Fem-seks unge indvandrermænd huserede mandag aften på to S-togsstationer i den tyske storby Düsseldorf.
De overfaldt tilfældige forbipasserende med usædvanlig brutalitet.
Først mødte de to mænd, som de angreb uden varsel. En 36-årig mand blev sparket i hovedet og er fortsat indlagt på sygehuset.
Det næste offer blev endnu værre tilredt.
Der var tale om en 31-årig mand, der blev ramt med knytnæveslag.
Også han blev sparket i hovedet. Derefter blev han slået hårdt på hovedet med en stok.
Statsadvokaten betragter det som et drabsforsøg. Offeret fik livsfarlige kvæstelser og er stadig i fare.
Politiet beskriver gerningsmændene som mænd på 18-20 år af ”sydlandsk udseende”.
Sadisme
Der var ikke noget nærmere formål med de brutale overfald. De ”sydlandske” mænd gjorde det, fordi de havde lyst.
Den slags hedder sadisme. Lysten ved at gøre andre mennesker ondt.
Men det er tabu at tale om sadisme og den mellemøstlig voldskultur – også i Danmark. De fleste ved, at denne sadisme findes. Man må bare ikke sige det.
Voldelig opdragelse
Det er nærliggende at se den i sammenhæng med, at en stor del af børnene – især drengene – bliver slået meget som børn. Men det må man heller ikke tale om, selv om stort set alle ved det.
Når et menneske udsættes for vold som barn, er der klar risiko for at det selv bruger vold over for andre.
Man har måttet bide volden i sig. Derfor har man svært ved at leve sig ind i, hvordan ofrene for ens egen vold har det. Som nu dem, der blev sparket i hovedet på togstationerne.
Vigtig rapport blev tiet ihjel
I 2016 kom der en opsigtsvækkende rapport herhjemme, udgivet af Rambøll, Århus Universitet og Syddansk Universitet.
Dens noget tunge titel var: ”Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud”.
Rapporten påpegede blandt andet, at børn fra ressourcesvage indvandrerfamilier havde problemer med at udvikle empati i forhold til andre – det vil sige indlevelse.
Dette er en meget central pointe, som alt for sørgeligt bliver understreget af mandagens afstumpede overfald i Düsseldorf.
Men denne vigtige rapport blev tiet ihjel af de politisk korrekte medier. De ville simpelt hen ikke vide af den.
Den slags er tabu i de kredse. Journalistisk Venstreparti ved sådan set godt, at problemet eksisterer. Men man må ikke tale om det. Det kunne give danskerne de forkerte meninger og gavne ”højrefløjen”.
Peter Madsen og indvandring
Vold og sadisme er selvfølgelig ikke et fænomen, der kun trives blandt indvandrere fra bestemte lande.
I øjeblikket får vi jo omfattende beretninger om den sadisme, som den forfærdelige Peter Madsen synes at have dyrket.
Men indvandringen fra især den muslimske verden har tilført vores samfund en voldskultur af et omfang, som vi slet ikke har været vant til i det moderne Danmark.
Der er i høj grad brug for at tale åbent om dette. Det er en central del af en realistisk diskussion om indvandringen og dens konsekvenser.
Men den diskussion vil de politisk korrekte ikke have. Hverken i Tyskland eller i Danmark.