Intet tyder på, at den dyre og højt profilerede reform, heldagsskolen, vil kunne løse folkeskolens problemer med lavt fagligt niveau og manglende dannelse (disciplin, omhyggelighed, nysgerrighed, tålmodighed).
Giv den nu tid til at virke, al begyndelse er svær, lyder det fra undervisningsminister Antorini og det konsortium af venstreintellektuelle bureaukrater, som har indført heldagsskolen. Blandt folk i almindelighed, fra erfarne lærere, fra vandrørene, og hvor man ellers henter oplysninger, lyder der andre toner.
Udbredt skepsis
Om man skal kalde disse toner rygter eller folkestemning kan diskuteres, men at der er udbredt skepsis mod heldagsskolen, er der næppe tvivl om.
Den er både for lidt og for meget. For lidt sikring af kerneopgaven, faglighed og almen dannelse, og for meget pædagogisk teori (se også Den korte Avis d. 2.4.14).
Der vil blive tale om yderligere bureaukratisering på alle niveauer, selvom man næppe tror det muligt, indskrænkning af lærernes frihed, afmontering af læreren som kulturbærer til fordel for en undervisningstekniker, inklusion af diagnosticerede elever uden at der følger en ekstra lærer med og med øget risiko for det faglige niveau i både top og bund.
Vil der med vilje blive lagt ’tunge’ fag som matematik og fremmedsprog i de sene eftermiddagstimer, så forældrene dårligt kan hente børnene tidligt? Det er jo en heldagsskole!
Er det overhovedet muligt for en ordentlig lærer at lægge al sin arbejdstid i så fastlagte rammer? Og hvad med forældrenes indflydelse?
Det folkelige svar
Det rette folkelige svar på de folkeskolens problemer vil være at oprette flere private og frie skoler. Der er allerede sket en stigning i antallet som en virkning af kommunalreformen, der har lukket mange små og mindre kommuneskoler.
Op mod tyve procent af Danmarks skoleelever går nu i ikke-kommunale skoler. Det næste boom i oprettelsen af friskoler og privatskoler kan meget vel komme som en reaktion på heldagsskolen. Det vil være godt og den rigtige udfordring for folkeskolen. Mange frie skoler er både bedre og billigere end sammenlignelige folkeskoler. Spørg på Køge private Realskole. Spørg på Herning Friskole.
A og B
Det hedder sig, at flere friskoler og private skoler vil skabe et A og et B hold af elever i Danmark. Det har vi allerede fået, fordi de initiativrige siver fra folkeskolen. De vil ikke vente på bedre tider. Barndommen er kort.
En lighedsideologi, søsat af reformpædagogikken for ca. 50 år siden, er nu ført så langt, at den slår om i sin modsætning.
Alle kan ikke lære det samme og på samme måde, ’anvendelsesorienteret pædagogik’ lyder formlen, alle kan ikke inkluderes, så nu oprettes der flere eliteklasser af forskellig slags, formentlig også i gymnasieskolen.
På universitetet er den erkendelse ved at brede sig, at man bliver nødt til at lave særlige studier for de bedst egnede. Phd. skolerne står klar.
Svaret er privat skolevirksomhed på alle niveauer, så man kan vise f.eks. folkeskolen, hvordan en god og billig skole drives. Udviklingen er i grunden meget beklagelig, for folkeskolen skal være med til at binde os sammen som folk, men den bliver, som forholdene er, nødt til at lære af andre.
Vis det gode eksempel, Bondo
I den forbindelse kunne Danmarks Lærerforening spille en ny og vigtig rolle. De skulle lave deres egne friskoler, så de kan vise, hvordan en god skole skal drives. På Rønshovedgruppens seneste offentlige møde d. 8. marts (se www.ronshoved.dk) opfordrede jeg Anders Bondo til at tage idéen op. Han var ikke afvisende, men heller ikke begejstret. Det ville også være for meget forlangt. Nye idéer skal nu engang tænkes igennem.
Men var det ikke noget med en debat om emnet?
