Rumænere lavede falsk indsamling til døvstumme – så fik en mand nok og tog sagen i egen hånd

Falske indsamlere er alvorlig kriminalitet

 

Retten i Lyngby slog i dag fast at falske indsamlere er alvorlig kriminalitet der undergraver samfundets tillid til indsamlinger.

 

“Jeg er tilfreds med, at retten også mente at der var tale om alvorlig kriminalitet. Der blev ved dommen lagt vægt på, at den type kriminalitet er ødelæggende for for folks tillid til det danske indsamlingssystem” udtaler anklagerfuldmægtig Andreas Juul Bjørn.

 

Mandag eftermiddag ca. kl. 1335 anmeldte en civil borger, at han havde observeret at to mænd udgav sig for at være døvstumme og samle ind til ”Center for døve og stumme”, ved at få flere personer til at donere penge og skrive sig på en indsamlingsliste.

 

De to rumænske mænd med alderen 22 og 25 år havde taget opstilling på en p-plads ved Arbejdernes Landsbank i Lyngby Hovedgade, hvor de rettede henvendelse til forbipasserende, især ældre kvinder .

 

En borger fattede mistanke til de to personer og rettede henvendelse til den ene, som flygtede fra stedet. Bogeren lavede en civil anholdelse af den anden mand indtil en patrulje kom frem og overtog anholdelsen.

 

Mandens rumænske kæreste var også tilstede for at samle penge ind og blev ligeledes anholdt.

 

Paret blev sigtet for bedrageri og fremstillet i grundlovsforhør i dag og idømt en straksdom på 40 dages fængsel, udvisning af landet og indrejseforbud i 6 år og konfiskation af de kontanter de var i besiddelse af.

 

Evt. henvendelser fra pressen til anklagerfuldmægtig Andreas Juul Bjørn, tlf. 72349369.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…