Her står flest danskere på ski i Østrig

Når skilysten melder sig, er Wagrain-Kleinarl den destination i Østrig, som flest danskere sætter kurs mod. Især de mange aktiviteter og familievenlige forhold lokker danskerne til.

 

Wagrain-Kleinarl er en sikker træffer blandt de østrigske rejsemål, og faktisk er det den ski-destination i hele alpelandet, som tiltrækker allerflest danskere. Efter en udvidelse i 2013 råder den populære ski-destination nu over 350 kilometer velpræparerede pister og ikke mindst en 235 meter lang bjergbane, G-link, der binder skiområdet sammen, og gør det nemt at svæve over dalen.

 

Udvidelsen af området har for alvor sat Wagrain-Kleinarl, der er en del af Østrigs største skiregion, Ski Amadé, på verdenskortet. Især danskerne er hoppet med på lavinen, og med 119 kilometer blå pister og 189 kilometer røde er der plads til både nybegynderne og de mere erfarne skiløbere.

 

At Wagrain-Kleinarl er en danskermagnet, har de senere år været ekstra tydeligt for rejsebureauet Højmark Rejser, som udbyder skiferier til Østrig. Salgschef Majbritt Jensen taler om en stigende interesse:

 

“De seneste år har vi set en klar stigning i efterspørgslen på rejser til Wagrain-Kleinarl, som i forvejen var favorit hos mange danskere. Ikke mindst etableringen af G-link-liften har haft betydning for den stigende interesse, og det betyder helt klart noget, at der bliver investeret i områderne. Jo mere forbundet et skiområde er des bedre,” siger hun.

 

Selv om Wagrain-Kleinarl særligt i uge 7 og 8 er en populær destination blandt danskerne, er det stadig muligt at finde nærmest uberørte pister i området. Og også når skiene er klikket af, byder Wagrain-Kleinarl på et væld af aktiviteter og oplevelser – eksempelvis et stort børnevenligt vandland med rutsjebaner og pools både indendørs og udendørs. De voksne kan lægge vejen forbi en af de traditionelle afterski-barer eller synge sig hæse på alpebyernes diskoteker og karaokebarer.

 

Denne sæson har Wagrain-Kleinarl blandt andet også Ice Cross Downhill verdensmesterskaberne på programmet, når Riders Cup løber af stablen den 8. til 10. december 2016. I den forbindelse er der planlagt en hel event-weekend kaldet “Twice the Winterstart”, hvor blandt andet den belgiske singer-songwriter Milow spiller livekoncert i de snedækkede omgivelser.

 

Læs mere om destinationen og sæsonens events her  eller book rejsen til Wagrain-Kleinarl her.

 

Om Wagrain-Kleinarl

Wagrain og Kleinarl er to idylliske alpebyer, der ligger midt i det østrigske skiområde Ski Amadé, der samlet består af over 760 pistekilometer i alle farver. De to byer har forskellige profiler, idet Wagrain byder på udfordringer til alle, mens Kleinarl i højere grad er rettet mod familier. I Wagrain er en af de nyeste tilføjelser et revolutionerende liftsystem kaldet G-Link, der kan transportere 1.300 skiløbere i timen i 235 meters højde.

 

PRESSEMEDDELELSE

Del på Facebook