Så er et klip i kørekortet ren barnemad: Fik færdselsbøde på 65.000 kroner!

Colourbox

Et klip i kørekortet må siges at være for intet at regne i forhold til den regning, der for en lille uges tid siden blev præsenteret for føreren af en hollandsk lastbil.

 

 

Da en medarbejder fra Sydøstjyllands Politi, Tungtvognscenter Syd, onsdag den 10. februar foretog en rutinemæssig kontrol af lastbilen og dens fører, viste det sig, at der var bid.

 

 

Ifølge Lokalavisen.dk havde føreren overtrådt ikke færre end fem af reglerne om køre- hviletid samt brug af kontrolapparat.

 

 

Desuden viste det sig, at der var kørt carbotagekørsel, altså intern fragtkørsel i Danmark, uden at man kunne fremvise de korrekte fragtbreve.

 

 

Alt i alt stod vognmanden herefter til en bøde på 65.000 kroner.

 

 

Bøden blev betalt med det samme

Hvad angår bøder i den størrelsesorden, viser ordensmagten ingen nåde og barmhjertighed.

 

 

Enten bliver bøden betalt med det samme, eller også bliver køretøjet konfiskeret, og vognmandens danske samarbejdspartner valgte altså ifølge Lokalavisen.dk at punge ud med det samme.

Læs også
Husejer gik ind i lejligheden uden at tage skoene af – nu har han fået bøde på 82.000 kr for at krænke muslimsk ægtepars menneskerettigheder

 

 

Sagen skal nu for retten, og her vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om, at den pågældende chauffør bliver frakendt retten til at køre bil i Danmark.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…