Syrer arbejdede i Tyrkiet men syntes, at lønnen var for lav: Nu har han fået asyl i Danmark – Dansk Folkeparti raser og vil have en forklaring

Han er syrer og flygtede fra Aleppo til Tyrkiet for fire år siden.

 

I Istanbul arbejdede den 29-årige Maher Rasho to år som skrædder i sin faders forretning.

 

“Men fordi vi var flygtninge, blev vi underbetalt,” fortæller Maher Rasho til Ballerup Bladet 16.8.

 

I 2015 kom han så til Danmark og har nu fået asyl og flygtningestatus som krigsflygtning.

 

Det har han fået på trods af, at han ikke var flygtet fra krig, da kom, men tværtimod først dukkede op her i landet, efter at han i to år havde arbejdet i Tyrkiet.

 

Eneste grund til, at han forlod Tyrkiet og flyttede til Danmark, var således ifølge eget udsagn, at han var utilfreds med lønnen i Tyrkiet.

 

“Det er jo helt forrykt, det her!”

Hos Dansk Folkeparti ryster EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, undrende på hovedet.

 

“Det er jo helt forrykt, det her!” siger han til Den Korte Avis og fortsætter:

 

“Maher Rasho er ikke flygtning. Det var ham, som tog fra Syrien til Danmark, men først efter, at han havde arbejdet to år i det sikre land Tyrkiet, hvor ingen forfulgte ham.”

 

“Men alligevel belønner vi ham med asyl og opholdstilladelse. Hvor dumme har vi egentlig lov til at være?” lyder det fra Kenneth Kristensen Berth.

Læs også
Dansk Folkeparti opruster: Udvalg, der skal skærpe partiets nationalkonservative profil med Martin Henriksen som formand

 

DF-prdføreren vil nu have undersøgt, om det er almindelig praksis i Udlændingestyrelsen, at man giver asyl til folk, der flytter til Danmark fra et land, hvor de blot er utilfredse med den løn, de kan tjene.

 

“Det her må integrationsministeren forklare nærmere,” understreger Kristensen Berth.

 

Fire skarpe til Inger Støjberg

Som følge af oplysningerne i Ballerup Bladet har Kenneth Kristensen Berth stillet integrationsminister Inger Støjberg (V) fire spørgsmål til skriftlig besvarelse.

 

For det første vil Kenneth Kristensen Berth have at vide, om ikke ministeren kan være enig i, at det for almindelige mennesker kan virke absurd, at personer, der som flygtninge fra et krigshærget land, kan opholde sig to år og arbejde i et sikkert land og derefter flytte til Danmark og få asyl.

 

Hvis det er gældende praksis i Udlændingestyrelsen, vil DF-ordføreren have oplyst, hvad ministeren i så fald vil gøre for at ændre praksis.

 

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

Hans asylsag bør genoptages

Videre vil Kristensen Berth have Inger Støjberg til at besvare dette spørgsmål:

 

“Vil ministeren på baggrund af Maher Rashos’ oplysninger – givet til Ballerup Bladet den 16. august 2017 om, at han reelt ikke var i fare, da han drog til Danmark i 2015 og påstod at være forfulgt sørge for, at Maher Rashos’ sag bliver genoptaget?”

 

Ligeledes vil Kristensen Berth i det tredje spørgsmål til ministeren have en redegørelse for, om Maher Rasho i forbindelse med behandlingen af hans asylsag har oplyst, at han har opholdt sig to år i sikkerhed i Tyrkiet, efter at han var flygtet fra Syrien?

 

Endelig vil DF-ordføreren have at vide, om “det er ministerens opfattelse, at man som syrer er i fare, hvis man, efter at have flygtet fra Syrien, har opholdt sig i sikkerhed i Tyrkiet i to år, og herefter beslutter at søge asyl i for eksempel Danmark?”

 

Måske flere lignende sager

Hos Dansk Folkeparti frygter Kenneth Kristensensen Berth, at den omtalte sag ikke er den eneste, hvor syrere har fået asyl efter at have arbejdet i flere år i et såkaldt sikkert land.

 

Læs også
Dansk Folkeparti stiller krav til ny regering om fast grænsekontrol – det er der meget gode argumenter for

“Men jeg håber det selvfølgelig,” siger Kenneth Kristensen Berth og fortsætter:

 

“Det afhænger fuldstændig af ministeren svar. Men viser det sig, at Maher Rasho har lagt kortene på bordet og fortalt til myndighederne, at han arbejde to år i Istanbul, inden han flyttede til Danmark for at få asyl, er der noget rivende galt.”

 

Kenneth Kristensen Berth understreger, at Dansk Folkeparti i så tilfælde vil forlange praksis ændret per omgående.

 

“Det er jo helt til grin, at man kan søge og måske asyl i Danmark, fordi man er utilfreds med lønnen i det land, hvor man opholder sig. Jeg håber bestemt, at der her er tale om et isoleret tilfælde,” understreger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.

 

Du kan læse hele interviewet med Maher Rasho her:

http://ballerupbladet.dk/node/40309

 

 

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…