Stadig flere illegale migranter rejser ind i Danmark og slår sig ned her. De har ikke ret til at være i Danmark, men de kommer alligevel ind og bliver her.
Rockwool Fondens Forskningsenhed har skønnet, at der nu er cirka 18.000 illegale migranter i landet. Og det er sandsynligvis kun begyndelsen.
Dermed får vi en voksende befolkningsgruppe, der lever deres eget liv uafhængigt af danske love, regler og normer. Ofte et liv, der er forbundet med kriminalitet og almindelig forråelse.
Det er en skræmmende udvikling i et samfund, som ellers lægger vægt på fredelige og ordnede forhold.
Aldrig har politiet sigtet så mange for illegal indvandring som nu. Aldrig har Røde Kors’ klinikker været besøgt af så mange af dem.
TV2 har undersøgt de illegale migranter og bringer et program om deres liv i Danmark torsdag aften.
Det er meget nyttig viden. Men politisk skal den følges op med initiativer, der kan bremse denne tilstrømning. Det kræver først og fremmest én ting.
Folkevandring fra Afrika
De illegale migranter er folk, der kommer ind i Danmark uden at have deres papirer i orden.
De slår sig ned her og prøver at undgå myndighederne.
Den kraftige stigning i antallet af illegale migranter hænger sammen med, at voldsomt mange afrikanere efterhånden søger lykken i Europa. De kommer fra lande, hvor der er en eksplosiv stigning i befolkningen, som man slet ikke kan håndtere.
Danmark kan ikke og skal ikke lade sit samfund forfalde ved at modtage en folkevandring fra Afrika. Vi skal hjælpe, hvor vi kan, i forhold til Afrika. Men vi må ikke sætte vores egen samfundsform over styr.
Grænsekontrol
Hvis strømmen skal bremses, kræver det først og fremmest én ting: grænsekontrol. Kontrol ved EU’ ydre grænser og kontrol ved vores egne grænser, specielt grænsen til Tyskland.
Den nationale grænsekontrol er afgørende, fordi kontrollen ved EU’s ydre grænser er meget dårlig.
Danmark har i øjeblikket en midlertidig grænsekontrol med EU’s tilladelse. Det samme har Norge, Sverige, Tyskland og Østrig.
Denne nationale grænsekontrol rækker foreløbig til maj. Men landene er interesserede i at fortsætte med den.
Sverige har allerede tilkendegivet, at man ønsker at fortsætte grænsekontrollen efter maj. Den danske udlændingeminister Inger Støjberg erklærer, at hun gerne ser den nationale grænsekontrol fortsætte ”en rum tid endnu”.
Lignende signaler kommer fra andre lande.
En dråbe i havet
Kendsgerningen er, at den nationale grænsekontrol er kommet for at blive.
I den virkelige verden er det store spørgsmål ikke, hvornår man kan få den fjernet. I den virkelige verden er det store spørgsmål, hvordan man gør den langt mere effektiv. Så det ikke strømmer ind med illegale migranter.
Forleden bragte TV-Avisen et indslag, hvor man fortalte, at vi bruger 268 mio. kr. om året på vores grænsekontrol. Det blev lanceret, som om det var et kæmpestort beløb.
Men det er kun en dråbe i havet i forhold til de samlede offentlige udgifter. Sandheden er, at vi bruger ganske små beløb på det, der bør være en nøgleopgave for ethvert frit land – nemlig at have styr på vores grænser.
Politiformand
TV-Avisens omtale var helt ude af proportion. Det samme er andre indslag i debatten.
Det gælder således de altid forurettede kommentarer fra formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.
Hans faste bidrag til debatten er, at grænsekontrol bare trækker ressourcer fra andre og vigtigere politiopgaver.
Men hvis vi ikke har kontrol med vores grænser, så må politiet bruge en masse ressourcer på at reparere på de skader, der bliver konsekvensen. Ikke mindst tilstrømningen af illegale migranter.
Målet er meget enkelt: Vi skal have en grænsekontrol, der er stærk nok til at vi har fod på, hvad der foregår i vores land.
De skæmmende oplysninger om de illegale migranter viser, at det ikke er tilfældet i dag.
