Nye spændende steder, hvor du kan holde skiferie

Foto: Bayerische Zugspitzbahn Bergbahn AG / Oliver Farys

Vinteren er over os, og det betyder sne og sol – helst med ski eller snowboard under fødderne. Og hvis der er råd til det; hotel med spa og pejs, når man skal slappe af efter en lang dag i sneen.

Skiferien er dog sjældent en billig fornøjelse. Med transport, skipas og evt. leje af udstyr kan det være svært at finde luft i budgettet til lækkert hotel. Dette gør sig især gældende for de mest populære destinationer. Men fortvivl ikke; hotelsøgesiden www.trivago.dk har samlet en guide til fem skønne, alternative og ikke mindst billig destinationer, som kun de lokale kender til (næsten).

 

Zugspitze Garmisch, Tyskland

Bayerische Zugspitzbahn Bergbahn AG / Oliver Farys

 

Tyskland er uden tvivl billigere end sine sydlige naboer, Schweiz og Østrig, når det kommer til skiferie. Sus ned af de tyske alper og skyld efterfølgende oplevelsen ned med solid tysk mad og billig bayersk øl.  De sydtyske skidestinationer omfatter bl.a. Zugspitze Garmish, som er Tysklands højest liggende skiressort. Områdets samlede pister udgør en længde på 40 km. Sæsonen starter i begyndelsen af december og løber frem til april. Kombiner også ferien med et eventyrligt indslag. Besøg Neuschwanstein Slot, der har været inspirationskilde for flere af Disneys slotte. Tag f.eks. et ekstra kig på filmene om Askepot og Tornerose og se, om du ikke kan spotte ligheden mellem tegnefilmsslottene og det smukke gamle bayerske slot.

 

Hotellerne i Garmisch har en årlig gennemsnitspris på 944 kr. for to personer i dobbeltværelse. Se hoteller i Garmisch her.


Tatranská Lomnica, Slovakiet 

Kilde: TMR

 

Tatranská Lomnica ligger i Tatrabjergene i det nordlige Slovakiet og tilbyder snedækkede pister fra starten af december og frem til den første maj. Områdets samlede pistelængde udgør lidt over 12 km og er fordelt på alle sværhedsgrader. Hvis du trænger til lidt afveksling kan du på en halv times kørsel nå Strbske Pleso, som tilbyder mere milde røde og blå pister med en samlet længde på 9 km. Lomnický štít, som ligger ved Tatranská Lomnica, er Slovakiets næsthøjeste bjerg. Det er ikke muligt at stå på ski ned af den øverste del af bjerget, men du kan tage en svævebane herop. Drik en kop kaffe eller et glas vin i cafeen og nyd den betagende udsigt over bjergområdet i 2634 meters højde.

 

Hotellerne i Tatranská Lomnica har en årlig gennemsnitspris på 402 kr. for to personer i dobbeltværelse. Se hoteller i Tatranská Lomnica her.

 

Les Rousses, Frankrig

S. GODIN

 

Frankrig tilbyder mange andre skidestinationer end blot Val Thorens, Tignes og de øvrige klassikere. Prøv at besøge Les Rousses i Jura bjergene, som ligger i den nordlige del af alperne nær grænsen til Schweiz. Skiområdet udgør en del af en nationalpark, og er et ideelt rejsemål for dig der søger naturskønne omgivelser, bløde bakker og færre turister. Les Rousses er især godt for nybegyndere da over halvdelen af pisterne er blå og grønne. Sæsonen starter i midten af december og slutter i starten af april. Pisterne udgør samlet set 44 km. Tag på en kort storbyferie til Geneve, som ligger 45 km fra Les Rousses, og besøg dermed to lande i samme hug. Geneve er en fantastisk by fuld af seværdigheder. Se det imponerende springvand ”Jet d’Eau”, den hyggelige gamle by og det snørklede kvarter ”des Grottes”.

 

Hotellerne i Les Rousses har en årlig gennemsnitspris på 707 kr. for to personer i dobbeltværelse. Se hoteller i Les Rousses her.

 

Špičák Železná Ruda, Tjekkiet

Kilde: Špičák

 

Špičák er et lille skiområde i Železná Ruda, som ligger i den sydvestlige del af Tjekkiet. Her er perfekt for dig, som er vild med Špindlerův Mlýn og de billige tjekkiske priser. Špičák er et hyggeligt lille skisportssted med en samlet pistelængde på 8 km fordelt på blå, røde og sorte pister. Her er også en snowpark, med forskellige jumps, mailboxes og jibs, til at lave stunts og hop. Langrendsløbere kan benytte sig af den velholdte 10 kilometer lange langrendsrute. Sæsonen begynder midt i december og slutter sidst i marts. Tjekket er et land, som er kendt for deres gode og billige øl. Besøg hotel Belvedér, der ligger centralt i byen og smag deres skønne, hjemmebryggede øl.

 

De gennemsnitlige hotelpriser i Zelezná Ruda ligger på 360 kr. for to personer i dobbelværelse. Til sammenligning ligger de gennemsnitlige hotelpriser på 523 kr. i Špindleruv Mlýn. Se hoteller i Špičák og Zelezná Ruda her.

 

Rukatunturi, Finland

Kilde: Timo Newton-Syms CC

 

Skiområdet Rukatunturi ligger 25 km fra byen Kuusamo. Her kan du stå på ski i 200 ud af årets 356 dage, da skisæsonen allerede starter midt i oktober og først slutter i maj. Rukatunturi har 34 pister, hvoraf 30 er lyst op. Samlet set udgør alpinpisterne en længde på 20 km. Den længste piste løber over 1,3 km, og flere af pisterne er udstyrede med skikanoner. Hvis du bliver træt af alpinskiløb kan du kælke, stå på skøjter, langrend og meget andet. Med lidt held kan du spotte det magiske nordlys. Sæsonen går fra midten af august til midten af april, og vinterferien er derfor et ideelt tidspunkt for lidt himmelkiggeri i de finske bjerge. Pak en kurv med uldtæpper, varmedunke samt litervis af varm kakao og tag en tur til Juhannuskallio observationstårnet for at se det smukke naturfænomen.

 

Hotellerne i Kuusamo har en årlig gennemsnitspris på 848 kr. for to personer i dobbeltværelse. Se hoteller i Kuusamo her.

 

Om trivago

Rejsende finder deres ideelle hotel til den bedste pris på www.trivago.dk. Hver måned hjælper trivago over 80 millioner brugere med at sammenligne priser fra mere end 250 hotelbookingsider. I gennemsnit sparer rejsende 36 % per booking ved at benytte trivago. Over 900.000 hoteller og 180 millioner hotelanmeldelser fra hele verden er inkluderet i søgningerne på trivago.

 

Del på Facebook