Kommunal rollemodel var med i banden: 15-årig dreng fik slået tænderne ud med en pistol

Det blev i går afsløret, at voldssagen mod Høje-Tåstrups højt profilerede kommunale rollemodel, den 32-årige statsløse palæstinenser Subbhi Hassan, nu stikker så dybt, at han har været involveret i et overfald, hvor en kun 15-årig dreng af et bandemedlem fik slået to tænder ud med en pistol.

 

Som vi skrev her i avisen 10. september, blev den kommunale rollemodel anholdt mandag den 9. september sigtet for at have været med i en større gruppe, der lørdagen forinden havde knivoverfaldt to unge mænd ved et pizzaria i Taastrup og truet dem med to pistoler.

 

Tidligere på dagen var en ung mand, der var ven med de to ved pizzariet, blevet overfaldet, og politiet satte dengang de to episoder i forbindelse med hiananden.

 

Var også med, da 15-årig dreng fik slået to tænder ud med en pistol

Ifølge tv2.dk fængslede Københavns Vestegns Politi i går  yderligere to personer i sagen, nemlig dem, der stod bag overfaldet tidligere på dagen. Under dette overfald var den kommunale rollemodel også til stede.

 

Overfaldet fandt sted omkring klokken 17 ved Gårdhavevej i Høje-Taastrup, hvor de to nu anholdte ifølge sigtelsen flere gange stak en pistol ind og ud af munden på ofret, en kun 15-årig dreng, som på grund af mishandlingen mistede to fortænder.

 

Sigtelserne mod de to afslører ifølge tv2.dk desuden, at den kommunale rollemodel, Subhi Hassan, ankom til stedet sammen med den ene af de to sigtede, en 33-årigt mand, som i april i år blev dømt for et skyderi mod to ledende bandemedlemmer i København.

 

Han var dengang medlem af indvandrebanden Brothas og fik en behandlingsdom på grund af psykisk sygdom. Han blev løsladt få uger efter dommen og er altså nu igen i fuld aktion med skydevåben og knive.

 

Blev dyrket af Politiken og TV2

Medens den nu voldssigtede rollemodel Subhi Hassan stadig var på fri fod, blev han ivrigt dyrket af især Politiken som det store og effektive forbillede, der skulle holde unge indvandrere i Høje-Taastrup Kommune væk fra banderne og ude af kriminalitet.

 

Under begejstrede overskrifter som ”Subhi viser vejen væk fra banderne” fulgte Politiken i foråret i en række artikler Subhi Hassan, og på TV2 optrådte han flittigt i både nyhedsudsendelser og debatprogrammer, ligesom den lokale presse også ivrigt dyrkede ham.

 

Læs også
Høje Taastrup: Fem mænd trængte ind hos 84-årig kvinde og udsatte hende for modbydeligt røveri

I Høje-Taastrup Kommune var han ansat som leder af ungdomsklubben U-Turn, som ifølge kommunens hjemmeside havde til formål, ”at forebygge negativ adfærd og kriminalitet gennem samvær med rollemodeller, fysisk træning og vejledning. Sport udgør en stor del af aktivieterne.”

 

Den sport, som klubben tilbød de unge indvandrere, var blandt andet thaiboksning og styrketræning.

 

Som at sætte ræven til at passe høns

I forbindelse med en anden sag tidligere på året, hvor en ligeledes kommunalt ansat rollemodel under en ransagning var blevet taget på fersk gerning med en skarpladt pistol og 19,9 gram heroin, udtalte chefen for politiets særlige bandeenhed for Sjælland, Taskforce Øst, Kim Kliver blandt andet:

 

”Det svarer til, at man sætter ræven til at passe høns.”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…