I debatten om udlændingepolitik er det som oftest reglerne om asyl og familiesammenføring, der fokuseres på som de mest oplagte metoder til at opnå uberettiget ophold i Danmark for de mange mennesker verden over, som af økonomiske og sociale årsager søger til et vestligt land.
Men i virkelighedens verden vil en indvandrerstrøm altid udnytte enhver af de åbninger og svage punkter, der findes i lovgivningen. Og her er nogle af visumbestemmelserne oplagte.
Utaknemmelig opgave
Schengen-gruppen, som Danmark er medlem af, stiller som andre vestlige lande krav om visum til borgere fra en lang række lande, på grund af risikoen for ulovlig indvandring, af sikkerhedsmæssige årsager osv. Danske repræsentationer modtager årligt omkring 100.000 visumansøgninger, så de har nok at se til.
Imidlertid er der af hensyn til dansk eksport lempelser for forretningsfolk. I lande i den tredje verden, hvor fra der er et stort indvandringspres, er det en meget utaknemmelig opgave for ambassadernes visummedarbejdere at administrere lempelserne, som har en del politisk bevågenhed herhjemme.
Enhver ansøger kan nemlig uden større besvær præsentere sig som forretningsmand, der gerne vil til Danmark for at købe danske varer. Det er derfor umuligt på forhånd og uden nøje undersøgelse af en ansøgers baggrund og dokumentation at fastslå, om han faktisk er en ægte forretningsmand eller vil til Danmark med helt andre formål for øje.
Et eksempel
Bare et enkelt eksempel, som er repræsentativt for tusind andre: På ambassaden i et land i den tredje verden, hvor fra der er en talrig indvandrerkoloni her hjemme, søger en eller flere personer om visum med henblik på forretningsbesøg i Danmark, hvor de angiveligt skal se på maskiner og udstyr.
De fremlægger, som reglerne foreskriver, indbydelser fra et eller flere danske firmaer samt forskellig dokumentation for deres egne imponerende kvalifikationer og deres fremgangsrige selskab.
De danske firmaer vil gerne have besøg af potentielle købere. Salgschefer er jo ofte under pres for at nå resultater. Ambassadens interview med ansøgerne tyder imidlertid på trods af den fremlagte dokumentation ikke på nogen økonomisk, teknisk eller anden forretningsrelevant baggrund; ja de taler måske ikke en gang engelsk.
2-5 procent af dokumenter er ægte
Hvad gør nu den stakkels visummedarbejder, som hvert år skal behandle hundrede-, ja måske tusindvis af ansøgninger med al den tilhørende dokumentation, som han sammen med sine assistenter umuligt kan kontrollere papir for papir?
Han er i et voldsomt dilemma. Der er et stærkt indvandringspres fra opholdslandet. Han ved af erfaring og fra samarbejdet med de andre vestlige ambassader, at det i det pågældende land er muligt at skaffe sig snart sagt et hvert dokument på ”markedet” eller ved at bestikke en myndighed.
Betaler man den rette pris, får man det ”rette”, ægte udseende dokument. (Jeg havde en kollega med en attest, der dokumenterede, at han havde været gift med Elizabeth Taylor!).
På de vestlige ambassader er det den almindelige bedømmelse, at meget højt regnet 2-5 procent af alle dokumenter, man får at se i landet, er ægte. Ja, nogle kolleger har aldrig set et dokument, som med sikkerhed er ægte.
I det vidstrakte land er det umuligt at kontakte alle myndigheder og instanser for at forhøre sig om et hvert dokuments ægthed. Myndighederne er i øvrigt dybt korrupte, og langt de fleste embedsmænd lever af at ”sælge” deres ydelser.
Ballade med journalister og politikere
Der bliver naturligvis mellem år og dag givet adskillige afslag, men hvis visummedarbejderen ikke udsteder visum i et passende stort antal (tvivls)tilfælde, risikerer han at komme i de hjemlige mediers og – endnu værre – politikeres søgelys.
Han ved nemlig, at indvandrerkolonien i Danmark er meget aktiv og nemt ved at fremføre beskyldninger om racisme eller om bureaukratiske hindringer for dansk eksport kan skaffe sig ørenlyd hos journalister, der ser en mulig skurk i en hver embedsmand. Er sagen først i pressen, er der ikke lang vej til, at den rejses i Folketinget.
At forklare sig overfor de hjemlige myndigheder og offentligheden er ikke en udvej. De har kun et overfladisk begreb om det pågældende land og vil være tilbøjelige til at se på en ubesmykket beskrivelse af forholdene som i bedste fald overdreven og i værste fald et udslag af fremmedfjendskhed.
Ulovligt ophold
Kort og godt: Et ikke helt ubetragteligt antal udlændinge kan rejse ind i Danmark med visum i et tilsyneladende lovligt ærinde som forretningsbesøg, forsvinde i mængden og tage ulovligt ophold og arbejde i Danmark eller i det øvrige Schengen-område.
