Forår i Danmark
Så er foråret kommet, den lyse tid som for de fleste sætter humøret i vejret.
For mig og min lille familie er det den værste tid på året, den tid hvor sorgen og smerten trænger sig allermest på og livet gør fysisk ondt.
Det er nu 5 år siden ( Den. 1/3) en spritbilist dræbte vores datter og svigersøn og vore 2 børnebørn blev forældreløse.
Det er 5 år hvor vi har arbejdet på at gøre danskerne og ikke mindst politikerne på Christiansborg opmærksomme på, at alkolåsen er en mulighed for at stoppe spritkørsel og redde menneskeliv.
Politisk træghed
Noget er der sket i disse år, men desværre alt alt for lidt. 10.000 kører stadigvæk påvirket på vore veje hver eneste dag, hver eneste af dem er potentielle drabsmænd, det er bare aldrig gået op for dem at døden sidder med på passagersædet.
Vi har fået et par nye love som man netop nu er i gang med at finpudse og justere, den ene L.179 omhandler alkolås til sprit dømte , den bliver sat i værk 1/1-2015.
Den anden L.113 handler om opstramning og øget mulighed for at inddrage spritbilistens bil. For begge love gælder det at promillen er sat alt for højt, skal de virke efter hensigten må promillen sættes længere ned.
I disse dage går vore tanker tilbage til det blodige forår i 2009, foråret med uhyggeligt mange spritdrab, heraf flere børn blandt ofrene.
En mor og to børn blev dræbt
Vi tænker på en lille familie i Randers, en ung mor og hendes 2 mindste børn dræbt af en spritbilist, tidligere taget for spritkørsel flere gange. Vi ser for os den yngste, en lille pige på 2 år, hun skulle have været en af dette års nye skolebørn, hendes 4 årige bror ville skulle starte 3 klasse.
Vi tænker på storebror der ikke var med i bilen, han er nu i konfirmations alderen, Vi er sikre på at han får en fin fest, men mon ikke han og far netop den dag vil føle savnet af mor og de 2 små meget nærværende.
Babyen der døde
Vi tænker på en 8 mdr. baby, dræbt af en sprit/narko bilist. Denne lille pige burde i dag have haft muligheden for sammen med andre 6 årige at lege, danse og hoppe rundt i solskinnet.
Manden på 45 år
En uge senere samme sted 45 årig mand dræbt af spritbilist, mon ikke hans familie ønsker at de i år skulle have fejret hans 50 års dag med fest, i hvert fald ikke på en kirkegård.
Far til nyfødte tvillinger
Ung motorcyklist, nybagt far til tvillinger er på vej hjem, de skal have barnedåb på søndag, 100 m. hjemmefra bliver han torpederet af en spritbilist, han oplevede ikke sine børn barnedåb, hvordan det er gået den unge mor og hendes småbørn ved vi ikke, men et er sikkert, det må have været en næsten ubærlig opgave at stå der med 2 nyfødte og skulle gennemgå alt den smerte og sorg.
Mor, far og to drenge – ramt af TO spritbilister
Ved et møde omkring trafiksikkerhed fortalte en yngre kvinde sin historie:
Far, mor og deres 2 drenge på 2 og 10 år er på vej til ferie, på en motorvej bliver de påkørt (bilisten er spritpåvirket), bilen slynges ud i overhalings banen, lillebror i barnesædet skriger højlydt.
Chokerede men i live skal de til at stige ud, da en bil uden lys og i stor fart påkører dem bagfra, bilen speedes op og kører fra stedet ( flugtbilisten blev taget også han var spritpåvirket.) lillebror skriger ikke mere og det kommer han aldrig til. Storebror – ja af og til bliver mareridtene bare for slemme.
Lillebror skulle også have været en af denne sommers nye 1 klasser og storebror er nu i konfirmationsalderen. Vi tænker ofte på ham, er han mon kommet sig over sine mareridt. Mor gik ind i frivilligt arbejde til gavn for trafiksikkerheden.
Når vi rejser rundt i landet for at fortæller om spritkørsel taler vi ofte med ofre og efterladte og det er bestemt ikke svært at finde medfølelsen når det gælder dem.
Men også blandt spritbilisterne og deres familier er der ofre og hårde skæbner.
Selvmord
En dag vi står på gaden med vores foldere stopper en ung kvinde med 2 små drenge på cyklen op ved vores bord.
Hun fortæller at hun er alene med de 2 små, drengenes far begik selvmord for 4 måneder siden. Han kørte spritkørsel og dræbte en uskyldig. Han kunne ikke leve med skyldfølelserne og foragten i det lille samfund, de boede i. Gad vide om den unge mor og hendes små drenge stadig bor i den lille by?
En ferieby i Nordjylland. En kvinde og hende 13 årige søn er standset op ved vores plancher, sønnen spørger ivrigt ind til alkolåsen og hvordan den virker.
De fortæller deres historie: Historien om far, der var politimand, far der aldrig kørte bil, når han havde drukket, far der var modstander af alkohol og bilkørsel. Og alligevel skete det, en varm sommerdag til grillparty med venner og familie. Der mangler et eller andet til grill middagen og far kører hjem for at hente det. En kort køretur som kom til at koste et menneske livet.
Heller ikke denne far kunne leve med et uskyldigt menneskes liv på samvittigheden og tog sit liv kort efter. Drengen vender sig mod mor og siger “havde vi bare haft sådan en lås i bilen. så havde far været med os i dag.”
Denne dreng bliver18 år i år og muligvis bliver han en af dette forårs studenter, men far er der ikke når disse mærkedage kommer.
Vores datter og svigersøn
Så er der vores historie. Det er nu 5 år siden at vores datter og svigersøn blev dræbt af en spritbilist.
Der er folk der påstår at tiden læger alle sår. de tager grueligt fejl. Det kan hænde, at der kommer en lille hinde over såret, men et ord, en melodi eller blot en tanke får såret til at springe op og bløde igen. Det heler aldrig, ganske langsomt lærer man at leve med det vel vidende at det er en pågående følgesvend resten af livet.
Der går ikke en dag uden de er i vore tanker, og vemodet ved at vide, at de ikke var der, da deres datter kun 5. uger efter deres død bestod sin eksamen med et flot 13 tal.
De var der ikke da den anden af pigerne sidste år bestod sin eksamen, og de var der ikke til dimissions festen.
For begge pigerne har det at gennemføre deres uddannelser krævet modenhed og viljestyrke.
Viljestyrken havde de begge i forvejen, men modenheden kom da mor og far døde. Vi var stolte da de sagde “vi gjorde det for mor og far”.
Vores datter og svigersøn fik ikke set deres lille barnebarn, der nu er 10 mdr. Vores svigersøn er der ikke til at følge sin datter op, når hun nu i maj skal giftes, og de er der ikke til dette års runde dage.
Alligevel er vi taknemmelige. Jeg fik trods alt 45 år med vores barn og ikke en eneste dag ville vi have undværet, 23 år med en dejlig svigersøn og vore børnebørn fik de vigtigste år, nemlig barndommen med mor og far som holdepunkt i livet.
Vi håber Folketingets retsudvalg husker på disse menneskeskæbner
Snak og debat er OK. Men det skal jo gerne føre til noget konstruktivt.
Vi har kæmpet for at få alkolåse i nye biler og 98% af danskerne er enige, de ønsker også alkolåsen, viser meningsmålinger.
Men det er blevet bremset af EU.
Nu er det vores håb, at de lovforslag, der netop nu behandles i Folketinget (L.179 og L.113) vil blive vedtaget i en form, der gør dem effektive – og ikke bare spiselige.
Vi håbe inderligt, at retsudvalget vil have denne beretning, der er sendt til udvalgets medlemmer som et brev, og at disse menneskes skæbner vil være i tankerne ved de kommende udvalgsmøder. Det er ikke kun paragraffer og penge det handler om det er mennesker af kød og blod.
Det har været hårde år. Og her på 5 års dagen den 1/3 må vi erkende, at vi nu er trætte.
Vi har ikke kræfter mere til at rejse rundt i landet og stå på torve og gader i al slags vejr. Vi håber, at der er andre der vil tale spiritus ofrenes sag. Vi vil gerne takke alle der har hjulpet og støttet os i de forløbne år herunder også et meget velvilligt pressekorps, uden deres hjælp var vi aldrig nået så langt.
Vi vil naturligvis følge L.179 og L.113 tæt. Og helt slippe kampen mod spritbilismen og kampen for alkolåse, det kan og vil vi ikke.
Med venlig hilsen.
Svend og Lillian Drews
Møllehøj 14 Havnsø 4591 Føllenslev-
mail; [email protected] tlf. 26367562
