Regeringen har langt om længe taget fat om nældens rod og kastet sig ind i forhandlinger med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om den fremtidige indretning af boligbeskatningen.
Hvert år betaler danskere i egen bolig 44 mia. kr. i skat: Lige nu 14 mia. til staten i form af ejendomsværdiskat og 30 mia. til kommunerne i ejendomsskat, tidligere kaldet grundskyld.
Ejendomsværdiskatten er frem til 2020 låst fast i kroner og ører, men ejendomsskatten eller grundskylden stiger hvert år med op til 7 pct. Det betyder, at allerede nu kan Danmarks 1,3 millioner boligejere se frem til en skatteregning på omkring 52 mia. kr. i 2020, hvis der ikke gribes ind. Et nyt vurderingssystem forventes samtidig at føre til stærkt forhøjede ejendomsvurderinger.
Samlet set er der altså udsigt til brandbeskatning i hidtil uset omfang af de 3,3 millioner danskere, der bor i en ejerbolig.
Situationen er bizar, fordi boligskat er en skat af en indtægt, vi ikke har. Vi betaler simpelthen skat for at bo i en bolig, der er købt og betalt med indkomst, der i forvejen er beskattet!
Set herfra er det rimeligt, at jeg skal betale en form for afgift for de udgifter, det offentlige påføres som følge af min ejerbolig. Der kan være tale om en kommunal vej eller et fortov. En høj ejendomsværdiskat er imidlertid ikke et udtryk for, at der er høje omkostninger for de ansvarlige myndigheder. Skatten på at bo er altså ikke afhængig af forbrug eller miljøbelastning, men alene bestemt af prisniveauet i det pågældende område.
Men specielt ældre, der tilfældigvis bor i områder, der er blevet attraktive og derfor dyre, er allerede i dag hårdt ramt ene og alene fordi, de har valgt at blive boende i det hus, der hele livet har været den trygge ramme om familien. De risikerer nu at skulle betale op mod 100.000 kr. eller mere om året i grundskyld og ejendomsværdiskat bare for at blive boende. Det betyder, at de udover pensionen skal have en høj indtægt for at kunne betale denne årlige skat. Indefrysning af skatten kan man kun til en vis grænse, og hvis ikke disse mennesker får hjælp fra anden side – ja, så er den eneste løsning faktisk at flytte.
Fastfrysning af grundskylden
For dog at begrænse den indbyggede stigning i ejendomsbeskatningen har regeringen foreslået, at grundskylden i en periode fastfryses og boligejerne dermed ikke skal betale mere i kroner og øre i grundskyld frem mod 2021, hvor nye regler for boligbeskatning træder i kraft.
Danmarks Radio har på basis af tal fra skatteministeriet beregnet hvor stor en skattestigning de enkelte kommuner undgår, hvis grundskylden fastfryses. Over 3-årsperioden varierer de skattestigninger, der undgås, fra 8-17.000 kr. i København og Nordsjælland over omkring 6.000 kr. i Silkeborg til 200 kr. i Tønder, hvor grundene er vurderet meget lavere.
Mange økonomer sværger til ejendomsbeskatning, som også er et yndet skatteobjekt for socialdemokrater og radikale på evig jagt efter finansiering til en stadig voksende offentlig sektor.
Tilhængerne af beskatningen af grunde og ejendomme hævder at det er den mest retfærdige måde at opkræve skatter på. Realiteten er, at det er fastslået igen og igen, at det nuværende grundlag for boligbeskatningen er forkert og uretfærdigt. Det gamle system til at vurdere værdien af boligerne er så fejlbehæftet, at over 700.000 boligejere står til at få tilbagebetalt skat.
Det eneste positive ved det aftalte nye vurderingssystem er, at nogle husejere vil få en tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, hvis det viser sig, at værdiansættelsen har været for høj. Det er især i landets billigste boligområder udenfor Hovedstadsområdet, at vurderingerne har været for høje. I disse områder er der samtidig udsigt til mindre skattebesparelser, fordi de nye vurderinger typisk vil ligge lavere, og fordi skattesatserne bliver sat ned.
I debatten hævdes det, at skattestoppet fra 2001 har betydet, at boligejerne er blevet forgyldt. Realiteten er, at siden 2001 er de samlede skatter på fast ejendom steget fra 22 mia. kr. i 2001 til 44 mia. kr. i 2017. Samtidig er værdien af ejendommene i landets dyreste boligområder steget. Derfor ville det udløse en massiv stigning i ejendomsskatterne, hvis der ikke sættes noget andet i stedet, når skattestoppet udløber i 2020 som planlagt.
Proportional eller progressiv ejendomsværdiskat
Regeringen har spillet ud med et forslag om en flad ejendomsværdiskat fra 2021, så ejerboliger beskattes med 0,6 procent af værdien, uanset boligens værdi.
Under forhandlingerne har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti krævet, at der indføres en ekstraskat på op til 1,8 pct. på den del af boligens værdi, der overstiger tre millioner kroner.
Skatteministeriet har beregnet, at det først og fremmest vil være boligejerne i hovedstadsområdet og i Århus, der kommer til at betale ekstraregningen, hvis der indføres et såkaldt ”millionærknæk” i et nyt boligskattesystem.
En ekstraskat på boliger, der er mere end tre millioner kroner værd, vil ramme 57 procent af boligejerne i Region Hovedstaden. Det svarer til 261.600 boligejere, hvoraf mange har helt almindelige indkomster.
I Brøndby vil 44 procent af boligejerne blive ramt. I Rødovre 59 procent og i Ballerup vil 55 procent af boligejerne blive ramt af den høje skat på boliger over tre millioner. I Hvidovre, vil 67 procent af boligejerne blive ramt af milionærknækket, selv om de langtfra har millionærindtægter.
I Københavns kommune er det 72 procent af boligejerne, der vil blive ramt af en ekstraskat på boliger til mere end 3 millioner. Og skatten vil ramme hårdt i traditionelle arbejder- og middelklassekvarterer som Vanløse, Valby, Brønshøj og Sundby.
I Aarhus vil skatten blive lagt på 62 procent af ejerboligerne, svarende til 81.000 boligejere.
Til sammenligning vil det kun være 14.700 boligejere – svarende til 7 procent – i Nordjylland, der kommer til at betale den høje skat.
Det fremgår ifølge Politiken af en opgørelse, som Skatteministeriet har sendt til Folketingets Skatteudvalg.
Millionær-knækket rammer ikke kun rige boligejere i Nordsjælland
Det er altså langtfra blot rige boligejere i velstående kommuner nord for København som Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk, der vil blive ramt af en progressiv ejendomsskat. Skatten vil slå hårdt i traditionelle arbejderkommuner som Ballerup, Glostrup, Herlev, Hvidovre og Rødovre, hvor mellem 50 og 75 procent af boligejerne vil komme til at betale ekstraskatten.
Hvor rimeligt er det, at boligskatten er langt højere i Københavnsområdet, hvor tingene i forvejen er dyrere, end i Jylland?
Det nye vurderingssystem er i sig selv en kilde til usikkerhed. Angiveligt vil et nyt system betyde mere præcise vurderinger, der igen vil indebære at satsen for ejendomsskatterne kan nedsættes. Realiteten er, at vi ikke har nogen som helst sikkerhed for at et nyt vurderingssystem vil føre til mere rimelige og retfærdige vurderinger.
Tvivlsom beskyttelse af de nuværende boligejere
Den automatisk indefrysnings ordning er også problematisk. Stiger værdien af boligen i de kommende år kraftigt – mere end lønningerne – så indefryses den overskydende del helt automatisk. Den del skal først betales, når man sælger boligen og typisk realiserer en gevinst. Allerede fra 2017 kan man vælge at gøre brug af indefrysningsordningen. Kernen er, at grundskylden tillades fortsatstige og regeringen fodrer hunden med dens egen hale, når det foreslås, at stigningen i grundskatten indefryses og betales ved salg.
Fordelingsmæssige konsekvenser
Nuværende boligejere og købere af huse inden 2021 ”beskyttes” mod stigninger i ejendomsskatterne. Realiteten er, at de nuværende boligejere har udsigt til et enormt formuetab, fordi den hårdere ejendomsbeskatning efter 2020 vil indebære meget betydelige prisfald på boliger over hele landet.
Effekten af forslagene afhænger af, hvor i landet en ejendom ligger. I landets dyreste boligområder vil regeringens forslag umiddelbart betyde at boligejere, der bliver boende i boliger købt før udgangen af 2020, undgår store stigninger i ejendomsskatterne. Til gengæld må disse boligejere imødese et betydeligt formuetab, når ejendommene falder i værdi efter 2020.
I landets billigste boligområder er der udsigt til små skattebesparelser, fordi der er udsigt til lavere vurderinger, og fordi skattesatserne bliver sat ned. Desuden vil en række boligejere kunne se frem til tilbagebetaling af for høje ejendomsskatter.
Skatten på lejligheder stiger mere end på huse, fordi grunde under lejlighedsejendomme har været mest undervurderet. Det har været endnu sværere at ramme grundværdien under lejligheder end under huse.
Andelshavere og lejere bliver kun indirekte og langsomt ramt af højere vurderinger på grunde, og endelig har lønmodtagere en fordel frem for modtagere af overførselsindkomst, fordi regeringen siger, at den vil kompensere stigende boligskatter med en lempelse af skat på arbejde.
