De to røvere kom løbende ud af SuperBrugsen med et større beløb, som de havde truet sig til – så fik de sig et chok

Google street view

To maskerede personer kom kørende op foran SuperBrugsen i Vangede Bygade på en knallert, som de efterlod med motoren kørende foran butikken.

 

Nogen tid efter kom de styrtende ud af forretningen med 11.000 kr. i kontanter, som de havde truet sig til med en brødkniv og et koben. Så fik de sig et chok: Knallerten var væk!

 

Da de to unge røvere ankom til SuperBrugsen var den 68-årige Allan Kjær Nielsen sammen med sin kone på vej hen mod butikken.

 

Da han så de maskerede personer og den brummende knallert kunne han gætte sig til, hvad de havde gang i. Det syntes han ikke, at de skulle slippe godt fra.

 

Han tog et hurtigt initiativ og trak knallerten om på den anden side af butikken.

 

Beslutsomme og modige borgere

Da de to røvere, der viste sig at være et kærestepar på henholdsvis 21 og 22 år, opdagede den manglende knallert, blev de helt forvirrede. Så gav de sig til at løbe af sted med pengene.

 

Men så let slap de ikke. To mænd løb efter dem, og de endte med at fange og overmande dem. En mor og hendes 13-årige søn tog også del i jagten. Drengen filmede det hele på mobilen og fik vristet kobenet fra den ene røver.

 

Borgerne, der fældede tyvene, handlede beslutsomt og modigt. Da det gjaldt, var ingen af dem tilsyneladende i tvivl om, at de ville gøre deres borgerpligt.

 

Det kunne jo være gået gruelig galt. Ingen af dem vidste, hvilke våben røverne var i besiddelse af, og hvor langt de var parate til at gå med at bruge dem.

 

Men de hjælpsomme borgere tog hurtigt bestik af situationen og konkluderede åbenbart, at de havde en realistisk mulighed for at gribe ind uden at bringe sig selv i for stor fare.

Læs også
Han ligner en almindelig kunde på vej ind i Rema 1000 – men lige om lidt trækker han en kniv

 

Hvordan man end vender og drejer det, så står tilbage, at de løb en risiko i den gode sags tjeneste.

 

Belønnet

Så de udviste samfundssind, når det er bedst. Til glæde for deres lokale SuperBrugs og til glæde for politiet, der således fik hjælp til at få røverne sat fast.

 

I fredags blev de fem involverede borgere hædret og tildelt en dusør af Nordsjællands Politi. I alt 21 borgere blev ved den lejlighed hyldet for at yde en særlig indsats med at hjælpe politiet.

 

Den imponerende aktion mod røverne fra SuperBrugsen fandt sted i maj måned.

 

http://lokalavisen.dk/ungt-bevaebnet-kaerestepar-roevede-superbrugsen-for-11.000–kr.-men-saa-kom-68-aarige-allan-forbi-det-skal-sgu-vaere-loegn-/20160908/artikler/309089984/20101011

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…