En af de få ministre, der beholdt sin post i den netop overståede ministerrokade var undervisningsminister Christine Antorini.
Et forståeligt valg når man tænker på, at Antorini stadig mangler at lave den reform af de danske erhvervsuddannelser, som regeringen indskrev i sit regeringsgrundlag for over to år siden.
Om det også er et klogt valg at lade Antorini fortsætte, får vi at se, når reformen af erhvervsuddannelserne formodentlig landes i løbet af februar eller marts. Som det ser ud lige nu, er vi, der brænder for især de merkantile erhvervsuddannelser, desværre i tvivl. Hovedproblemet med reformen set fra både elevernes, virksomhedernes og erhvervsskolernes side er forslaget til et nyt og beskåret grundforløb.
Det haster meget med en reform, der virker. Faglærte arbejdere er rygradden i dansk erhvervsliv. Men antallet af unge, der tager en erhvervsuddannelse falder stærkt. I 1995 var det 30 procent af en ungdomsårgang, der gik i gang med en erhvervsuddannelse. Nu er det tal nede på 21 procent.
Regeringen vil halvere grundforløbet
De merkantile erhvervsuddannelsers grundforløb (HG) optager ca. en tredjedel af alle de erhvervsskoleelever, der begynder straks efter folkeskolen.
Dette grundforløb vil regeringen halvere HG fra to til ét år. Regeringen mener, at det fremover er nok med ét år til at indføre unge i fag som afsætningsøkonomi, iværksætteri, salg og service etc.
Regeringen vil svække indgangen for dem, der kommer fra arbejdsmarkedet
Samtidig vil regeringen kun give 10 ugers teoretisk uddannelse til de mange unge, der ikke kommer direkte for folkeskolen, men har været ude at arbejde et år eller to, inden de beslutter sig for at begynde på grundforløbet. I dag får den type unge et år på skolebænken, inden de skal i praktik.
V, DF og Enhedslisten har tidligere meldt ud, at man ikke vil acceptere en halvering af grundforløbet, og at 10 ugers uddannelse til dem, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, er alt for lidt.
Men desværre ser det ud til, at oppositionen er ved at blive bløde i knæene.
En halvering fra to til ét år vil både medføre en decideret forringelse af uddannelserne og af virksomhedernes konkurrencevilkår.
Den danske detailsektor vil skulle til at ansætte unge, der har fået et års mindre uddannelse end i dag. Unge, som desuden er et år yngre og dermed mindre modne. Samtidig skal virksomhederne selv stå for mere af uddannelsen, da eleverne i fremtiden skal tre år i praktik i stedet for to år som i dag.
Godt med gymnasial uddannelse
Reformen har flere gode elementer i sig, bl.a. indførslen af adgangskrav og flere såkaldte EUX-forløb, som skal være en slags ”gymnasial” uddannelse for de fagligt stærkteste og få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for en almen studentereksamen.
Men dels ser det ud til, at EUX kun bliver for de få, da regeringen vil lægge loft på, hvor mange, der må vælge en EUX. Desuden vil effekten af de gode forslag drukne i de uheldige konsekvenser, som forslaget om et års mindre undervisning på grundforløbet vil medføre.
Det er åbenlyst, at det ikke er øget kvalitet, men den samlede økonomi i reformen, der bestemmer indholdet.
Kompromisforslag
Derfor har vi fra sektorens side fremsat et kompromisforslag, som tager højde for både økonomi og kvalitet. Vi har forslået, at grundforløbet i fremtiden tager halvandet år. Derved kan regeringen både på spare på tilskuddet til uddannelsen og sikre, at de unge stadig får en gedigen erhvervsuddannelse.
For dansk erhvervslivs og for kommende elevers skyld håber vi, at reformpartierne vil imødekomme vores kompromis. Dansk erhvervsliv har brug for flere og dygtigere faglærte, en halvering af grundforløbet fra to til ét år vil desværre betyde det modsatte.
