Ud fra enhver menneskelig betragtning er det en tragedie, at op mod 900 personer nu er druknet i Middelhavet, da de forsøgte at komme til Europa for at søge asyl.
Sidste mandag døde omkring 400 mennesker på samme måde.
Disse frygtelige begivenheder har fået medier, eksperter og politikere til at tale meget om, at der må gøres noget.
Desværre taler de meget mindre om, hvad der konkret kan og skal gøres.
Tavsheden er larmende. Man vifter med sin gode vilje, men er ikke meget for at komme med kontante forslag til løsning. For I samme øjeblik, man gør det, vælter det op med problemer.
Så hellere bare nøjes med brede, velklingende vendinger om det menneskelige ansvar.
Sagt på en anden måde: Debatten om tragedien i Middelhavet er hyklerisk.
Årsagerne til problemerne
Der er ikke bare tavshed om løsningerne. Der er også en påfaldende tavshed om, hvad der er årsagerne til problemerne. Det gælder ikke mindst i medierne, hvis fornemste opgave ellers skulle være at forklare den slags.
Dækningen i dansk TV giver for eksempel indtryk af, at alle disse mennesker er flygtet fra krig. Men en stor del af dem er rejst af sted for at få et bedre liv end det, de kan få i Afrika, der har haft verdens største befolkningsvækst.
Dette er menneskeligt forståeligt. Men de er altså ikke flygtninge.
Søndag så man et eksempel, som blev bragt i dansk TV:
En af bådflygtningene forklarede en journalist, at han var flygtet fra krigen i Nigeria. Men Nigeria har netop afholdt et imponerende fair og fredeligt demokratisk valg. Det er ikke et land i krig, bortset fra, at terrorbevægelsen Boko Haram huserer nogle steder.
Men påstanden om det krigsplagede Nigeria blev slugt råt.
Menneskesmuglerne spekulerer i skibenes hjælp
Medierne fortæller heller ikke meget om, at menneskesmuglerne helt kynisk går efter, at flygtninge i havsnød vil blive samlet op af skibe i Middelhavet.
De sender elendige både af sted med så lidt benzin, at de ikke kan nå hele vejen til Italien. Så ringer de til den italienske kystvagt og fortæller om båden i havsnød. Og så kommer kystvagten eller handelsskibe og samler dem op – det er menneskesmuglernes plan.
Det er gået galt to gange på det seneste af den simple grund, at bådenes passagerer alle har samlet sig ved den ene ræling, da de så et redningsskib. Og så kæntrede båden. Dette afspejler, at menneskesmuglerne end ikke har sørget for folk med erfaring i at sejle.
Hvorfor ikke fri transport?
Men først og fremmest er tavsheden larmende, når det drejer sig om, hvad man skal gøre i forhold til de mennesker, der er sendt ud på havet i faldefærdige både.
Det ligger i stort set hele mediedækningen og en række politiske meldinger, at EU nu må træde til for at hjælpe bådflygtningene sikkert i land. Her forestiller man sig, at EU-skibe skal være aktive med at sejle rundt og samle flygtninge op.
Men hvorfor foreslår man så ikke simpelt hen, at EU stiller skibe til rådighed til at sejle alle dem over Middelhavet, der gerne vil have asyl i Europa? Det ville da være langt mere sikkert.
Mange eksperter og journalister påstår jo, at antallet af bådflygtninge overhovedet ikke vil stige, hvis det bliver lettere og sikrere at komme til Italien. Jamen, hvorfor så ikke gøre det helt sikkert ved at arrangere offentlig transport for alle, der vil over til det forjættede Europa?
Den danske regering vil heller ikke
Her er hykleriet tommetykt.
Eksperter, journalister og politikere foreslår ikke dette, fordi de selvfølgelig godt ved, at hvis det bliver meget let at sejle til Europa, vil der også komme langt, langt flere. Og det tør de ikke sige lige ud.
Det er også derfor, at en stor del af EU’s politikere er meget modvillige over for, at EU-skibe skal patruljere mere aktivt og tæt i Middelhavet. For så kan menneskesmuglerne satse på, at de stakkels mennesker, som de sender ud i rene ligkister, bliver hjulpet over.
De fleste EU-landes politikere ved, at de ikke kan byde deres befolkninger, at der på den måde sker en voldsom forøgelse af strømmen af asylansøgere til deres lande. Presset er meget stort i forvejen.
Dette er også den danske regerings holdning. Den vil ikke gå med til en løsning, der kraftigt øger antallet af asylansøgere.
Folkevandring
Politikerne ønsker selvfølgelig at gøre en indsats for, at tragedier som den seneste så vidt muligt bliver forhindret.
Men de fleste politikere i EU er klar over, at deres lande kan havne i enorme samfundsmæssige og politiske problemer, hvis man giver los for en regulær folkevandring fra Libyens kyster. Cirka en halv million mennesker venter lige nu på at komme over havet.
Derfor vil der næppe blive taget de store EU-initiativer.
Der findes ikke på kort sigt noget enkelt og effektivt svar på de voldsomme problemer med bådflygtningene.
Men skal man overhovedet komme nogen vegne, er man i EU nødt til at styrke mulighederne for at sende mange af bådflygtningene tilbage, hvor de kom fra.
En familie tager ikke så mange mennesker i nød ind i deres hjem, at familiens eget liv bliver ødelagt.
Et land kan heller ikke holde til at gøre noget lignende.
