Som forfatter af flere ordbøger med idiomer og ordsprog får jeg regelmæssigt spørgsmål fra interesserede brugere og også af DKA-læsere.
Det hyppigste spørgsmål kan man sjældent svare helt overbevisende på: Hvordan er ovenstående udtryk opstået?
Det andet kan man næsten altid besvare: Hvad betyder det helt nøjagtigt?
Betydningsretning
Men mærkeligvis får jeg næsten aldrig spørgsmål, som spørger, om jeg kan give et bud på et idiom eller ordsprog med en bestemt betydningsretning, fx af følgende type: Jeg vil holde en tale og her gerne bruge et rammende udtryk om en person, som på mange måder er en fin fyr, men nok nogle gange en, der af og til reagerer lidt langsomt og heller ikke er helt så dygtig, som vedkommende selv tror og håber på.
Den type spørgsmål ville jeg gerne have haft, for så kunne jeg henvise til en ordbog, jeg har lavet, hvor man kan få hjælp: Hvis man i ”Faste vendinger med en bestemt betydning” søger med søgestrengen langsom, får man 54 forskellige faste vendinger, for eksempel en gang mere for Prins Knud og en sløv banan. Det er lidt meget, men man kan også søge mere nøjagtigt. Hvis man søger på langsom AND dårlig, får man følgende 4 artikler:
en død murer
Så du røgen, da katten fes i Hamborg?
Så du røgen, da katten fes?
Så du røgen?
Vare en hel krig
Vi springer det første idiom over, det kan vi tage en anden gang. Vi tager det bevingede ord hhv. de to ordsprog, som indeholder: Så du røgen? Hertil nøjes vi med de to spørgsmål, læsere af DKA og også ordbogsbrugere oftest har.
Vi tager det første spørgsmål om, hvordan udtrykket er opstået. Det er meget sjældent, at man kan få et præcist svar på spørgsmålene: hvem, hvornår og med hvilken historisk baggrund?
En sjælden undtagelse er idiomet vare en hel krig, se hertil i Ordbogen over Faste Vendinger (http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=en+hel+krig&dict=fvdd&fastvend_method=Method4).
Normalt får man kun at vide, hvornår den første kendte brug af vendingen fandt sted. Men denne angiveligt første brug er sjældent den virkelige første brug, blot den første kendte brug.
Så du røgen?
Vi ved, at det bevingede ord Så du røgen? blev brugt som refræn i en sang i revyen “Mellem Himmel og Jord”, som opførtes i National-Revuen 1889. Men denne viden siger ikke noget sikkert om, hvornår vendingen første gang blev brugt. Det er af flere grunde sandsynligt, at revyforfatteren blot har genbrugt en allerede kendt vending.
I modsætning hertil er folkeetymologiske forklaringer ganske vist uhistoriske, men sjove. På nettet har der været en diskussion, om ikke udtrykket skulle henvise til den lille midtjyske by Røgen. Den type folkeetymologi, hvor man prøver at relatere et navn til et ord eller et udtryk, er ofte historisk forkert, men giver da nogle sjove associationer.
Så vi er ikke kommet ret langt med klare svar på det første spørgsmål: hvem, hvornår og med hvilken historisk baggrund? Heller ikke ordsprogsordbøger hjælper her med mere end en tidsangivelse.
For ordsprogene Så du røgen, da katten fes? og Så du røgen, da katten fes i Hamborg? kan man henvise til Evald Tang Kristensens “Danske ordsprog og mundheld, skjæmtesprog, stedlige talemåder, ordspil og samtaleord” fra 1890, som er den første ordbog med dette ordsprog. Når et sådant udtryk optages i en ordbog, har det altid været kendt i meget længere tid. De to ordsprog må derfor være ældre end det bevingede ord Så du røgen?
Mere præcist ved vi det ikke.
Derimod kan man give en ret nøjagtig beskrivelse af, hvad alle tre faste vendinger betyder. Det er et
- udtryk for, at en person er meget langsommere eller dårligere til at gøre noget i sammenligning med en anden og drilles, fordi personen faktisk havde givet udtryk for selv at være den bedste
Slide silken af
Andre vendinger har ikke kun en, men flere betydninger. Det gælder fx slide silken af, som Karen Jespersen og Ralf Pittelkow brugte i et bidrag for et par uger siden, og som en læser ikke forstod og derfor spurgte, hvad idiomet betyder.
Det er et udtryk, der har været kendt siden 2003, men måske også brugt før da. Det blev dengang og bliver stadigvæk brugt med følgende betydning:
- vise eller gøre noget så ofte eller så meget, at det bliver kedeligt og ikke så godt som tidligere
Senere har vendingen fået en yderligere betydning, den vi ser i DKA-bidraget:
- udtryk for, at nogen klart viser, at de er dygtigere eller stærkere og derfor nedbryder modpartens selvtillid, fx i en sportskonkurrence eller i relation til en politisk modstander.
