“Sig mig, hvem du omgås, så skal jeg sige dig, hvem du er!”
Dette ordsprog gælder ikke bare for menneskers omgang med andre mennesker, men også for menneskers brug af sproget. Det gælder i særdeleshed, når man ser på, hvilke nye ord mennesker finder på at bruge.
Når man laver moderne elektroniske ordbøger, prøver leksikografer at følge sprogudviklingen og optage de nye ord, som kommer ind i sproget. De er måske ikke altid helt sprintnye, men i hvert fald nye i den pågældende ordbog. Vi tager i det følgende ord, som er blevet optaget i Den Danske Netordbog i februar og marts 2014.
Nye motionsord
I en elektronisk ordbog kan man, hvis man vil, uafbrudt, dvs. time for time eller dag for dag, optage de nye ord, som kommer ind i sproget. Man kan se, at mange nye ord kommer fra engelsk, man kan også se, at ungdomskulturen på godt og ondt påvirker den løbende opdukken af nye ord. Specielt kan man se, at forskellige former for motion, som foregår i de mange motionscentre, fører til nye ord, fx:
bikramyoga form for yoga, hvor man i løbet af 90 minutter udfører 26 forskellige yogastillinger i et rum, som er opvarmet til 40 grader
bodytoning fysisk træning med fokus på opstramning og styrke gennem en serie af øvelser for typisk balder, lår, mave, arme og ryg enten uden redskaber eller ved hjælp af redskaber som elastikker, håndvægte, bodybarer og tubes
bodybar vægtstang, der anvendes som træningsredskab til styrkeøvelser, og som fås i forskellige vægtkategorier, typisk mellem 3 kg og 10 kg
Ord fra de sociale medier
Man kan også se, at de sociale medier med deres mulighed for at give ”likes”, at sige ”det synes jeg om”, fører til nye ord i ordbogen:
clickfarm virksomhed, der modtager betaling for at lade sine ansatte indtaste likes for produkter og firmaer; ofte drejer det sig om virksomheder i Asien
likejacking manipulation med opslag og links på Facebook således, at hvis en bruger klikker på det, vil det – uden brugerens samtykke – automatisk blive liket og opslået på vedkommendes profil og dermed delt med hans eller hendes venner
likehunter person, som gerne vil have brugere på et socialt netværk, fx Facebook, til at klikke “synes godt om” eller “like” til et billede, en statusopdatering eller en side, og som eventuelt lover at give en præmie til en af dem, der klikker “synes godt om”
Man kan indvende, at de her anførte ord slet ikke er danske, men engelske. Det er både rigtigt og forkert. De kommer fra engelsk, men bliver brugt på dansk og bøjes på dansk. Altså er de danske ord.
Men der findes også nye ord, som lyder meget danske. Ord, der vidner om ungdomskulturens udvækster, som man kan tage mere eller mindre afstand fra.
Ungdomsord
drukrejse ferierejse, hvormed det eneste formål er at fulde sig, mens man er afsted, og som oftest foretages af unge mennesker
Denne ungdomskultur har også udvækster, hvor man kunne spørge sig selv: Hører det hjemme i en ordbog?
Mit svar er, under genbrug af Jacob Grimms forsvar for at anføre Arsch (=røv) som opslagsord i Deutsches Wörterbuch i 1850: En ordbog er til for at oplyse om ordene, ikke for at tie om dem.
Følgende ulækre foreteelse er også beskrevet i Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/Spille_kiks). Forklaringen i Den Danske Netordbog lyder:
kiks spil, hvor to eller flere drenge eller mænd konkurrerer om at få udløsning ud over en kiks så hurtigt som muligt; den sidste person, der får udløsning, eller den, der rammer ved siden af kiksen med sin sæd, skal efterfølgende spise kiksen
