Antallet af unge muslimer, der bliver radikaliseret i fængslerne stiger nærmest dag for dag.
I løbet af tre år har der været 66 indberetninger fra personalet i fængslerne om bekymrende adfærd blandt de indsatte i fængslerne.
Heraf er de 51 kommet i år. Og 15 i ugen lige efter terrorangrebet på Krudttønden og Den jødiske Synagogen i København.
Det fremgår af et svar fra justitsminister Mette Frederiksen. Hun skal i dag i et lukket samråd om tallene.
Radikaliserede muslimer arbejder for at omstyrte et demokratisk samfund til fordel for et islamisk kalifat. Nogle af dem vil bruge voldelige midler for at nå deres mål. Men under alle omstændigheder betyder en radikalisering en modstand mod et samfund som det danske med demokrati, frihed og kvinders ligestilling.
Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti siger, at tallene er alarmerende og vil have ministerens nærmere redegørelse for omfanget og indsatsen. (tv2 news)
Trine Bramsen der er ordfører for Socialdemokraterne svarer, at det allerede i dag er sådan at alle indberetningerne skal gives videre til PET.
Det er ikke sikkert at det voksende antal er udtryk for en øget radikalisering. Hun mener, at det også kan afspejle at man i dag indberette ting, som tidligere ikke blev indberettet.
John Hatting fra kriminalforsorgen er inde på samme forklaringen. Han taler om, at det bare kan være lømler, der råber højt.
Det var Kriminalforsorgen, som forsømte at give to indberetninger fra fængselspersonalet om Omar el-Hussein videre til PET. Først den tredje indberetning fik PET kendskab til. Omar el-Hussein skød og dræbte to mennesker ved terrorhandlingen i København.
Det har i flere år være kendt, at fængslerne er et af de steder hvor mange unge muslimer bliver radikaliserede. Det har myndighederne især i Frankrig stor opmærksomhed på.