkes mere. Men i Sydamerika stortrives den og giver, som vinen fra William Cole her viser, et fortræffeligt resultat. Man mærker ligefrem, hvordan der er kælet for hver håndplukkede drue, og hvordan kældermesteren har hjulpet vinen ved at lagre den på små franske barriques-fade.

 

Importør: Vinslottet, Greve. www.vinslottet.nu

 

 

 

Bodega Vistalba, 2015 Arido, Bonarda, Mendoza, Argentina – Normalpris 110 kr. – Tilbudspris 69 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker.

 

Hvis der var noget, som hedder en bøf-vin, så er det denne argentiner, der er fremstillet på druesorten Bonarda. Den har sin egen personlighed med sin næsten sorte farve i glasset og sin duft og smag af solbær samt ikke mindst noter af kaffe og kakao. En særdeles spændende vin til den rigtige pris.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup. www.propperiet.dk

 


 

Nugan Estate, 2015 Stunt Bros, South Australia, Australien – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 59,95 kr. pr. styk hos MENY.

 

Vinen er fremstillet på to populære druetyper: Shiraz og Zinfandel. Den første vokser i Reverina, mens den anden gror i Longhorn Creek syd for byen Adelaide. Bouquet’en og den længe hængende smag i munden er præget af solbær- og hindbær-frugt med et touch af cigarkasse. Der er god balance mellem frugt og syre, hvilket gør vinen god som ledsager til kraftige kødretter.

 

Importør: GOBIvin, Valby. www.gobivin.dk

 


 

Cantine Lorusso Michele, 2016 Nardelli Appassimento, Bari, Apulien, Italien – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 59,95 kr.

 

Vinen er lavet af en blanding af druesorterne Primitivo, Negroamaro, Nero di Troia og Merlot efter appassimento-metoden. Det vil sige, at druerne enten har hængt til udtørring på vinstokkene eller har gennemgået en anden tørring, hvorved druemostens koncentrat giver en kraftig, rund og sødmefyldt vin. Kan med stor succes serveres til sammenkogte retter.

 

Importør: Vin Med Mere, Kolding. www.vinmedmere.dk

 


 

Celler Lagravera, 2016 Laltre, Costers de Segre DOP, Lleida, Catalonien, Spanien – Normalpris 90 kr. – Tilbudspris 75 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen er sat sammen af 80% Monastrell og 20% Garnacha druer og udmærker sig ved at være blevet vinificeret på en måde, så den ofte noget tunge Monastrell virker let og frisk. Det giver en god oplevelse, som fylder munden med bær og en elegant syre. Vinen er i den grad økologisk, at der ikke er brugt svovl overhovedet som konserveringsmiddel.

 

Importør: Vinova, Horsens. www.vinova.dk

 


 

Cantine Angelo Rocca & Figli, 2015 Grande Passolo, Rosso Salento IGT, Apulien, Italien – Kampagnepris 85 kr. hos MENY og Spar-butikker. På tlf. 86419600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Vinen er lavet af et mix af Negroamaro og Primitivo druer og er en af den slags vine, som værten vil blive rost for, når han serverer den. Den er typisk syditaliensk med masser af sol og charme, og den passer rigtig godt til en gammeldags flæskesteg med sprød svær.

 

Importør: Amka, Randers. www.amka.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ