Berømte klassiske statuer blev skjult bag hvide papkasser, da den iranske præsident var på besøg – så han ikke blev krænket

Den iranske præsident har i denne uge besøgt Italien. Han har ikke mindst talt med sin italienske vært, ministerpræsident Matteo Renzi, om italienske virksomheders kontrakter med Iran.

 

Alle vestlige lande kappes om at få en bid af den iranske kage, efter at handelssanktionerne mod Iran er blevet ophævet.

 

Socialisten Renzi var åbenbart så ivrig efter at gøre Rouhani tilpas og få nogle lukrative aftaler, at han gjorde vold på Italiens egen kulturarv.

 

Statuer pakket ind i pap

Rouhani og hans delegation skulle på et tidspunkt igennem de berømte Kapitolinske Museer i Rom på vej til en pressekonference. På deres vej passerede de en stribe klassiske romerske statuer.

 

Man kunne jo tro, at værterne med stolthed ville fremvise disse mageløse kunstværker for deres gæster. Men det forbød Renzi. Statuerne er nøgne, og det kunne krænke den iranske præsident!

 

Så i stedet for at indvie Rouhani i den romerske kunst, skændede man statuerne ved at pakke dem ind i hvide papkasser.

 

Videoen her viser, hvordan det ser ud med de store kasser, der skjuler statuerne, og hvordan nogle af statuerne rent faktisk ser ud.

 

 

Tilpasningsevne

Det har givet stor ballade i Italien. Denne sag overskyggede i medierne så langt de kontrakter, der blev indgået. Rouhani følte sig foranlediget til at sige, at det altså ikke var ham, der havde bedt de italienske værter om at foretage tildækningen.

 

Renzi bøjede sig således for et islamisk krav, som han aldrig havde fået. Det kan man da virkelig kalde tilpasningsevne.

 

Sådan er det ofte med vestlige repræsentanter. Når de er i Iran, tilpasser de sig de islamiske regler, fordi de er Iran. Når de modtager iranere i Vesten tilpasser de sig også de islamiske regler … fordi … fordi … nå ja, fordi iranerne lægger så stor vægt på det – og nu er der så også kommet det med pengene.

 

Så væk med statuerne. Og i øvrigt også væk med vinen under måltiderne.

 

Mere end villig

Sådan var det dog ikke med Frankrig, da Rouhani aflagde besøg hos præsident Francois Hollande i november. Rouhani havde bedt om, at frokosten kun bestod af halal-retter, og at der ikke var alkohol på bordet. Men det sagde franskmændene nej til med henvisning til deres verdslige principper.

 

Så frokosten blev aflyst, og de to ledere måtte mødes på anden vis.

 

Men den slags bøvl har Iran ikke med Matteo Renzi. Han er mere end villig.

 

Kilde: The Local.

Del på Facebook