En mand, der er ’mørk i huden’, forsøgte at lokke dreng ind i sin bil i Jyllinge

Colourbox


Fredag eftermiddag efter skoletid blev en næsten 12-årig dreng kontaktet af en mand, der ville have ham ind i sin bil. Det foregik i Jyllinge. Det bekræfter vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi, hvor man har fået en anmeldelse, over for sn.dk.

 

Politiet beskriver manden som cirka 50 år, mørk i huden og med mørkt hår.

 

Optrinnet har meget forståeligt givet anledning til en række kommentarer på Facebook fra forældre, der føler sig utrygge.

 

Der er heller ikke tale om noget enestående tilfælde. Fredag den 25. november blev en 10-årig pige udsat for noget lignende i Roskilde. Og det ser vel at mærke ikke ud til at være den samme mand – signalementerne er helt forskellige.

 

Tirsdag den 8. november var der hele to episoder ved Gundsømagle, hvor drenge blev antastet af mænd.

 

I det ene tilfælde slog manden ud efter drengen. I det andet tilfælde henvendte en mand sig på udenlandsk til en dreng, der var på vej til skole, og inviterede ham ind i sin bil.

 

Det er noget rystende, at der forekommer en række af den slags forsøg på at lokke børn alene i dette sjællandske område og inden for så kort en periode.

 

http://sn.dk/Roskilde/Dreng-forsoegt-lokket-ind-i-bil/artikel/618620

 

Del på Facebook