Der findes i alle sprog høflighedsfraser, lingvister kalder dem rutineformler. De bruges for eksempel, når man møder nogen: hej, hvordan går det, hvor’n skær den, goddaw du, goddag, hej med dig osv.
Sådanne fraser har den funktion, at man signaliserer, at man har set den, man møder, og at man giver mulighed for at indlede en samtale. Frasen har i sig selv kun signalfunktion, den giver ikke nogen ny information.
I snakkesamfundet sker der noget lignende, blot helt uden nogen anden funktion, end at taleren har ordet, helst så længe som muligt. Denne kommunikative tomgang kritiserer Rune Fink Isaksen i en mail med overskriften Ordet ”hvilken” er forsvundet:
”Efterhånden bruger ingen ordet hvilken, og man hører igen og igen ordet erstattet af eks. følgende: Hvad for nogen er bedst? – Eller – hvad for nogen af dem er bedst? – Eller den helt lange – hvad for nogen af dem er det der er bedst? Hvorfor ikke bare sige: Hvilke er bedst?
Det er trist, at man i radio og tv således skal bruge 3-8 ord til erstatning for ordet hvilke. Man spilder kostbar tid, der kan anvendes til information.”
Nogle grelle eksempler
Jeg er totalt enig i mailen, men ikke helt med overskriften. Den kommer vi tilbage til senere. Kritikken retter sig mod den irriterende snakkekultur, hvor det går ud på at have ordet længst muligt. Sådanne sprogbrugere ønsker ikke først og fremmest at komme med nye informationer. I mange tilfælde er deres sprogbrug kendetegnet af sjusk, fejl og overfladiskhed.
Det gælder ikke bare for talesproget, men også for skriftlige tekster, som bevidst eller ubevidst overtager vaner og uvaner fra snakkekulturen. Det første eksempel er fra en tekst om healing. Healeren gør som præsten i Mallebrok-visen: ”Og præsten holdt en tale, han sagde ingen ting”:
- Når vi går med så tunge nogle overbevisninger, så kan det være problematisk at finde ud af at håndtere livet. Derudover, så er det også forskellig hvad for nogen typer traumer vi har. Har vi nogen meget voldsomme traumer på grund af voldsomme oplevelser, så kan det godt være sværere at rydde op i lagene, det har været sværere for os at lave og opbygge livskompetencer som vi kan bygge videre på, i forhold til hvis vi har vores traumer, som kan have fuldstændig samme karakter, i den oprindelige kerne, og de så kommer af at vi har fået en lidt for hård opdragelse i forhold til vores følelsesmæssige væsen, så vil der ofte have været mulighed for at få opbygget en vis grad af kompetencer i livet …
Sprogligt er en dagplejemors reklame for sit eget lille firma kun lidt bedre i og med, at sætningerne er kortere (også her er stavefejl og kommafejl ikke rettet):
- Det er forskelligt fra familie til familie, hvad for nogen tider i har brug for. Nogen har måske brug for at jeg åbner kl 6 og andre for at jeg lukker kl 18.
Et sidste eksempel er fra et spørgsmål til en bankrådgivningsside:
- så mit spørgsmål er hvad for nogen banker er bedst at kontakte og hvor kan vi låne mest
Hvad siger statistikken?
De læsere, som har en pervers trang til samle på sprogirriterende eksempler, kunne ved en Google-søgning den 7. august finde 133.000 eksempler med hvad for nogen. Det er mange, og de fleste af disse eksempler får det sproglige irritationsmanometer op i det røde felt.
Men heldigvis har Rune Fink Isaksen ikke helt ret med sin overskrift Ordet ”hvilken” er forsvundet. For når man laver en Google-søgning på ”hvilken”, får man ikke mindre end 6.380.000 hits.
