Pia Kjærsgaard har skrevet en lille tekst på Facebook, hvor hun udtrykker sin irritation over stavefejl:
”Da jeg var barn, stod der ofte skilte ude ved vejene, hvor haveejere og landmænd solgte ud af deres afgrøder. Ofte festligt dekorerede skilte med billeder af gulerødder, jordbær eller nye kartofler. ’Grøntsager’, stod der med store bogstaver. I dag sælger langt de fleste ’grønsager’. Gad vide hvilke grønne sager det er, som der sælges i dag? En underlig mani med at en stavefejl ender med at blive korrekt dansk, hvis den blot staves forkert mange gange nok.”
Det er rigtigt, at Dansk Sprognævn har fastlagt, at både grøntsag og grønsag er korrekte staveformer på dansk. Men mon Pia Kjærsgaard og mange DKA-læsere er klar over, at Dansk Sprognævn har fastlagt, at AIDS (med store bogstaver) og the (med h) i modsætning til grønsag er ukorrekte stavemåder, som ingen i offentlig tjeneste og heller ingen skoleelever må bruge?
Ændringer i sproget begynder altid med en fejl
Pia Kjærsgaard har ret i, at stavefejl er møgirriterende. Men hun overser det faktum, at enhver ændring i et sprog altid begynder som en fejl. Problemet er snarere, hvad man skal gøre ved det. Herom står der i Lov om Dansk Sprognævn af 14.7.1997, at Dansk Sprognævn skal følge det danske sprogs udvikling, fastlægge den danske retskrivning og give råd til danske sprogbrugere.
Nævnet har sandsynligvis fulgt sprogudviklingen, hvor man kan se, at grønsag nu bruges hyppigt, cirka halvt så hyppigt som grøntsag. Men det har man ikke gjort ved aids ctr. AIDS eller te ctr. the, hvor den ene variant er helt forbudt og slet ikke anført i Retskrivningsordbogen. Disse to varianter er så forbudte, at de slet ikke nævnes.
Unødvendig kriminalisering
Ved grøn(t)sag overlades valget mellem to varianter til sprogbrugerne. Det er ikke noget klart råd. Derimod skal enhver skolelærer rette skrivemåderne the og AIDS, for det er stavefejl. Det er, synes jeg, en unødvendig kriminalisering af danske sprogbrugere.
Der findes en mellemvej, hvor man ikke forbyder så meget, at alle laver for mange fejl, og hvor man ikke bare siger: Hvad mener du selv, når der kan bruges flere varianter. Det er den måde, der anvendes i Den Danske Grammatik- og Staveordbog: Her anføres begge varianter og en af dem anbefales, fx
grønsag substantiv <en; grønsagen, grønsager, grønsagerne>
Denne skrivemåde anbefales ikke, brug i stedet → grøntsag
AIDS forkortelse <en; AIDS’en, ikke flertal>
Denne skrivemåde anbefales ikke, brug i stedet → aids
the substantiv <en; theen, ikke flertal>
Denne skrivemåde anbefales ikke, brug i stedet → te
Men også den anbefalede variant får en anmærkning, så sprogbrugeren får at vide, hvis anbefalingerne ikke svarer til den normale sprogbrug, for eksempel
te substantiv <en; teen, ikke flertal>
Grammatisk anmærkning: Skrivemåde med h, dvs. the, bruges hyppigere end te, fx også på poser eller pakker i et supermarked, men the har aldrig været tilladt af Dansk Sprognævn.
En sådan fremgangsmåde, som svarer til sproglovens ånd og bogstav, ville både give mulighed for at tage højde for at følge det danske sprogs udvikling, for at fastlægge retskrivningen og for at give klare råd til danske sprogbrugere.
Forslaget medfører ikke, at alle mulige mærkelige stavefejl skal gøres stuerene og optages i en ordbog. For selvfølgelig er grønttsager (med to t’er) en stavefejl, ajds (med j) en stavefejl, og tee (med to e’er) en stavefejl.
